Kunstmaler offentliggør omstridt kunstværk efter ultimatum

Menighedsrådet kræver en guldkant påmalet to låger til orglet i Sct. Peders Kirke i Næstved - ellers vil de ikke have kunstværket i kirken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Enten får vi lov til at male guldkant på billedet. Ellers leverer vi billederne tilbage til den fond, der har betalt for dem.

Sådan lyder et ultimatum fra menighedsrådet i Sct. Peders Kirke i Næstved til kunstneren Thomas Kluge, der står bag to malerier på låger til det rekonstruerede svaleredeorgel, der hænger under kirkens loft.

Formanden for menighedsrådet ved Sct. Peders Kirke, Lene Cortz Pedersen, oplyste onsdag til TV2 ØST, at kirken nu er i dialog med kunstneren.

Dialogen begrænser sig dog udelukkende til det syv afsnit lange brev, der indeholder de muligheder, som menighedsrådet vil godkende - enten en guldkant eller en returnering, oplyser Thomas Kluge til TV2 ØST.

Rystet, da brevet blev modtaget

Thomas Kluge modtog brevet vedhæftet en mail tidligt onsdag morgen. Mens han har TV2 ØST i røret åbner han for første gang mailen, og virker rystet over truslen om at sende billede tilbage til fondet.

- Det er ret vildt, at de vælger at gå denne vej. Der kommer ikke guldkant på lågerne, det vil ødelægge mit maleri. Men det har taget megen tid at male og kostet fonden mange penge at lave de låger. Det virker vildt, at man står så fast på en pludselig beslutning om, at en guldkant kunne være pæn, siger han.

Han fastslår dog, at brevet ikke ændrer noget fra hans side af bordet.

- Det kommer ikke til at ske. Så jeg kan ikke sige ja til det, som de kalder forslag A, der indebærer en guldkant. Om de så vælger at sende billederne tilbage til fondet - det kan jeg ikke umiddelbart sige ja til heller, men det er selvfølgelig en mulighed, som de har, selvom værket er noget, som de har købt for andres penge, siger Thomas Kluge.

Han hæfter sig dog ved, at menighedsrådet skriver, at de gerne vil i dialog omkring værket. Han ser det som en åbning for at undgå guld i billedet.

Et nærbillede af maleriet til Sct. Peders kirke.
Et nærbillede af maleriet til Sct. Peders kirke. Foto: Thomas Kluge

Advokat koblet til sagen

Thomas Kluge er via Billedkunstnernes Forbund i kontakt med en advokat om sagen, og er derfor meget forsigtig i sine formuleringer, og om den behandling, han mener at have modtaget af menighedsrådet.

Han har dog meget kraftigt argumenteret mod guld på rammen af flere grunde. For det første, fordi guldet vil lyse op i billedet, og dermed ændre den måde, som farverne i maleriet fremstår. Det betyder helt konkret noget i forhold til den kjole med guldbroderier, som Maria har på. Bruges der rigtigt guld på billedet, så vil de komme til at virke som gule, siger han.

Desuden ligger der en en række teologiske overvejelser bag, fortæller Thomas Kluge. På billedet er ærkeenglen Gabriel malet som en hånd, der rækker ned fra himlen - mens Maria omvendt kigger op i det ubestemte, himmelske rum. Det er helt bevidst, og noget, som en guldkant vil ændre, da hun så vil stirre op i et loft, siger han.

Han har i både offentligheden og i et brev til menighedsrådet og præsterne ved kirken forsøgt at forklare de teologiske overvejelser i billedet. Det har han dog ikke modtaget andre svar på, end de syv afsnits ultimatum onsdag.

Strid eksploderede efter prøveophængning

Striden om guldkanten på billedet eksploderede tilbage i august måned, hvor en stort anlagt indvielse under overværelse af biskoppen i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, blev aflyst med få dages varsel.

Det skete efter en ansat ved kirken dagen efter en prøveophængning af maleriet krævede, at der skulle males en guldkant på malerierne. Det nægtede Thomas Kluge, og de to endte i et skænderi. Efter dette valgte den ansatte angiveligt på egen hånd at fjerne de to låger, der var opsat syv meter over gulvniveau.

- Jeg håber, at malerierne er ok. Men jeg har ikke set dem siden. Men det lyder jo som om, at de i hvert fald ikke er blevet ødelagt med guldmaling endnu, siger Thomas Kluge.

En detalje fra Thomas Kluges maleri. På billedet ses ansigtsmotivet på billedet. Det er malet, så det ser naturligt ud, når det ses nedefra.
En detalje fra Thomas Kluges maleri. På billedet ses ansigtsmotivet på billedet. Det er malet, så det ser naturligt ud, når det ses nedefra. Foto: Thomas Kluge

Vandt konkurrence

Kunstneren Thomas Kluge har de seneste mange år opbygget et ry som en portrætmaler med gennemslagskraft. Han har gentagne gange malet Dronningen, og også malet andre centrale repræsentanter for kongehuset i store portrætter.

Det er Johannes Otto Wroblewskis Fond, der har betalt for kunstværket til kirken i Næstved. Fonden er målrettet byggeri af orgler i kirker.

Thomas Kluge er dog hyret af menighedsrådet i Sct. Peders Kirke direkte, efter han vandt opgaven i konkurrence mod flere andre kunstnere.

Det afleverede værk er i hans beskrivelse identisk med den aftale, der er indgået for værket med menighedsrådet. Menighedsrådet selv har ikke offentlig fortalt om nogen begrundelse for, hvorfor der skal guldkant på maleriet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra Johannes Otto Wroblewskis Fond.

Offentliggør kunstværk

Thomas Kluge har fredag valgt at offentliggøre værket, som det så ud i Sct. Peders Kirke i Næstved.

Billedet er taget med et mobilkamera til en prøveopsætning af maleriet den 16. august - og belysningen af billedet er senere blevet ændret digitalt, så det viser det lys, som det var påtænkt at opsætte i kirken.

Billedet er et nyfortolket renæssanceværk, der viser Maria Bebudelse - en af de vigtigste hændelser i kristendommen, hvor ærkeenglen Gabriel ifølge traditionen besøger Jomfru Maria for at fortælle, at hun skal føde Guds søn ved en jomfrufødsel. En hændelse, der forbindes med forår og forventning.

- Det er en moderne fortolkning, som man som et moderne menneske i dag gerne skulle kunne se sig selv i. Billedet viser det øjeblik, hvor himlen åbner sig over Maria, og hvor der dermed opstår en direkte forbindelse mellem den jordiske kvinde og det guddommelige, fortæller han.

Han er bevidst om, at billedet adskiller sig lidt fra de traditionelle malerier i kirkerne. 

- Jeg maler ikke glorier og den slags på. Det er fordi, at det er et moderne maleri, og det var også sådan, at det blev beskrevet i mit forslag. Men Maria kigger op mod himlen, og Gabriels hånd svæver så i den mørke himmel, fortæller billedkunstneren.

En detalje på Thomas Kluges maleri. På billedet set Marias ærme, der er besat med malede 'guldtråde.. I virkeligheden er der ikke tale om guld, da det ville ændre på farverne i billedet.
En detalje på Thomas Kluges maleri. På billedet set Marias ærme, der er besat med malede 'guldtråde.. I virkeligheden er der ikke tale om guld, da det ville ændre på farverne i billedet. Foto: Thomas Kluge

Skulle hænge syv meter oppe

De to låger skulle monteres på orgelet på hængsler, og måler hver 98 centimeter i højden og 95 centimeter i bredden. De er malet på særlige, håndhøvlede låger, og skulle hænge på svaleredeorglet, syv meter over jorden.

Ifølge traditionen sidder lågerne på orglet, så fugle helt bogstaveligt ikke bygger reder i de højtliggende orgler, der engang var meget udbredte.

Ifølge Thomas Kluge er billederne designet for at forkynde biblens ord, og billedet er nøje designet, så det spiller sammen med kirkens rum, med loftet og med gulvet.

- Det er selve værkets ide, som udfordres, når man vil male en guldkant på. Med kanterne bliver det ubestemte rum bestemt. det himmelstræbende blik bliver standset. Maria fjerner sig fra Gabriel - og englen må forlade Maria igen, efter at have givet sin besked. Guldkanten bliver et loft, der begrænser hende til at være et jordisk menneske, siger han.

Han fortæller, at han samtidig har trukket Maria så langt væk fra det allerede guldbelagte orgel for at undgå belysning af guldet derfra, og for at bevare farverne rigtige i sammenhængen.

Det vides ikke, hvornår menighedsrådet ved Sct. Peders Kirke i Næstved har tænkt sig at træffe en endelig afgørelse i sagen.

TV2 ØST lavede for et par år siden en portrætudsendelse om Thomas Kluge. Se eller gense den i dette link.