Fik 11 års fængsel - men landsretten frifinder tidligere Bandidos-leder

Ankesag er endt med frifindelse af ekspræsident i Bandidos i Næstved, der ved byretten blev idømt 11,5 års fængsel for at have planlagt et drab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et enigt nævneting i Østre Landsret har her til formiddag frifundet ekspræsidenten for Bandidos i Næstved for drabsforsøg på en lokal hashhandler. Ekspræsidenten blev ellers idømt 11,5 års fængsel, da han ved Retten i Næstved sidste år blev kendt skyldig i at foranlediget og tilrettelagt drabsforsøget på en dengang 25-årig hashhandler.

Ekspræsidenten, der nu kan forlade retten som en fri mand, frifindes grundet manglende beviser.

- Jeg synes, det er den rigtige dom. Jeg synes, Retten i Næstveds dom var forkert, og det var selvfølgelig også derfor, vi ankede den, siger Jesper Storm Thygesen, forsvarsadvokat for den tiltalte.

- Sagen var baseret på primært en forklaring fra et vidne, som man efter vores opfattelse ikke kunne stole på, og det var landsretten tilsyneladende enig i.

Anklager Steen Hansen Saabye siger til TV2 ØST, at han naturligvis er skuffet over resultatet.

- Når vi tager den til retten, er det fordi, vi forventer, vi kan få den ført til domsfældelse. Nu vil jeg gå hjem og nærstudere kendelsen, siger han.

Reduceret straf til gerningsmand

Imens ekspræsidenten går fri, er Jim-Bo Poulsen - der på gerningstidspunktet var såkaldt hang around, det vil sige en person, der søger optagelse i Bandidos - af landsretten dømt for at have udført drabsforsøget.

Dette sker blandt andet på baggrund af forklaringer fra forskellige vidner, der har fortalt, at Jim-Bo Poulsen har pralet med drabsforsøget. Blandt andet har han sendt nogle beskeder til sine kammerater, hvor der stod "ramt, ramt", ligesom han stolt har fortalt, at han fik en vest af Bandidosvest 6 dage efter skuddene faldt på Østre Ringsvej i Næstved, hvor hashhandleren boede. Hashhandleren lå i sin seng, da han blev skudt på ca. 2 meters afstand. Han blev ramt af seks skud - i mave, ben og arme. Han var efterfølgende i livsfare.

Det var et enigt nævneting i landsretten, som idømte Jim-Bo Poulsen 8 års fængsel.

Landsretten mente imidlertid ikke, at Jim-Bo Poulsen kunne dømmes efter den særlige paragraf 81A, der kan bruges til at fordoble straffen for bandemedlemmer. Den blev ellers benyttet i Byretten i Næstved, hvor han fik 12 års fængsel for drabsforsøget. 

Retten i Næstved
Læs også
Tidligere Bandidos-præsident tiltales igen i sag om drabsforsøg
Retten i Næstved
Læs også
Tidligere Bandidos-præsident tiltales igen i sag om drabsforsøg

 

- Jeg havde selvfølgelig helst set, min klient var blevet frikendt. Man har vurderet, vidnerne ikke kunne støtte, at ekspræsidenten har noget med det her er at gøre. Derfor er det ærgerligt, retten til gengæld har kunnet domfælle Jim-Bo Poulsen på de samme vidner, siger forsvarsadvokat Mette Grith Stage til TV2 ØST.

Hun er dog tilfreds med, at straffen blev skåret ned med en tredjedel.

Efter domsafsigelsen sagde Jim-Bo Poulsen fra tiltalepladsen:

- Jeg er blevet udsat for et justitsmord.

Ingen frifindelse for procedurefejl 

Den i retten tydeligvis lettede ekspræsident har siddet i fængsel i over to år. Han er tidligere idømt to år og seks måneder for salg af hash.

Sagen mod ekspræsidenten blev i februar 2019 i første omgang trukket tilbage på grund af en formuleringsfejl i anklageskriftet.

Siden blev han igen tiltalt og dømt ved byretten i september 2019, for at have foranlediget og tilrettelagt drabsforsøget på en 25-årig hashsælger med relationer til den konkurrerende bande Satudarah.

Dommen og straffen på 11,5 års fængsel blev straks anket til landsretten, hvor et enigt nævneting i dag har tilkendegivet sin afgørelse om frifindelse af ekspræsidenten.

Forsvarsadvokat Jesper Storm Thygesen har gennem retssagerne holdt på, at denne procedurefejl burde være grundlag for frifindelse. Dette har landsretten dog ikke givet medhold i.

Efterforskning i Næstved
Læs også
Stod bag drabsforsøg - eks-rockerboss får 11½ års fængsel
Efterforskning i Næstved
Læs også
Stod bag drabsforsøg - eks-rockerboss får 11½ års fængsel

 


Nyhedsoverblik