Færre vil være sygeplejerske

Det går den helt forkerte vej med at tiltrække unge til at uddanne sig til sygeplejerske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Historien om sygeplejersker lyder på, at de får lav løn, har dårlige arbejdsforhold og lange vagter.

Måske er det derfor at antallet af ansøgere til sygeplejerske-studiet på Absalon igen i år er faldet.

Det viser en opgørelse af tallene, som uddannelsesinstitutionen har foretaget, efter tidsfristen for ansøgningerne til den såkaldte kvote 2 udløb onsdag klokken 12.00. Det er i denne kvote, at der ses på livserfaring foruden kun karrakterer.

Læs også
Langt færre vil være sygeplejerske: - Det er tæt på en katastrofe
Læs også
Langt færre vil være sygeplejerske: - Det er tæt på en katastrofe

1.700 søgte ind

I alt har 1.697 studerende i år søgt ind på kvote 2 på Absalons uddannelser. Det er 88 færre ansøgere i forhold til 2022 og svarer til et fald på fem procent - og især sygeplejerskefaget taber ansøgere, viser opgørelsen. Her er faldet på 11 procent.

- Vi så en markant nedgang i antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen i 2022, og det fortsætter desværre i år. Der er behov for politisk fokus på at gøre sygeplejefaget attraktiv, siger Absalons rektor, Camilla Wang, i en pressemeddelelse.

Mangler også pædagoger

Mens der er kommet flere ansøgninger om at blive lærer, så sakker sygeplejerskeuddannelsen agterud, lyder det.

Også pædagog-studiet oplever problemer med ansøgningerne, viser gennemgangen. For mens mange for eksempel har søgt ind på pædagogstudiet i Holbæk, så kniber det mere med uddannelserne i Nykøbing, Roskilde, Slagelse og Vordingborg.

Læs også
Rekordmange har sendt kvote 2-ansøgninger afsted i år
Læs også
Rekordmange har sendt kvote 2-ansøgninger afsted i år

- Det er samlet set kritisk, at der ikke er flere, der ønsker at læse til pædagog, for efterspørgslen i samfundet er stor, siger rektoren.


Nyhedsoverblik