- Det er svært at tale om døden. Det er sindssygt grænseoverskridende, og jeg ser også nogle gange nogle patienter, der gerne vil tale udenom.
Det fortæller Frida Karine Kluge, der er sygeplejestuderende på medicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Hun passer lige nu en ældre kvinde, der har lungekræft, og der skal tages en række samtaler om, hvordan den sidste tid i hendes liv kan blive den bedst mulige.
Derfor har Frida Karine Kluge opsøgt sin kollega, Charlotte Fabricius Kragh, der er udviklingssygeplejerske på afdelingen. Hun er ekspert i "basal palliation", altså lindring af mennesker i deres sidste tid.
- Det er lidt svært for mig. Jeg har ikke haft den samtale før, men jeg vil gerne gøre det på en hensynsfuld måde, forklarer hun.
Charlotte Fabricius Kragh spørger med det samme, om hun skal gå med, og de bliver enige om, at gå ind på stuen sammen og tage sig god tid.
På medicinsk afdeling er det altså Charlotte Fabricius Kragh, der er kollegernes sikkerhedsnet, når de har brug for gode råd og vil sparre eller have hjælp til samtalerne med patienterne.
- Palliation handler om at være og måske ikke så meget om at gøre. Det er ikke sikkert, at der er et drop, man skal skifte. Måske skal man sætte sig ned i fem minutter og holde patienten i hånden eller lige se, hvordan munden ser ud, og om den skal fugtes lidt, fortæller hun.
Hvad betyder palliation?
Palliation betyder at lindre
Ordet stammer fra latin ”pallium”, der betyder kappe
Palliation er det sundhedsfaglige ord for lindring af lidelser og symptomer ved livstruende sygdom
Palliativ indsats retter sig mod både de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle lidelser, der er for den syge
Den palliative pleje og behandling kan både foregå i dit eget hjem, på plejehjem, på sygehus og på hospice
Kilde: Region Sjælland, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.
Når en patient skal have at vide, at han eller hun er døende, er der oftest både en læge og en sygeplejerske med, så både patienten og den pårørende kan stille spørgsmål til, hvad der skal ske i den svære situation, de står i, forklarer ledende overlæge på medicinsk afdeling, Hanne Pedersen.
- Det er sjældent, man starter med at sige ”du skal dø”, men man taler om, at ”det ser ud som om du ikke klarer den, den her gang”, siger hun.
Indimellem kan personalet opleve, at den besked kommer helt bag på både patienten og de pårørende.
- Hvis man selv har en oplevelse af, at livet slet ikke er slut, så kan jeg sagtens sætte mig ind i, at det kan føles helt forkert at blive involveret i sådan en samtale, og så må vi tage den over flere gange, forklarer hun.
Vil gerne tale om døden
Men selv om det kan være svært at give patienten og de pårørende beskeden om, at det er den tid, der er kommet, skal man ikke holde sig tilbage.
- Vi ved, at de rigtig gerne vil tale med de sundhedsprofessionelle om døden, siger Heidi Bergenholtz, der er forskningslektor i basal palliation på Sjællands Universitetshospital.
- Mange har allerede gjort sig nogle tanker, men som de ikke får delt, fordi der ikke bliver åbnet op for den samtale. Så man skal ikke være bange for at være klar i kommunikationen, forklarer hun.
Personalet på afdelingen forsøger at tilrettelægge forløb for patienterne og samarbejde med kommunerne. Der er patienter, som sendes videre til eget hjem, plejehjem eller hospice.
Men der er også patienter, der dør på sygehuset. I Region Sjælland er det 40 procent.
Når livet skal slutte for en patient på medicinsk afdeling i Køge, bliver stuen indrettet på en særlig måde. Vågelampen tændes, patienten får et blødt tæppe, og der bliver udleveret en informationsfolder om, hvad man kan forvente, når døden nærmer sig.
Den systematik skal nu udbredes i et stort projekt på Sjællands Universitetshospital. Personalet på alle afdelinger skal på kursus i at håndtere døende patienter, siger Morten Ziebell, der er lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital.
- Det skal vi, fordi vi ikke er gode nok til det. Der mangler rigtig meget basal palliation og pleje på sygehusene.
- De er blevet nogen effektive behandlingsorganer og organisationer, hvor der ikke er plads til, at man kan være om den døende, som jeg i min optik synes, at man burde være, siger han.
Ikke pladser nok på hospice
Derfor vil sygehuset nu sikre, at alle afdelinger får en systematik i deres tilbud, og at alle får viden om de tilbud, der findes.
- Det er meget forskelligt fra afdeling til afdeling og fra diagnose til diagnose, hvordan man arbejder med den her indsats, fordi vi ikke har et fælles fodslag, siger Heidi Bergenholtz.
Heidi Bergenholtz er med i arbejdet med at tilrettelægge forløbene for hver enkelt afdeling. Hun har en baggrund som lungesygeplejerske og oplevede der, at det var meget forskelligt, hvordan patienterne sluttede deres liv på sygehuset og den ulighed, der var.
- Så ønskescenariet er, at det er lige meget, hvad man fejler, og på hvilken afdeling, man bliver indlagt, så vil det være det samme tilbud, og at de sundhedsprofessionelle også har kompetencerne til at løfte opgaven, fortæller Heidi Bergenholtz.
At hele Sjællands Universitetshospital nu sætter fokus på at gøre det nemmere at tale om døden og den lindrende pleje, glæder Charlotte Fabricius Kragh.
- Det er et meget vigtigt indsatsområde. Der er ikke pladser nok på hospice til de patienter, der gerne vil på hospice, så vi har pligt til at varetage borgernes behov for palliativ indsats. Det skal vi være gearet til, siger hun.
