Ny privatskole rykker ind ved gammel julemandsbutik

Den nye privatskole i Holme-Olstrup har nu fundet et hjem. Ønsket var at flytte ind i den gamle folkeskole, men nu er der kommet en ny løsning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den kommende Holme-Olstrup privatskole ved Næstved får adresse ved den gamle julemandsbutik, der ligger på landevejen, som går igennem byen.

Det betyder altså, at skolen flytter ind på adressen Petersmindevej 33.

- Det betyder meget for skolen, at skolebygningen er kommet på plads, siger Martin Kielsgaard, som er en af initiativtagerne bag skolen.

Vigtigt skridt

Holme Olstrup Privatskole indgår en kontrakt i næste uge om lejemål, af skolebygning i Holme-Olstrup. De positive forhandlinger mellem udlejer og privatskolen er nu faldet på plads.

quote Det betyder meget for skolen, at skolebygningen er kommet på plads

Martin Kielsgaard, initiativtager 

- Dette er et vigtigt skridt, så skolens bestyrelse kan komme videre med de næste tiltag og arbejdsopgaver, siger Martin Kielsgaard.

Skolen har ellers kæmpet for at overtage byens nedlagte folkeskole.

Konflikt med kommunen

I september besluttede byrådet, at den lukkede skole i Holme-Olstrup fremover skal huse Døgndiamanten, som er en døgninstitution for omsorgssvigtede drenge og piger i alderen 12 til 18 år.

Det blev mødt af forargelse hos privatskolen, som havde kæmpet for at placere den nye privatskole, der hvor folkeskolen lå før.

- Det var vores førsteprioritet, at skolen skulle ligge dér. Vi har snakket med kommunalpolitikerne, og vi har sendt dem et tilbud, men det har de blankt afvist, sagde Martin Kielsgaard Sørensen i september til TV2 ØST.

Skolen i Holme-Olstrup
Læs også
Ny friskole stiftet – nu er navn og bestyrelse på plads
Skolen i Holme-Olstrup
Læs også
Ny friskole stiftet – nu er navn og bestyrelse på plads

Men nu har privatskolen altså fundet et alternativ til en anden placering i byen, som også var en af de adresser, der lå øverst på ønskelisten.

Skolen holder informationsmøde tirsdag den 19. november.

Skolen i Holme-Olstrup
Læs også
Døgninstitution for unge rykker ind på nedlagt skole
Skolen i Holme-Olstrup
Læs også
Døgninstitution for unge rykker ind på nedlagt skole

Nyhedsoverblik