Politiet finder granater på Lolland

Forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt, da en 79-årig mand fandt flere granater i sin garage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både politi og Forsvarets ammunitionsryddere blev mandag tilkaldt til det centrale Maribo, da en 79-årig mand under en oprydning gjorde et opsigtsvækkende fund.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Vi tager ikke nogen chancer, når det drejer sig om granater

Kim Brønnum, fungerende politikommissær og leder af den lokale efterforskningsafdeling i Nakskov

Mellem en masse sager i mandens garage fandt han to granater, hvorefter han straks kontaktede politiet.

- Vi får en telefonisk anmeldelse fra en borger, der har fundet granaterne hos sig selv. Han sender nogle billeder til os, så vi kan finde ud af, hvad det er. Billederne bliver sendt videre til Forsvaret, og de konstaterer ret hurtigt, at det er ganske ufarligt, siger Kim Brønnum, fungerende politikommissær og leder af den lokale efterforskningsafdeling i Nakskov.

Brag ved rockerborg Holbæk
Læs også
Håndgranat kastet mod rockerborg i Holbæk
Brag ved rockerborg Holbæk
Læs også
Håndgranat kastet mod rockerborg i Holbæk

Granaterne blev hentet til destruktion, oplyser Forsvaret.

- Vi tager ikke nogen chancer, når det drejer sig om granater eller lignende – så får vi altid professionelle indover, tilføjer Kim Brønnum.

Kan bruges som lamper

Politiet ved ikke, hvordan manden er kommet i besiddelse af de to granater.

- Men det kan være noget, man har haft som en sjov souvenir. Det et kun udstillingsmodeller, så det har aldrig været egentlige våben i den forstand, siger Kim Brønnum og oplyser, at denne type granater blandt andet kan bruges som lamper.

Læs også
Mand kendt skyldig i at skjule sprængstoffer på gods
Læs også
Mand kendt skyldig i at skjule sprængstoffer på gods

Hos politiet glæder man sig over mandens hurtige reaktion ved at kontakte politiet, som dermed kunne inddrage Forsvaret.

- Hvis man selv finder sådan noget her, skal man skynde sig at ringe til politiet enten på 1-1-4, eller hvis det ser farligt ud på 1-1-2. Enten vil politiet komme ud til stedet, ellers så kan man sende billeder af genstandene, og Forsvaret vil typisk komme ud til stedet, siger Kim Brønnum.


Nyhedsoverblik