I Region Sjælland dør næsten 40 procent på et sygehus.
Men flere kunne dø hjemme, hvis de sundhedsprofessionelle i både kommunerne og på sygehusene sammen med patienterne og de pårørende sikrer, at der bliver lagt en plan i god tid.
Dét siger speciallæge i samfundsmedicin, Ove Gaardboe, der er overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
- Der er nogen, der er syge på en måde, hvor det er oplagt, at de dør på sygehuset. Men jeg tror, at der er for mange, der dør på sygehusene i forhold til, hvordan vi kunne få det ordnet, siger Ove Gaardboe.
Han mener, at man med den rette planlægning og med faglig opbakning kunne give flere en død i god ro og orden.
Det er nemlig langt de fleste, der ønsker at dø hjemme, viser en undersøgelse fra Ældre Sagen fra 2018.
- Det er et ønske, langt de fleste har. Og så viser undersøgelsen også, at det er vigtigt at dø i trygge rammer med mennesker, som man er tryg ved, tæt på, og at ens ønsker og behov bliver respekteret og imødekommet så vidt muligt, fortæller Anna Wilroth, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Voldsomme besparelser
Men at hjælpe borgerne med at få opfyldt de ønsker kræver ressourcer i de økonomiske trængte kommuner, og derfor kan det indimellem halte.
- Man kan ikke se bort fra, at der er sket nogle voldsomme besparelser i kommunerne, hvor man har nedprioriteret den her indsats. Vi ser, at de helt basale behov for hjælp ikke bliver imødekommet, siger Anna Wilroth.
Hun nævner for eksempel, at en urinvejsinfektion, der ikke bliver taget hånd om, kan betyde, at en svækket ældre bliver meget syg, og det kan føre til en unødvendig indlæggelse, som kunne have været forebygget.
- Når der er få ressourcer, bliver det meget nemt for kommunen, at borgeren bliver sendt ind på sygehuset i stedet for at få lov til at blive derhjemme, siger hun.
Så hvis de unødvendige indlæggelser skal undgås, kræver det, at hjemmepleje, praktiserende læger og sygehusene bliver gode til at samarbejde om de ældre og døende patienter.
- Man er nødt til at planlægge sin død i rigtig god tid, fordi hjemmeplejen og egen læge skal involveres. Det skal sættes op, siger Ove Gaardboe.
Pludselig gik det stærkt
Netop muligheden for at planlægge fik Allan Olsson ikke. Gennem fem år kæmpede hans hustru, Anna Olsson, med flere sygdomme. En forårsdag i 2022 blev hun indlagt på Sjællands Universitetshospital, og mens Allan Olsson forventede, at hun var i bedring, blev hendes tilstand værre. Hun blev overflyttet til intensivafdelingen og døde 14 dage efter.
- Pludselig gik det meget stærkt, og jeg må nok sige, at det havde været rart at vide på forhånd, at situationen var som den var, og at det endte som det endte, siger han i dag.
Allan Olsson ønskede at få sin hustru hjem til huset i Strøby Egede, men Anna Olsson var blevet for svækket til, at det kunne lade sig gøre.
- Det er svært, man har det selvfølgelig dårligt med det. Der er mange ting man måske godt ville have sagt til hende eller gjort, som man ikke fik gjort, fortæller han.
Siger farvel på intensiv
At de pårørende skal sige farvel til hinanden på intensivafdelingen er heller ikke en situation, som sygehuset ønsker sig, understreger Morten Ziebell, der er lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital.
- Vi har en intensivafdeling, som er rigtig belastet. Hver dag har jeg intensivlæger, der fortæller historier om folk, som er meget, meget syge, og som de ikke mener bør være på en intensivafdeling, fordi de ikke overlever. Og så står man og siger farvel derinde frem for at have fået et anderledes, mere roligt forløb, siger Morten Ziebell.
Men hvis det skal lykkes at planlægge bedre forløb, så er det ifølge både Anna Wilroth og Ove Gaardboe vigtigt, at organiseringen på de enkelte sygehuse og afdelinger understøtter den tanke frem for det modsatte.
- Nogle gange er det dybt nødvendigt, at man kommer på sygehus, så vi skal ikke undlade at sende mennesker dertil. Men det er vigtigt, at der en relationel tilgang, så personalet ser menneskerne og spørger ind til, hvad er vigtigt for den enkelte, og hvordan de kan gøre det bedste, selv i en travl hverdag, siger Anna Wilroth.
Ove Gaardboe er enig:
- Hvis man udskriver en patient lørdag aften efter et hektisk forløb, og sender patienten hjem til kommunen, så går det ikke. Så kommer patienterne tilbage igen en halv dag efter.
- Så det skal planlægges, og det er sådan set det vigtigste. Og det skal sygehusafdelingerne også tage sig af, siger han.