¨

Nyeste regionale coronatal – antallet af smittede stiger, men ingen er indlagte

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Der er nul indlagte med coronavirus, viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut. Dog er antallet af smittede steget.

Nul indlagte. Det er den seneste status på Regions Sjællands hospitaler, og det har det faktisk været hele ugen. De nyeste tal viser, at ingen er blevet indlagt med corona de seneste syv dage. Faktisk var det den 1. september, at der sidste gang var indlagte i regionen. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

Der er dog et lille mén, for tallene for antal smittede stiger. Region Sjælland har indenfor de seneste to uger bekræftet 150 nye tilfælde, mod 86 tilfælde de to foregående uger.

Det er dog langt lavere end flere af de øvrige regioner, hvor blandt andet Region Hovedstaden de seneste to uger har haft 495 bekræftede tilfælde.

Det totale antal testede er steget til 243.217 fra 226.149 for syv dage siden. Samtidig er det samlede antal bekræftede antal smittede nu 2648 mod 2535 tirsdag i sidste uge.

I bunden af artiklen kan du se, hvor mange smittede der er per 100.000 indbyggere i din kommune.

Tal på landsplan

På landsplan er antallet af indlagte og smittede de seneste syv dage noget højere end i Region Sjælland.

Værst er det i Region Hovedstaden og København, hvor sidstnævnte har oplevet en stigning i bekræftede smittede på 355 de seneste syv dage. Også kommunerne omkring København er hårdt ramt i øjeblikket.

I alt 28 personer indlagt på landsplan, heraf tre på intensiv og to i respirator.

Ifølge Staten Serum Institut er kontakttallet stedet fra 0,8 til 1,5. Det vil sige, at hver smittet person i gennemsnit vil smitte 1,5 andre personer.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App