Otte måneders pendlermareridt er startet - rejsetiden er fordoblet

Fra i dag og 246 dage frem skal pendlere på strækningen Næstved-Ringsted med togbus i stedet for tog. Et sporarbejde der gør, at rejsetiden fordobles.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra i morgen, mandag, skal pendlerne på Sydbanen mellem Næstved og Ringsted sige goddag til togbusser og ændrede køreplaner. Og de får god tid til at hilse pænt på den nye rejseform. For rejsetiden bliver både 26 minutter længere end normalt, og i alt vil tiden med togbusser vare otte måneder.

quote Vi ved, at vi kommer til at trække store veksler på pendlernes tålmodighed

Klaus S. Jørgensen, projektdirektør, Banedanmark

Først om 246 dage, den 29. november 2020, får pendlerne deres tog igen.

Situationen er ganske vist her og nu mindre presserende med de aktuelle tilstande her til lands, hvor mange arbejder hjemmefra. Men der vil også være pendlere, som mandag skal påregne flere skift og længere rejsetid på turen til og fra arbejde end vanligt.

Den samlede rejsetid Næstved-Ringsted bliver under sporarbejdet mere end fordoblet fra 18 minutter til 44 minutter.

Ny station i Glumsø

Sporarbejdet sker som en del af arbejdet med at forny strækningen mellem Ringsted og Rødby Færge. Jernbanen skal gøres klar til Femernforbindelsen.

Der skal blandt andet udskiftes skinner, rettes kurver ud, så hastigheden kan hæves, ligesom jernbanen skal elektrificeres. Men der skal også bygges en ny station i Glumsø.

- Ombygningen af Glumsø Station er ét af de mange projekter, der skal udføres, imens jernbanestrækningen mellem Ringsted og Næstved er spærret, fortæller projektdirektør Klaus S. Jørgensen fra Banedanmark i en meddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan kommer den opgraderede jernbane til at tage sig i landskabet ud ifølge Banedanmark.
Sådan kommer den opgraderede jernbane til at tage sig i landskabet ud ifølge Banedanmark. Foto: Banedanmark

- Vi ved, at vi kommer til at trække store veksler på pendlernes tålmodighed, men med de forbedringer, vi udfører, blandt andet her i Glumsø, håber vi, at borgerne vil blive godt tilfredse, når de otte måneder er overstået.

Utilfredse pendlere

Sporarbejdet har været kendt længe. I starten forlød det, at arbejdet skulle løbe i fem måneder, men hen under jul lod Banedanmark en meddelelse sive om, at arbejdet ville blive forlænget med yderligere tre måneder.

20100608-161111-6-1920x1280we.jpg
Læs også
Pendlermareridt:
Otte måneders sporarbejde mellem Ringsted og Næstved
20100608-161111-6-1920x1280we.jpg
Læs også
Pendlermareridt:
Otte måneders sporarbejde mellem Ringsted og Næstved

Forklaringen var mangel på personale, der kender de gamle signalanlæg og kan godkende togsikkerheden.

- Det er voldsomt. Vi havde forberedt os på fem måneder, og det havde vi mere eller mindre accepteret. Men så kommer Banedanmark her lige før jul og siger, at det forresten bliver otte måneder uden at begrunde det med andet, end at de mangler ressourcer, sagde pendlerformand i Næstved, Robert Hansen på et pendlermøde i februar.

- Det er voldsomt. Vi havde forberedt os på fem måneder, og det havde vi mere eller mindre accepteret, sagde pendlerformand i Næstved, Robert Hansen på et pendlermøde i februar.
- Det er voldsomt. Vi havde forberedt os på fem måneder, og det havde vi mere eller mindre accepteret, sagde pendlerformand i Næstved, Robert Hansen på et pendlermøde i februar. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Her mødtes Banedanmark med pendlerne, som er tydeligt utilfredse med situationen.

Læs også
Frustrerede pendlere mødte Banedanmark forud for otte måneders sporarbejde
Læs også
Frustrerede pendlere mødte Banedanmark forud for otte måneders sporarbejde

- Der tænker vi nok, at de burde have vidst det i forvejen og have taget højde for det. Det er jo ikke et projekt, der er startet i går, lød det fra pendlerformanden.

33.300 lastvogne gennem Glumsø

Det er ikke kun de skinnerejsende, som bliver udfordret af sporarbejdet på Næstved-Ringsted-banen. Ombygningen af sporet og hermed Glumsø Station indebærer, at de to broer på Sandbyvej og Holmager bliver revet ned for senere at blive bygget op igen, fortæller Banedanmark om arbejdet.

- Ombygningen af sporet og stationen kan desværre ikke lade sig gøre uden gener for borgerne. Der vil både være en markant stigning af tung trafik til og fra vores arbejdspladser, og der vil være gener i form af støj og støv fra arbejdet – især i starten, hvor vi arbejder i døgndrift, siger Klaus S. Jørgensen.

Som led i ombygningen af Glumsø Station skal der flyttes 500.000 kubikmeter jord, og eftersom en lastbil kan transportere cirka 15 kubikmeter, kan det ikke undgås, at mængden af lastbiler i området vil stige, oplyser Banedanmark.

Det svarer til 33.333 lastbiler, som kører ud ad byen, for siden at køre retur igen yderligere 33.333 gange med tomt lad.

Børn får egen gangbro

Projektdirektøren påpeger dog, at Banedanmark har forsøgt at lytte til pendlerne i det omfang, det har været muligt.

- På et offentligt møde i januar gav borgerne udtryk for et ønske om, at deres børn kunne undgå en lang omvej ad en trafikeret vej for at krydse banen, mens vi arbejder. Det har vi lyttet til, og derfor anlægger vi en sti inde på stationsområdet, så gående og cyklister kan komme trygt på tværs over banen, siger han.

Slagelse Station
Læs også
Sikkerhedshensyn udskyder ombygning af Slagelse Station
Slagelse Station
Læs også
Sikkerhedshensyn udskyder ombygning af Slagelse Station

Stien bliver åbnet, når sporet er blevet fjernet, og den bliver nedlagt igen, når broerne på Sandbyvej og Holmager genåbner i begyndelse af juni.

For rejser til København forlænges rejsen fra 52 minutter til knap halvanden time.


Nyhedsoverblik