Nyt center for seksuelt misbrugte åbner i Næstved

I det nye år åbner et nyt for center for seksuelt misbrugte i Næstved. Dermed bliver vejen noget kortere, hvis man skal have psykologhjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Er man ung eller voksen, har været udsat for seksuelt misbrug og bor på Sjælland eller øerne, skal man i dag hele vejen til København for at få psykologhjælp, social støtte eller rådgivning fra Center for Seksuelt Misbrugte.

Men det bliver ændret fra årsskiftet.

quote Det er utroligt vigtigt, at mænd og kvinder i alle aldre, kan få den rette hjælp

Michael Perch (S), formand, Omsorgsudvalget, Næstved

Med hjælp fra flere satspuljemidler kan man nemlig åbne en satellitafdeling for Center for Seksuelt Misbrugte i Næstved.

Afdelingen kommer til at ligge i lokalerne på Jernbanegade 10, som Næstved Kommune har stillet til rådighed.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Jeg synes, det er en fantastisk god nyhed, at Center for Seksuelt Misbrugte har banket netop på vores kommunes dør. Vi er glade for at kunne stille lokaler til rådighed. Det er utroligt vigtigt, at mænd og kvinder i alle aldre, kan få den rette hjælp af dybt professionelle og dedikerede mennesker, udtaler formand for Omsorgsudvalget Michael Perch (S) i pressemeddelelsen.

Læs også
Travlt sygehus efterlyser frivillige - kan ikke løse alle opgaver selv
Læs også
Travlt sygehus efterlyser frivillige - kan ikke løse alle opgaver selv

- Vi har også en dialog med centret om, hvorvidt de kan være med til at undervise nogle af vores ansatte i de særlige forhold, som mennesker med senfølger af seksuelle overgreb lever med. Det forventer jeg mig meget af, tilføjer han.

Tilbud til mennesker, der er blevet seksuelt misbrugt

Overgreb påvirker den personlige udvikling

 

  • Tilbuddene er især rettet mod personer, som i barndommen er blevet udsat for en forbrydelse med ofte gentagne traumer, som er blevet begået af en betydningsfuld person. Det er typisk sket over flere år, hvilket har påvirket og forstyrret personernes personlige udvikling, kroppen og nære relationer.

 

Er plaget af traumer

 

  • Voksne, som har oplevet seksuelle overgreb i barndommen, er derfor generelt plaget af traumer. De har vanskeligheder med relationer og tillid, med personlighed og identitet og med kroppen, og det medfører tab af livskvalitet og -funktion i voksenlivet.

 

Kan lide af PTSD, depression og angst

 

  • National og international forskning viser, at der er mange alvorlige psykologiske senfølger af seksuelt misbrug i barndommen: Symptomer på PTSD, depression og angst, samt seksuelle forstyrrelser og risiko for reviktimisering. Også svære psykiske lidelser, personligheds- og spiseforstyrrelser samt misbrug af stoffer og alkohol ses ofte.

 

Vil forbedre menneskers livssituation

 

  • CSM Øst arbejder for at voksne med senfølger får forbedret deres livssituation, så de har færre fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger af overgrebene, så se får brudt uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre i forhold til familie og socialliv og får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet

 

Kilde: Næstved Kommune

Vil starte samtalecafé og tilbyde yoga

I den nye afdeling af CMS ØST vil mennesker kunne søge hjælp, som har såkaldte senfølger efter at være blevet seksuelt misbrugt i barndommen.

Udtrykket senfølger er en fælles betegnelse for de konsekvenser, man oplever, hvis man er blevet udsat for incest og seksuelle overgreb, der er blevet begået uden for familien. Desuden er senfølgerne ikke karakteriseret ved en bestemt diagnose eller særlige symptomer.

quote Vi tror på, at flere også vil få øje på den hjælp, vi kan tilbyde

Tina Holm Johnsen, centerchef, CMS Øst

Fra januar bliver der ansat to psykologer, mens man tilknytter seks frivillige og en socialrådgiver til centret.

Derudover vil man også starte en samtalecafé og tilbyde hold med traumesensitiv yoga. Og centerchefen glæder sig til at åbne den nye afdeling.

- Vi er utrolig glade for at få mulighed for at komme til Næstved. Det er vigtigt for os, at mennesker, der har brug for hjælp på grund af senfølger efter seksuelle overgreb ikke skal rejse langt. Vi ser Næstved som et geografisk knudepunkt for hele Sjællandsområdet. Og vi tror på, at flere også vil få øje på den hjælp, vi kan tilbyde, udtaler Tina Holm Johnsen, som er centerchef for CMS Øst.

master_tasja_mod_kommunnen.transfer22.jpg
Læs også
Tasja fik stjålet sin erstatning efter seksuelt misbrug – nu vil minister ændre loven
master_tasja_mod_kommunnen.transfer22.jpg
Læs også
Tasja fik stjålet sin erstatning efter seksuelt misbrug – nu vil minister ændre loven

Alle tilbud i den nye afdeling vil være gratis, og man skal ikke henvises. Man skal blot kontakte centret for at komme til en samtale, hvor man kan få afklaret, om centrets tilbud er den rette hjælp.

Man kan kontakte CMS ØST på telefonnummer 29 44 88 66 og læse mere om centrets tilbud på deres hjemmeside.


Nyhedsoverblik