- Guldkanterne er markante. De lyser helt anderledes op end guldet malet på billederne - og de skaber samtidig genskin ind på maleriet, der lyser ned i Jomfru Marias øjne og nærmest spider det.
Sådan lød vurderingen fra dommer Lene Sigvardt, da hun ved Retten i Næsten onsdag afsagde en kendelse i den civile fogedretsag mellem den kongelige kunstmaler Thomas Kluge og menighedsrådet ved Sct. Peders Kirke i Næstved.
Derfor er det med stor sandsynlighed et brud på ophavsretten - og samtidig en krænkelse af Thomas Kluge som kunstner, der gør, at det ændrede værk ikke må vises i kirken, fastslog dommeren i sin kendelse.
- Krænkelsen er sket ved påførelsen af guldkanterne. Men hver gang de vises frem, så gentages krænkelsen, sagde dommeren i sin kendelse, der faldt efter et ni timer langt retsmøde. Under det lange retsmøde havde en række vidner afgivet forklaring om guldkanterne på de omdiskuterede fløjdørsmalerier.
Retten mente, at det var godtgjort, at guldrammerne var malet på billedet uden en aftale med kunstneren Thomas Kluge. Derudover mente retten, at det samtidig brød med de tanker kunstneren har gjort sig om maleriets opbygning og placering i rummet.
Retssagen var en opfølgning på et fogedforbud fra maj måned, hvor det blev forbudt at fremvise billederne.
Dommeren tilsluttede sig onsdag den afgørelse, og dermed må billederne fortsat ikke vises frem.
Usædvanligt retsmøde
Retsmødet startede helt usædvanligt ved en såkaldt åstedsforretning, hvor retssagen blev indledt i Sct. Peders Kirke.
Tre kvarter før retssagen begyndte, var der allerede samlet mange mennesker foran kirken.
Forrest ved indgangen stod medlemmer af menighedsrådet ved kirken samt deres advokat - men også mange almindelige mennesker og udøvende kunstnere var mødt frem for at følge sagen.
- Pressen har været tendentiøs, sagde et medlem af menighedsrådet påfaldende højt og pegede på den enlige journalist, der var mødt tidligt frem, mens de udøvende kunstnere i stedet diskuterede, om der ville falde en dom - og selvom det egentlig ikke var et tema, om Thomas Kluge ville få erstatning, når han som ventet ville vinde sagen.
- Jeg er forarget over, at provstiet har givet tilladelse til at bruge så mange penge på sagen, sagde en ældre herre, der var rejst til Næstved fra Sorø. En henvisning til, at kirken har fået tilladelse til at bruge knap en halv million kroner på sagen. Den ældre herre fra Sorø mente, at sagen var tabt på forhånd.
Da kirkens tømrermester Torben Olesen ankom, blev hans påklædning kommenteret af nogle medlemmer af menighedsrådet.
- Selvfølgelig har jeg pænt tøj på. Det er en festdag, sagde han til de andres hovedrysten.
Kort efter ankom Thomas Kluge med sin advokat. Han er gået til kirken til fods fulgt af en fotograf fra Jyllands-Posten og var i synligt godt humør ved sin ankomst.
- Jeg har været ude at gå en tur på 10 kilometer til morgen. Jeg vil ikke have energi til at være sur i retten i dag, sagde han smilende.
Mellem stolene
Det er tilsyneladende første gang siden hekseprocesserne i Næstved omkring år 1600, at kirken omdannes til en retssal.
Omstændighederne var da også helt anderledes, da retten blev sat på stolerækkerne bagerst i kirkeskibet.
Mens Thomas Kluge, tilhørere, pressen og ansatte ved kirken sad på den ene række stole og dommeren stod blandt stolene i en anden række, begyndte det, som dommeren selv betegnede som 'et meget usædvanligt retsmøde'.
Der var begæret lukkede døre af Thomas Kluges advokat Klaus Jensen - men både forsvaret og pressen protesterede mod begæringen om at fjerne offentligheden fra retssagen.
Advokaten mente, at det ville krænke Thomas Kluge og hans senere muligheder for at få fjernet guldrammen fra billedet, hvis værket blev vist til en større kreds ved retsmødet. Dommeren fastslog dog, at det ikke ville være tilfældet.
Derefter gik selve besigtigelsen i gang. Det foregik ved, at de 24 fremmødte, inklusiv dommeren og advokaterne, bevægede sig op i kirkeskibet, hvor Thomas Kluge begyndte sin fremlæggelse.
- Koret er det allerhelligste ved en kirke. Det er ligesom det allerhelligste i templet i Jerusalem. Det er derfor, at der er særlige traditioner til kunstværker her, sagde han.
Genskin i maleriet
Først var lugerne til det særlige svaleredeorgel lukkede - og først senere blev de åbnet, mens Thomas Kluge med sine ord malede billedet af sin vision for de fremmødte.
- Det sorte er ikke sort. Det er mørke. Når motivet lyses op, så bliver det mere synligt, sagde han, mens han med store armbevægelser fortalte om sine tanker ved kunstværket, og hvordan billedet er designet til netop at sidde i koret på Sct. Peders Kirke.
Da to ansatte ved kirken blev tilkaldt for at åbne lågerne op, så var det første gang, at de blev præsenteret på deres plads.
Og mens belysningen af billedet gjorde, at det på grund af refleksioner var svært at se maleriet fra bænkerækkerne i kirkens skib, så kunne man derimod tydeligt se de guldkanter, som retssagen handler om.
Billederne hænger oppe under korets loft og virker påfaldende små set fra jorden.
- Det blanke på billederne skyldes lakken. De er lakeret af samme grund, som man lakerer sten på stranden. Det holder farverne levende og spændende, fortalte Thomas Kluge, der mener, at refleksionerne kan løses ved at belyse billedet anderledes.
Første ord
Formanden for menighedsrådet, Lene Cortz Pedersen, forklarede i kirken, at der er malet guld på billedet, fordi der var genskin i en metalskinne over malerierne. Guldet skulle bruges til at kamuflere det, sagde hun i kirken.
Lene Cortz Pedersen har været tavs overfor offentligheden igennem hele forløbet af sagen. Det var første gang onsdag, at hun satte ord på, hvorfor det er nødvendigt med guldkanter på maleriet.
- Vi har valgt bladguld, fordi det er det, der er på motiverne, sagde hun og pegede omkring i kirken.
- Der skulle en kant på, og det blev bladguld, sagde hun.
Menighedsrådets advokat Hanne Kirk fortsatte:
- Thomas Kluge kunne få den farve, han ville have. Ville han have rød, så var den blevet rød, sagde advokaten.
- Men jeg vil have den i sort, svarede Thomas Kluge prompte.
- Det er det guld, der er på resten af orglet, sagde Lene Cortz Pedersen og pegede på, at en ældre altertavle i kirken også havde en ramme på.
Hun virkede træt i kirken. Presset og opgivende. Hun endte med at sætte sig ned på en bænk, mens sagens advokater, dommeren og Thomas Kluge gik omkring og kiggede på billedet.
Til sidst gik de op af den smalle vindeltrappe til svaleredeorglet, der sidder under kirkens loft.
Nede fra kirkens gulv kunne publikum se, hvordan først advokaterne og siden sagens dommer lænede sig faretruende langt ud over kanten af orglet for at se lågerne, der også er påført guld på kanten op imod loftet.
En særlig ting tiltrak tilsyneladende opmærksomheden.
- Der er sket en skade på lågerne, hvæste Thomas Kluge, da han lidt før de andre kom ned ad trappen igen.
- Billedet har fået en grim ridse, sagde han og fortalte om en skramme på Jomfru Marias ene skulder.
Kanten skal skjule liste
Kort efter blev retsmødet flyttet fra kirken, og retten blev derefter sat i det store retslokale i den normale retsbygning i Retten i Næstved.
- Så er vi tilbage i mere trygge rammer, sagde dommeren, da retten igen blev sat i Næstved.
Herefter gik man i gang med de mere almindelige afhøringer i sagen, hvor Thomas Kluge og Lene Cortz Pedersen var de første til at blive afhørt.
- Jeg var egentlig imod planerne om at få sat malerierne på orglet, sagde Lene Cortz Pedersen, der heller ikke har været en del af orgeludvalget, der har stået for projektet.
Hun fortalte, at man malede guldkanter på billederne, da en forhandling med Thomas Kluge var endt uden resultat.
Et langt forløb med uenighed om guldkanter endte med, at kirken lovede, at der ikke ville komme guldkanter på, forklarede et medlem af den fond, der har betalt billederne. Først derefter blev billederne afleveret til kirken.
Kort efter endte det hele dog i en spids, da Thomas Kluge blev mødt med et krav om, at der kom guld på. Da han nægtede, blev billederne taget ned, og en stort anlagt festgudstjeneste få dage senere blev aflyst.
Siden gik et længere forløb, hvor menighedsrådet først forsøgte at give malerierne til fondet, der har betalt dem, og siden hvor de, efter at have fået advokatbistand, valgte på egen hånd at male guldkanter på malerierne.
Thomas Kluge fik dog ikke besked om dette - det blev opdaget, da en fotograf fra TV2 ØST i forbindelse med et indslag kom til at filme malerierne ind igennem et vindue.
Projektlederen for Svaleredeorglet i Sct. Peders Kirke, Christian Kampmann Larsen, forklarede i retten, at guldet var blevet påmalet, fordi det skulle skjule genskin fra en metalskinne på maleriernes top. Skinnen var nødvendig, fordi kirkens dårlige indeklima gjorde, at træet slog sig.
- Det havde hele tiden været aftalen med Thomas Kluge, at der skulle guld på. Han vidste det, og derfor var det en stor overraskelse, at han ikke ville have det, sagde projektlederen i retten.
- Problemet var, at det ikke så godt ud med den skinne. Det gav genskin, så det var nødvendigt for at gøre noget, sagde han i retten, hvor han også sagde, at det handlede om, at Thomas Kluges maleri er meget moderne.
- Når man har en kunstner, der maler væsentligt anderledes end den øvrige stil, så er det afgørende at der kommer en opdeling ind over. Rammen skal adskille de to værker, dels svaleredeorgel-malerierne - og dels svaleredeorglet. Det er to forskellige kunstværker, sagde projektlederen i sin afhøring, hvor han flere gange røg i tæt infight med Thomas Kluges advokat.
På et spørgsmål om, om guld i virkeligheden ikke skinner mere end stål, afviste Christian Kampmann Larsen.
- Guld reflekterer. Det skinner ikke. For os er det en forudsætning, for at de billeder kommer op, at der er guld på - og det har det været hele tiden, sagde han.
Dommer Lene Sigvardt konkluderede dog i bemærkningerne til sin kendelse, at vidneudsagnet virkede efterrationaliseret og mente ikke, at der var hverken en aftale eller tvingende grund, der gjorde, at guldkanterne kunne sættes på.
Glad kunstner
Efter dommen var Thomas Kluge forståeligt nok meget glad.
- Jeg har fået ret i alle de punkter, som jeg kom med. Nu er jeg spændt på, hvordan vi kommer videre med sagen. Det guld skal af igen - men det tror jeg også, det kommer, sagde han.
Han beklagede dog, at hans værk fortsat skal være gemt væk.
- Der er intet, jeg ønsker mere, end at de billeder kommer frem til offentligt skue. Jeg er vildt glad for de billeder og har også syntes, at arbejdet var så vigtigt, så jeg malede dem til halv pris. Men det bliver uden guldkanterne. De ødelægger værket, sagde han.
Han er dog ked af den måde, som det har udviklet sig på.
- Jeg synes, at jeg er blevet udsat for et overgreb, og det er jeg meget ked af. Samtidig er der blevet rejst spørgsmål ved min person og min troværdighed, og det er jeg altså meget træt af. Lige efter dommen var der en, der råbte 'løgner' efter mig i retten. Det synes jeg altså ikke er i orden, sagde han onsdag aften.
Hverken formanden for menighedsrådet ved Sct. Peders Kirke, Lene Cortz Pedersen, eller hendes advokat, Hanne Kirk, ønskede efter dommen at kommentere afgørelsen.
- Når dommen er nedskrevet, så skal vi have tid til at nærlæse den. Først da vil vi kunne sige mere, sagde Hanne Kirk.