Kanonslag ved ridecenter skræmmer heste - rytter i voldsomme smerter efter fald

Malene Dunja Schwerb Leithved har voldsomme smerter, efter hun blev kastet af sin hest, der blev skræmt af et højt brag ved Næstved Ridecenter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ganske almindelig mandag aften udviklede sig dramatisk for to veninder i Næstved Ridecenter ved Holmegaard.

Malene Dunja Schwerb Leithved var sammen med June Nathalie Byskov knap steget op på hver deres hest, før de to veninder og hestene blev forskrækket af et øredøvende brag i den overdækkede ridesal.

quote Jeg ligger og skriger

Malene Dunja Schwerb Leithved

- Jeg når ikke at ride en runde, inden vi når ned i den anden ende, og der kommer et brag, så hestene vender hurtigt om og sætter i galop. På en eller anden måde får jeg mit ben over hestens hals og falder af hesten, siger Malene Dunja Schwerb Leithved, der red uden saddel.

- Der er langt ned fra en 180 centimeter høj hest. Jeg lander lige på røven og får stød op igennem hele ryggen, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her bliver Malene Dunja Schwerb Leithved hentet af ambulanceredderne.
Her bliver Malene Dunja Schwerb Leithved hentet af ambulanceredderne. Foto: June Nathalie Byskov

Ude foran ridecenteret nordøst for Næstved havde en eller flere ukendte gerningsmænd ifølge de to veninder kastet et kanonslag, hvis brag gav hestene et chok.

- Jeg tør vædde med, det var et kanonslag, for det sagde eddermame bang, siger Malene Dunja Schwerb Leithved.

kanonslag2.jpg
Læs også
Dreng anholdt for at sælge kanonslag på Snapchat
kanonslag2.jpg
Læs også
Dreng anholdt for at sælge kanonslag på Snapchat

- Hestene går fra skridt til galop på et splitsekund. Fordi vi er ved at skridte op (som en del af opvarmningen af en hest, red.), sidder vi bare og slapper af og snakker. Vi er vant til, at det er vores ridehus, og at vi er trygge derinde. Pludselig kommer braget fra kanonslaget, og hestene letter, tilføjer June Nathalie Byskov.

Kan ikke bevæge sig

June Nathalie Byskov fik sin egen hest under kontrol og vendte sig straks om for at tjekke til Malene Dunja Schwerb Leithved. Hun lå helt stille midt i ridesalen.

- Jeg spørger Malene, om hun er okay. Hun siger, at hun bare skal ligge lidt. Men da jeg siger, at hun skal prøve at rette benene ud, begynder hun at skrige. Det gør virkelig ondt at høre, siger June Nathalie Byskov, som beskriver Malene Dunja Schwerb Leithved som meget hårdfør.

quote Der står over seks læger og sygeplejersker over mig på sygehuset

Malene Dunja Schwerb Leithved

- Da vi finder ud af, at hun slet ikke kan bevæge sig, ringer vi straks efter ambulancen, siger hun.

Selv husker Malene Dunja Schwerb Leithved kun hændelsen i brudstykker.

- Jeg ligger og skriger, siger hun.

De andre personer i ridecenteret fik indfanget hesten, hvorefter de tilkaldte Malene Dunja Schwerb Leithveds mand og sønner, som kom ud i stalden til hende og ringede efter en ambulance.

- Da ambulancefolkene kommer, går det stærkt med at få nåle i kroppen og smertestillende. De lægger mig på en båre og giver mig en krave rundt om halsen, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Malene Dunja Schwerb Leithved fik halskrave på af ambulanceredderne.
Malene Dunja Schwerb Leithved fik halskrave på af ambulanceredderne. Foto: June Nathalie Byskov

- Ambulanceredderen fortæller mig, at de tager det dybt seriøst ved alle hestefald, fordi størstedelen af dem er slemme, tilføjer June Nathalie Byskov, som var med i ambulancen.

Blev reddet af ridehjelmen

Ambulancen kørte med fuld udrykning og i høj fart til Slagelse Sygehus, hvor flere læger stod klar til at tage imod Malene Dunja Schwerb Leithved.

- Der står over seks læger og sygeplejersker over mig på sygehuset. Alt mit tøj bliver klippet op, og jeg ryger ind til scanning, mens kraven ligger og strammer i hele mit kranie, siger hun.

- De finder ud af, at jeg ikke har brækket noget. Men jeg har været rigtig heldig i forhold til den måde, som jeg landede på. Ridehjelmen har også støttet mig i at ligge helt lige.

kanonslag2.jpg
Læs også
Kastede kanonslag mod treårig pige på pony - ung mand sigtet i sagen
kanonslag2.jpg
Læs også
Kastede kanonslag mod treårig pige på pony - ung mand sigtet i sagen

June Nathalie Byskov er heller ikke i tvivl om, at hendes veninde har været heldig.

- Hun har været megaheldig. Er du sindssyg. Hun kunne have brækket ryggen og nakken, som tit sker i hestesporten, siger hun.

Har smerter i hele kroppen

Efter flere scanninger og nærmere undersøgelser blev Malene Dunja Schwerb Leithved udskrevet tirsdag eftermiddag.

- Jeg har smerter til den helt store guldmedalje i røven, ryggen og nakken. Så jeg kan ingenting. Jeg er hjemmegående og plejer at køre børnene i skole og passe hestene bagefter, men det kan jeg ikke. Jeg kan lige overskue at gå på toilettet, men jeg kan ikke andet, siger hun.

quote Vi ser med stor alvor på sager, hvor folk smider med kanonslag, og andre mennesker kommer til skade

Jesper Bruus, politikommissær ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

Nu opfordrer hun andre til at tænke sig om, hvis de fyrer fyrværkeri af i nærheden af andre mennesker eller dyr.

- Det er rigtig dumt at fyre af, for det er ikke kun hestene, der bliver bange. Andre dyr bliver også pissebange og kan løbe væk fra deres ejer. Det kan gå så møghammerende galt, men heldigvis brækkede jeg ikke noget, siger hun og bakkes op af June Nathalie Byskov:

- Det er så ærgerligt, at man ikke tænker over konsekvensen for andre mennesker. Jeg er godt klar over, at det nok bare er drengestreger, og man ikke tænker særlig langt. Men folk skal have øjnene op for, at det har konsekvenser – især når man har med heste at gøre.

Artiklen fortsætter under billedet.

Malene Dunja Schwerb Leithved i ambulancen.
Malene Dunja Schwerb Leithved i ambulancen. Foto: June Nathalie Byskov

Risikerer op til otte års fængsel

Hverken Malene Dunja Schwerb Leithved eller June Nathalie Byskov har anmeldt sagen til politiet.

- Vi har ikke anmeldt sagen, fordi politiet finder aldrig dem, der har gjort det, siger Malene Dunja Schwerb Leithved

Men hos politiet ser man med stor alvor på denne type sager.

- Vi ser med stor alvor på sager, hvor folk smider med kanonslag, og andre mennesker kommer til skade, siger Jesper Bruus, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og daglig leder af lokalpolitiet i Vordingborg, Næstved og Faxe kommuner.

Artiklen fortsætter under billedet.

Malene Dunja Schwerb Leithved sammen med sin datter i sygehussengen.
Malene Dunja Schwerb Leithved sammen med sin datter i sygehussengen. Foto: June Nathalie Byskov.

- Det er ulovligt at besidde kanonslag og ulovligt fyrværkeri, og hvis man kaster med det, kan man bringe andre menneskers liv i fare. Det kan give alt fra en bødestraf til otte års fængsel, tilføjer han.

Netop fordi sagen fra Holmegård ikke er blevet anmeldt til politiet, kender Jesper Bruus ikke de nærmere omstændigheder.

- Det lyder, som om det var et kanonslag. Men heste er nogle nervøse skabninger, så det kunne også have været nogen, som var i gang med et byggeri i nærheden og tabte noget tungt, siger han.

Kastede kanonslag efter bil og hundelufter

Jesper Bruus oplyser, at selvom nytårsaften for længst er overstået, fylder sager om ulovligt fyrværkeri og kanonslag stadig en del hos politiet.

Det er ifølge ham primært fra begyndelsen af december og frem til midten af januar, at sagerne topper.

- Vi havde en sag i Faxe, hvor en person smed kanonslag efter en hundelufter og under en bil. Desværre fandt vi aldrig vedkommende, fordi vidneforklaringerne ikke var gode nok til at identificere gerningsmanden, siger Jesper Bruus.

hund1.jpg
Læs også
Hundeejere flygter fra fyrværkeriet - holder nytår for hunde på campingplads
hund1.jpg
Læs også
Hundeejere flygter fra fyrværkeriet - holder nytår for hunde på campingplads

- Men vi vil gerne have fat i de personer. Både fordi det er farligt, hvad de laver, og fordi vi gerne vil konfiskere det ulovlige fyrværkeri, tilføjer han.

Hvis man har kendskab til sager, hvor nogen kaster med ulovligt fyrværkeri eller kanonslag og udsætter andre mennesker for fare, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik