Slut med at køre langt - mandag bliver det lettere at blive testet for corona

Det bliver fremover lettere at blive testet for coronavirus, da det i flere byer bliver muligt at teste for coronavirus, uanset om man har symptomer eller ej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra på mandag den 7. september bliver det lettere at få en coronatest i Region Sjælland. Her vil borgerne nemlig i en række byer kunne blive testet i samme by, uanset om de har symptomer eller ej.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Borgere med lette symptomer slipper desuden for at kontakte egen læge eller lægevagt for at kunne bestille en test.  Hvis du har lette symptomer og ikke har brug for at blive tilset af en læge, kan du gå direkte ind og bestille en tid til test på coronaprover.dk. Borgere, der er så syge, at de normalt ville tage kontakt til egen læge eller lægevagt, skal dog stadig gøre det. Derfra kan lægen så vurdere, om der skal henvises til en test for corona, eller om man eventuelt kan være ramt af anden sygdom.

- Borgerne skal ikke løbe spidsrod for at blive testet for corona. Det skal være nemmere, så det ene familiemedlem ikke skal køre til en by i nord, mens resten af familien kører sydpå for at blive testet. Det samme gælder lette symptomer. Der er ingen grund til, at de skal forbi en læge, som forsimplet sagt giver dem en test pr. automatik. Derfor er jeg glad for, at vi fra på mandag har en mere smidig løsning til borgerne, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.

Overblik: Her kan du blive testet i Region Sjælland

Grafik: Nick Abildgaard

Her er de udvidede testcentre

Borgerne kan se frem til både med og uden symptomer at blive testet i de udvidede testcentre. Centrene ligger på Holbæk Sygehus, Slagelse Sygehus, Nykøbing F. Sygehus, Rådmandsengen i Næstved og to steder i Roskilde. De to steder er på Sjællands Universitetshospital, for borgere med symptomer, og på Dyrskuepladsen, for borgere både med lette symptomer og uden symptomer.

Ved ankomst vil borgerne skulle opdele sig i to spor. Ét for dem med symptomer og et andet spor til dem uden, så de to grupper ikke skal stå og vente i samme kø.

Torsdag i uge 37 skal borgerne ikke længere møde op på Rådmandsengen i Næstved, da testcentret flytter indendørs på Grimstrupvej 185. Det er forventningen, at regionens testcentre rykker indendørs i løbet af de næste måneder.

Region Sjælland har udover de nu fem udvidede teststeder også allerede en lang række andre indsatser i gang. Regionen hjælper sårbare borgere, plejehjem, virksomheder og tester turister ved de to grænseovergange i Gedser og Rødby.

- Vi har gennem længere tid opbygget en kæmpe indsats med at teste danskerne. Nu udvider vi i fem byer til borgere med og uden symptomer. Derudover har vi også 13 mobile testenheder, der dagligt kører ud og hjælper med smitteopsporing på bosteder, virksomheder, som vi gjorde på Danish Crown i Ringsted, og andre steder, hvor der er behov for tests, siger Heino Knudsen.

Marie-Louise Kleszewski
Læs også
Sygeplejerske fra Nykøbing Falster testet positiv for corona to gange med måneder imellem
Marie-Louise Kleszewski
Læs også
Sygeplejerske fra Nykøbing Falster testet positiv for corona to gange med måneder imellem

Han tilføjer, at regionen også har aftaler på plads med flere kommuner om at der tester borgere, der kan være særligt sårbare og har svært ved at transportere sig.

Dertil kommer teststederne i Maribo, Kalundborg, Nakskov og Nykøbing Sjælland, hvor de nuværende muligheder for at blive testet bevares. Det betyder, at man fortsat kan blive testet med symptomer i Nykøbing Sjælland og Nakskov, mens borgere uden symptomer fortsat kan testes i Maribo og Kalundborg.


Nyhedsoverblik