Særlig maskine genbruger asfalten og skåner klimaet

Det er dyrt, besværligt og dårligt for klimaet, når der skal lægges ny asfalt på en slidt vej. Men en ny maskine kan være løsningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) havde fredag svært ved at vente under præsentationen af en særlig maskine på landevejen ved Boeslunde mellem Korsør og Skælskør.

quote Vi kan reducere udledningen af CO2 med 90 procent ved at benytte materialerne igen

Villum Christensen (LA), formand for Erhvervs- og Teknikudvalget

- Den kommer vi til, Benny, for det bliver bedre og bedre, siger Lars Kim Jørgensen, der divisionsdirektør i Arkil.

Ministeren var sammen med flere andre inviteret til at overvære demonstrationen af en ny maskine, der kan genbruge den eksisterende vejbelægning.

Det er nemlig dyrt, besværligt og ikke særlig godt for klimaet, når der skal lægges ny asfalt på en gammel, slidt vej.

Derfor har entreprenørvirksomheden Arkil med hovedsæde i Greve Strand købt en 16 meter lang, computerstyret maskine, som kan genbruge 100 procent af den gamle asfalt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hos Slagelse Kommune glæder formanden for Erhvervs- og Teknikudvalget sig over, at kommunen kan lægge veje til forsøget med den nye asfaltmaskine.
Hos Slagelse Kommune glæder formanden for Erhvervs- og Teknikudvalget sig over, at kommunen kan lægge veje til forsøget med den nye asfaltmaskine. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

Maskinen kan samtidig nedbringe udledningen af CO2, fordi der ikke skal produceres ny asfalt, som med lastbiler skal fragtes ud til vejarbejdet.

- Den reducerer energiforbruget i forhold til, hvis man lavede almindelig asfalt – så reducerer vi CO2 udledning med cirka 90 procent. Måske endda lidt mere, siger Lars Kim Jørgensen.

indsl_ny_affaldsordning3.jpg
Læs også
Kalundborg får ny affaldsordning til november - men den kan allerede være forældet
indsl_ny_affaldsordning3.jpg
Læs også
Kalundborg får ny affaldsordning til november - men den kan allerede være forældet

Men hvordan fungerer maskinen?

Jo, maskinen fræser selv den gamle asfalt op og blander den derefter med et skumprodukt, der bruges til at lave asfalt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lars Kim Jørgensen, divisionsdirektør i entreprenørvirksomheden Arkil.
Lars Kim Jørgensen, divisionsdirektør i entreprenørvirksomheden Arkil. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

Derefter bliver den nye belægning lagt og er umiddelbart klar til brug. Det sparer en masse proces og køreture.

- Man er fri for at fræse asfalten af, køre det hen på en asfaltfabrik, varme det op, køre det tilbage igen og lægge det ud. Herude der gør vi det hele på stedet, forklarer Lars Kim Jørgensen.

Formand ser ingen minusser i regnestykket

Dagens demonstration var på en af de kommunale veje i Slagelse Kommune, men transportministeren vil ikke udelukke, at statslige veje i fremtiden også kan blive asfalteret ved hjælp af den nye maskine.

- Jeg vil selvfølgelig drøfte det her med mine eksperter Vejdirektoratet for at finde ud af, om det her på længere sigt også kan være relevant for statslige veje.

- På den helt korte bane er der ikke nogen projekter, der passer til ind i det. Men det kan man ikke udelukke, at der kommer på længere sigt, siger Benny Engelbrecht.

Transportminister Benny Engelbrecht (S).
Transportminister Benny Engelbrecht (S). Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

Hos Slagelse Kommune glæder formanden for Erhvervs- og Teknikudvalget, Villum Christensen (LA), sig over, at kommunen kan lægge veje til forsøget med den nye asfaltmaskine.

- Når vi snakker så meget grøn omstilling, så er ny teknologi en rigtig god ven. Det er et ordentligt skub, at vi kan reducere udledningen af CO2 med 90 procent ved at benytte materialerne igen, så det er svært at finde nogen minusser i det her regnestykke, siger Villum Christensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Asfalten bliver gjort klar til brug.
Asfalten bliver gjort klar til brug. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

Sammen med Slagelse Kommune udfører Arkil den 11. og 12. juni en renovering af vejstrækningen på Rennebjergvej. Når testforsøget er færdigt, vil kommunen overveje, om maskinen skal asfaltere andre veje.


Nyhedsoverblik