Torben har forvandlet sin Toyota til ikonisk film-bil

Torben Smith fra Næstved kører på arbejde i en bil, der får de fleste til at tjekke bakspejlet en ekstra gang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du så et spøgelse, hvem ville du så ringe til?

Ja, hvis du bor i Næstved eller omegn, så kan du jo altid forsøge at ringe til Torben Smith.

Hans bil er nemlig ikke en helt almindelig Toyota Yaris Verso. Bilen er opgraderet en gang eller to, så den nu ligner den originale bil fra kultfilmen Ghostbusters - så meget som man nu kan få en Toyota til at ligne en Cadillac fra 50'erne.

quote Så fik jeg fat i noget træ, og så tog det hele lidt overhånd

Torben Smith, Næstved

Men for at finde ud af, hvorfor Torben Smith nu kører rundt i den meget iøjnefaldende bil, må vi først et smut forbi hans værksted. Her er der nemlig altid gang i den.

- Jeg ville kede mig, hvis jeg ikke havde alle de projekter. Sådan har jeg altid haft det. Jeg er også enebarn, så det kan være, at det har noget med det at gøre, forklarer Torben Smith til TV2 ØST.

Det tog overhånd

Og det var faktisk, da han for nylig købte den brugte Yaris, at han fik en idé til endnu et projekt. Bilen havde nemlig træk, der mindede Torben Smith om bilen fra Ghostbusters.

- Min første tanke var bare at sætte klistermærker på, men så fik jeg fat i en tagbagagebærer, og så fik jeg fat i noget træ, og så tog det hele lidt overhånd, siger han.

Artiklen fortsætter under billederne.

Torben Smidts Toyota Yaris.
Torben Smidts Toyota Yaris. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
Sådan her ser den originale bil ud. 
Sådan her ser den originale bil ud.  Foto: Sony Pictures

Og det projekt er altså så blevet til Torben Smiths helt eget bud på den ikoniske Ecto 1.

- Jeg så en svensk Facebook-gruppe med folk, der havde bygget deres Volvoer om til Ghostbuster-biler. Og så tænkte jeg, at det kunne jeg da også gøre, siger han.

En billig tagudsmykning

Nu er den ret unikke Toyota Yaris så blevet pendlerbil, for det er den bil, som Torben Smith kører i til daglig. Og det får ret mange andre bilister til lige at kigge en ekstra gang.

- Nogle gange kan man jo godt glemme det lidt og undre sig over, hvorfor de går og kigger på en, men så tænker man ”nå ja”.

Olsen-banden bil til salg
Læs også
Ikonisk bil fra Olsen-banden sat til salg
Olsen-banden bil til salg
Læs også
Ikonisk bil fra Olsen-banden sat til salg

- Du kan jo se fuldvoksne mennesker, der går fra at have deres daglige sure ansigt på, som vi allesammen har, til at have julelys i øjnene. Fuldvoksne mennesker, der sidder og vinker på motorvejen.

Torben Smith har bygget bilen ud fra billeder af den oprindelige Ecto 1. Udstyret på taget har krævet arbejde - men ikke særlig mange penge.

- Det er jo lavet af alle mulige genbrugsting. Det er lamper, der er smidt ud, og så er der syltede agurketing inde fra arbejdet. Altså de der gule dåser, forklarer Torben Smith.

Og på bagklappen har han sat sit eget præg:

- Det er jo en efterlysning af det monster, der er med i den første Ghostbusters-film.

Artiklen fortsætter under billederne.

Også på bagklappen har Torben Smith sat sit eget præg
Også på bagklappen har Torben Smith sat sit eget præg Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Endnu en film på vej

Det helt rigtige kostume er næste skridt - og Torben Smith har tænkt sig at fortsætte af en simpelthen årsag:

- Fordi jeg kan. Ej, det er jo det dér med at skabe glæde og gøre en forskel, især i de her coronatider, hvor folk er lettere depressive rundt omkring. Så er det godt at få et smil på læben, når man ser den bette Ecto 1 køre rundt i dagligdagen, siger han.

Læs også
Historisk tog ruller gennem Danmark og ender i Olsen Banden-land
Læs også
Historisk tog ruller gennem Danmark og ender i Olsen Banden-land

Hvis du også er typen, der er glad for Ghostbusters, så er der en ny film på vej. Ifølge filmselskabet har den premiere til næste sommer.

Der kommer en ny ghostbusters-film til næste år.
Der kommer en ny ghostbusters-film til næste år. Foto: Sony Pictures

Nyhedsoverblik