En anbringelse på det private opholdssted Take Care nær Maribo på Lolland kostede fra 75.000 kroner om måneden for den anbringende kommune. Stedet blev lukket i mandags af Socialtilsyn Øst, efter underretninger og videoer af voldsom adfærd blandt nogle af medarbejderne på stedet.
Det viser sig, at det ikke var alle pengene, der gik til de anbragte børn og unge. I de seneste fire år har Take Care således doneret mellem 150.000 og 200.000 kroner årligt til nødhjælp.
Det er jo kritisabelt, at de bruger takstpenge på det. Takstpenge, som skal bruges på de unge
Men selvom pengene er gået til et godt formål, så er det forkert, mener tilsynschefen i Socialtilsyn Øst.
- Det er jo kritisabelt, at de bruger takstpenge på det. Takstpenge, som skal bruges på de unge, siger Trine Stokholm.
Ifølge en forsker i forvaltningsret strider det da også imod sociallovgivningen.
- Det er ret klart formuleret, at pengene ikke må gå til uvedkommende formål. De skal jo gå til det, der skal sikre kvaliteten for det pågældende sted, det er midler, som skal sikre beboernes ophold, som man så giver videre til velgørende formål, siger Jøren Ullits, adjunkt i forvaltningsret ved SDU.
Nødhjælp var del af skoleprojekt
Take Care har doneret penge til nødhjælp i i hvert fald fire år, men det er først i august-september i år, at Socialtilsyn Øst får øje på udgiften.
Det sker i forbindelse med, at tilsynet henover sommeren kommer i besiddelse af nogle videoer, som anbragte børn og unge på Take Care har optaget, og som viser en voldsom adfærd overfor dem. Underretninger fra en række af de unges hjemkommuner bidrager til tilsynets indtryk af, at nogle medarbejdere på Take Care ikke behandler de anbragte børn og unge ordentligt.
Først herefter gransker Socialtilsyn Øst økonomien hos Take Care nærmere.
I en korrespondance med Take Cares revisor bliver det klart, at 80 procent af pengene til nødhjælpen kommer fra takstpenge til opholdsdelen på Take Care, mens 20 procent kommer fra midlerne til den interne skole.
En aktindsigt i revisorens protokollater viser desuden, at nødhjælpen var tænkt som en del af et skoleprojekt på opholdsstedets interne skole.
Men ifølge socialtilsynet strider udgifterne til nødhjælp blandt andet imod bekendtgørelsen om socialtilsyn.
I paragraf 19, styk 2, står der, at: Socialtilsynet skal godkende tilbuddets årsbudget, hvis budgettet ikke indeholder poster uvedkommende for tilbuddets virksomhed.
Men udgiften til nødhjælp var slet ikke skjult. Det stod i revisionsprotokollaterne til årsregnskaberne, og Take Care beskrev det også på sin hjemmeside. Her fremgik det, at halvanden procent af opholdsprisen gik til velgørenhed:
Hvorfor har I ikke stoppet det noget før?
- Vi har ikke haft en opmærksomhed på det. Der er ikke noget i de her protokollater fra revisor, der har indikeret, at vi skulle have en særlig opmærksomhed på det, siger Trine Stokholm, tilsynschef hos Socialtilsyn Øst.
Hvorfor er der ikke det? For der står jo faktisk, at de brugte penge på nødhjælp?
- Fordi vi går ikke ind i hver enkelt post, og vi går ikke ind i hver enkelt bemærkning fra revisor. Vi går ind, hvis revisor har en generel bekymring eller et generelt forhold, vi skal have en opmærksomhed på.
Og det har der ikke været?
- Det har der ikke været. Der har ikke været noget, der indikerede, at vi skulle have et særligt fokus rettet på det her, siger Trine Stokholm.
Take Cares donationer er gået til nødhjælpsorganisationen Viomis Aid - Viomis står for Viden om Islam. Organisationen yder blandt andet nødhjælp i Syrien, men er under efterforskning for at bryde indsamlingsloven. Organisationen er tidligere dømt for at overtræde den samme lov.
Overskud og udbytte til ejerne
Take Care brugte altså dels penge på at drive opholdssted og dels at donere penge til nødhjælp. Men det var ikke det eneste, der blev råd til.
Det lykkedes opholdsstedet at have et overskud på over 13 procent af omsætningen i to ud af de sidste tre år. Alle tre år har ejerne samtidig hevet udbytte ud på henholdsvis 350.000, 324.000 og 600.000 kroner.
Det fanger socialtilsynets opmærksomhed i en tilsynsrapport fra september i år:
- De har trukket et relativt stort udbytte ud, og det må de godt gøre, men vi skal stadig være sikre på, at der er den fornødne mulighed for at skabe og udvikle kvalitet til stede, siger tilsynschefen hos Socialtilsyn Øst.
Det er dog ikke første gang, socialtilsynet hæfter sig ved et stort overskud hos Take Care. Det samme sker efter regnskabet for 2018, hvor der konstateres et overskud på 13,5 procent af omsætningen.
På baggrund af dette vurderer socialtilsynet, at tilbuddets økonomi giver mulighed for en lavere pris og/eller en højere kvalitet i forhold til prisen og målgruppen, hedder det i en tilsynsrapport fra marts 2020.
Det undrer dog John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universitet, hvorfor socialtilsynet ikke gør mere ved den oplysning end bare at konstatere, at overskuddet kunne være brugt på at hæve kvaliteten eller sænke prisen.
- Jeg er kritisk overfor, om socialtilsynet har undersøgt tilstrækkeligt, om der var noget galt med kvaliteten, når nu opholdsstedet genererede et så stort overskud. Hvorfor undersøger de det ikke yderligere? De bemærker jo meget klart, at der er et overskud, siger professoren og fortsætter:
- Jeg siger ikke, at der var noget galt med kvaliteten, men jeg savner, at tilsynet undersøgte det nærmere.
Tilsynschefen i Socialtilsyn Øst afviser professorens kritik.
- Som en del af vores tilsynsmodel gennemgår vi jo en hel række faktorer, hvor økonomi er en af dem. Men tilsynsmodellen og dermed også vores konkrete tilsynsrapporter har jo i meget høj grad fokus på den pædagogiske kvalitet, skriver Trine Stokholm i et skriftligt svar..
Da Socialtilsyn Øst i september spørger ind til Take Cares udgifter til nødhjælp og problematiserer, at takstpenge er gået til velgørenhed, svarer Take Cares ledelse, at den med det samme vil stoppe med at donere penge til nødhjælp.
Vi har på TV2 ØST forsøgt at få svar på en række spørgsmål i sagen om lukningen af Take Care fra tilbuddets ledelse, men den har ikke ønsket at medvirke.