Det er et anerkendt problem, at det de seneste år har været svært at rekruttere nye studerende til velfærdsuddannelser som sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver på professionshøjskolerne.
Det viste tallet for ansøgninger til videregående uddannelser via kvote 2 igen onsdag den 15. marts.
Vi ved, at folk reagerer på løn og arbejdsvilkår. Spørgsmålet er om der er noget i krydsfeltet mellem arbejdsvilkår og løn, der kan veje op mod hinanden
Antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne har været dalende i mange år, og derfor er det også på tide, at man begynder at overveje, hvordan man kan gøre velfærdsområdet mere attraktivt for de uddannelsessøgende.
Det mener Ulrik Beck, der er cheføkonom i Kraka, som er en samfundsvidenskabelig tænketank, hvor det blandt andet er blevet undersøgt, hvordan problemet med færre hænder kan løses.
Løn og arbejdsvilkår
Han pointerer, at rekrutteringsproblemet på velfærdsuddannelserne med stor sandsynlighed kun kan løses, hvis man ser på løn- og arbejdsvilkårene i de forskellige brancher.
- Vi ved, at folk reagerer på løn og arbejdsvilkår. Spørgsmålet er, om der er noget i krydsfeltet mellem arbejdsvilkår og løn, der kan veje op mod hinanden.
Ifølge Ulrik Beck kan det også blive en udfordring at få de unge til at søge ind på professionsbachelorer, når de nye etårige kandidatuddannelser bliver introduceret, så det ikke vil tage længere tid at læse en bachelor og en kandidat end en professionsbachelor. Og det, mener han, kan være meget attraktivt for mange unge.
- Der er mange folk, som har masser af muligheder i dag, og hvis man tager en bachelor og kandidat, er arbejdsmarkedet ikke lige så låst, siger Ulrik Beck og pointerer, at mange unge i dag ikke ønsker at være i den samme type stilling et fuldt arbejdsliv.
Og det betyder, at de ser flere muligheder i at søge mod de bredere universitetsuddannelser fremfor eksempelvis læreruddannelsen, hvor man kender stillingen, man forventes at arbejde med, den dag man søger ind på uddannelsen.
Mediediskussionen
Et andet væsentligt problem når det kommer til rekrutteringsproblematikkerne, er ifølge Roger Buch, som er forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at der ikke bliver taget ansvar for problemet.
- Jeg synes, der sker det, som der altid sker, når man diskuterer det her. Man reducerer det til et imageproblem. Fortællingen bliver, at der er så meget dårlig omtale, og at det er mediernes skyld, at der er så mange dårlige historier om brancherne.
- Og det er på mange måder rigtigt. Men det er jo sande historier, som baserer sig på fakta. Derfor nytter det heller ikke at kalde det et imageproblem.
Han mener derfor også, at det er vigtigt, at man anerkender roden til problemet med rekrutteringen. Nemlig, at rammerne omkring arbejdet ikke er i orden, og at medarbejderne ikke mener, at de kan lave deres arbejde ordentligt.
- Kerneproblemet er, at vi har en meget presset offentlig sektor. Derfor er der et behov for, at vi fokuserer på trivslen hos medarbejderne.
Arbejdsvilkårene er for dårlige
Roger Buch pointerer også, at der går flere år, før man vil se effekten af rekruttering på uddannelserne.
Derfor er det særligt vigtigt, at man fokuserer på arbejdsforholdene for de uddannede medarbejdere.
- Selvom vi har et problem med at rekruttere studerende, har vi et endnu større problem med, at de nyuddannede vælger at stoppe i branchen, kort tid efter at de er blevet færdiguddannede, da arbejdsforholdene er for hårde, siger han.
Mindre årgange og flere ældre
Hvis man skal forstå rekrutteringsudfordringerne på velfærdsuddannelserne er det vigtigt, at huske, at problemet også skyldes, at årgangene bliver mindre, og der samtidig kommer flere ældre i samfundet.
Det mener Jes Søgaard, som er sundhedsøkonom og direktør i forskningscentret CPop, der adresserer væsentlige samfundsudfordringer inden for demografi og aldring.
- I dag mangler vi sygeplejersker mere end nogensinde. Vores befolkning bliver ældre, og sygehusene er ved at bryde sammen, fordi der mangler sygeplejersker.
Jes Søgaard arbejder primært med sygeplejerskers arbejdsforhold, og ifølge ham er den eneste løsning på rekrutteringsproblemet i sygeplejen, at sygeplejerskerne får et væsentligt lønløft.
- Hvis man skal løse det her problem, så skal man have nogle af de uddannede sygeplejersker tilbage til det offentlige. Og den eneste motivationsfaktor, jeg kan se, det er løn. Man er nødt til at imødekomme dem og give dem de 5000 kroner om måneden, som de vil have.
Mangel på arbejdskraft
Problemet med rekruttering findes dog i alle velfærdsfagene. Og derfor er det også vigtigt, at der findes en løsning på den manglende arbejdskraft, forklarer Ulrik Beck.
- Det er en stor udfordring for velfærdsstaten fremadrettet, at vi mangler arbejdskraft. Vi kan se på at bruge mere ufaglært arbejdskraft, hvor det giver mening, men det er også begrænset, hvor mange arbejdsløse ufaglærte der er.
- Ellers kan man se på, om man skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft, eller om nye teknologier kan hjælpe. Men ellers så må vi ind og skrue på løn og arbejdsforhold. Det ved vi, at folk reagerer på, det er der ikke nogen tvivl om, siger Ulrik Beck.