- Så stor en budgetoverskridelse har jeg aldrig oplevet før

Næstved Kommunes børne- og uddannelsesområdes budget står til at blive overskredet med mindst 57,7 millioner kroner.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Så stor en budgetoverskridelse har jeg aldrig oplevet før som politiker. Jeg er totalt overrasket. For to måneder siden fik vi at vide, at der var tale om 15 millioner kroner.

Sådan lyder det fra formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget i Næstved Kommune

Mandag aften skulle udvalget nemlig holde møde efter det er kommet frem, at budgettet står til at blive overskredet med mindst 57,7 millioner kroner 

quote Vi har ikke grundlag til at træffe beslutning om store besparelser lige nu. Vi er ikke tilstrækkeligt oplyst

Lars Hoppe Søe (R), formand, Børne- og Uddannelsesudvalget, Næstved Kommune

- Vi har ikke vidst det. Det er kommet meget pludseligt det her underskud. Havde vi vidst de her ting, da vi lagde budgettet, havde vi lagt det anderledes, siger udvalgsformand Lars Hoppe Søe (R).

På mødet besluttede politikerne at inddrage 28 millioner kroner, som primært kommer fra indefrosne midler og overskud fra 2023. 

Kan vokse sig større

Udvalgsformanden holder fast i, at besparelserne ikke kommer til at skabe serviceforringelser. 

Men hvor pengene skal findes, kan de fortsat ikke svare på.

Kommunen arbejder dog på at kigge på kriterierne for visitation og med takstniveauer generelt. 

Læs også
Risikerer stort underskud på børneområdet
Læs også
Risikerer stort underskud på børneområdet

- Vi har ikke grundlag til at træffe beslutning om store besparelser lige nu. Vi er ikke tilstrækkeligt oplyst. Vi vil gerne sikre, at vores almenområde har gode vilkår. 

- Hvis vi skal forebygge anbringelser og specialundervisning, skal vi ikke ødelægge vores almenområde. Vi skal jo gøre det her på en god måde, siger han.

For at følge den økonomiske situation har man på områderne Børn og Unge samt Dagtilbud og Skole indført månedlige budgetopfølgninger. 

Læs også
Badning frarådes efter fund af giftige stoffer ved medicinalfirma
Læs også
Badning frarådes efter fund af giftige stoffer ved medicinalfirma

Derudover får Børne- og Uddannelsesudvalget på alle kommende møder en status på økonomien.

- Der står 57,7 millioner kroner, men man forventer jo, at det kan vokse til et endnu større underskud. 

Økonomi skal undersøges 

På Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet besluttede politikerne også at igangsætte en kulegravning af kommunens center for dagtilbud og skole, center for børn og unge og center for økonomi, som styrer økonomien på området.

- Det er jo rigtig mange penge. Så vi har brug for, at der kommer nogen udefra og kigger på de tre centre, der har med økonomistyringen at gøre, over skulderen. 

- Bliver tingene kørt, som de skal? Der skal laves en gennemgang af økonomistyringen. Får vi de retvisende budgetter? Det tror jeg ikke, vi gør. Men det skal vi jo have kigget på, siger Lars Hoppe Søe.

Kommunens forklaring på budgetoverskridelsen:

I Næstved Kommune har flere børn, unge og deres familier fået tilbud om hjælp. Samtidigt er prisen på hjælpen i flere tilfælde steget mere end forventet. Det gælder prisstigninger på specialundervisning, de specialiserede tilbud og anbringelser samt sikrede institutioner. Derudover får flere familier tabt arbejdsfortjeneste, og flere elever modtager specialundervisning eller anden hjælp.

Det betyder et forventet merforbrug. På undervisningsområdet er det knapt 26 millioner kroner, mens det på børne- og ungeområdet er på godt 32 millioner kroner. Det er ud af et samlet budget på mere end 1,5 milliarder for hele området under Børne- og Uddannelsesudvalget.

Kilde: Næstved Kommune.

Efter planen bliver udvalget præsenteret for første del af analysen inden sommerferien, som bliver lavet af et eksternt konsulentfirma.

- Normalt ville vi bede vores egen forvaltning om at gennemgå det. Men det er ikke nok her. Det er en drastisk handling, men det er også en ekstraordinær situation, siger Lars Hoppe Søe.

Læs også
- Nu bliver vores borgere igen generet af p-vagterne
Læs også
- Nu bliver vores borgere igen generet af p-vagterne

TV2 ØST har forsøgt at få et interview med Næstved Kommunes forvaltning. Det har ikke været muligt. 

Men i et skriftligt svar skriver direktør for dagtilbud og skoler samt børn og unge i Næstved Kommune, Jan Milandt:

- Et budget må ikke kunne skride så meget, så hurtigt. En del af forklaringen er, at vi har nedbragt ventetiden, så flere børn, unge og deres familier hurtigere får tilbudt hjælp - for eksempel specialundervisning og specialiserede tilbud. 

- Vi sætter allerede i denne uge gang i den analyse af området, som politikerne har bedt om. 


Nyhedsoverblik