Minister tager spadestik til elefanthjem med mudderbade

Knuthenborg Safaripark forventer at have et anlæg til statens elefanter klar i efteråret. Mandag begynder gravearbejdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Statens fire elefanter kan i år se frem til en fornem pension i det, der efter planen bliver Europas største og mest avancerede elefantanlæg.

Mandag får fødevareminister Mogens Jensen (S) æren af at tage første spadestik til det nye elefantanlæg i Knuthenborg Safaripark. 

Og ministeren ser i høj grad frem til, at byggeriet går i gang.

- Det glæder mig meget, at vi kan tage første spadestik til et anlæg, der skal sikre, at de fire pensionerede cirkuselefanter kan få en rigtig god fremtid i resten af deres levetid.

Cirkuselefanter
Læs også
En ny begyndelse - cirkuselefanternes vilde pension
Cirkuselefanter
Læs også
En ny begyndelse - cirkuselefanternes vilde pension

- Elefanter hører hverken til i en stald eller i en manege, og for mig er det fantastisk, at elefanterne bliver budt de her omgivelser, siger han.

Anlægget skal bygges på et område, der kaldes Skovriddersletten, og håbet er, at det står klar om cirka otte måneder.

quote Det er rigtig godt for elefanterne, og jeg tror, at det bliver til stor glæde også for mange danskere, at det bliver muligt at opleve dem i bedre og langt mere naturlige omgivelser i Knuthenborg

Mogens Jensen (S), fødevareminister

Ifølge dyreparken får elefanterne mellem 110-150.000 kvadratmeter at boltre sig på. Her kan de plaske i vand, mudderbade, sandbade, græsse, spise grene og socialisere, som var de på savannen.

I lære som vild elefant

Når elefanterne Jungla, Jenny, Lara og Ramboline flytter ind, skal de lære, hvordan normal adfærd er for elefanter. Det fortæller chefzoolog i parken, Rasmus Nielsen.

- De har været vant til at opføre sig på en bestemt måde i de sidste 30 år, og nu skal de til at lære noget helt nyt, der er fremmed for dem, sagde han i oktober til TV2 ØST.

TV2 ØST har fulgt de fire elefanters vej fra cirkus på vej mod savanen i Knuthenborg Safaripark. Her skal de lære at være vilde igen, og derfor er elefanterne blevet trænet af en af de førenende elefanteksperter i verden.

Du kan se et indslag om træneren og elefanterne her:

Artiklen fortsætter under videoen.

Knuthenborg Safaripark har allieret sig med en af verdens førende elefanteksperter.

I efteråret 2018 blev den daværende regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative enige med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om at forbyde vilde dyr som elefanter at optræde i cirkus.

Læs også
Se de historiske billeder - elefanterne vender tilbage til Knuthenborg Safaripark
Læs også
Se de historiske billeder - elefanterne vender tilbage til Knuthenborg Safaripark

Mens Cirkus Arena havde tre elefanter, havde Cirkus Trapez en, og først i august sidste år kunne de og staten enes om en salgspris på samlet 11 millioner kroner.

Dejlig pension

Fødevareministeren er ikke i tvivl om, at de fire elefanter får et godt otium i safariparken.

- Alternativet havde måske været, at de fire elefanter var solgt til et cirkus et andet sted. Så var deres tilværelse ikke blevet bedre.

- Det er rigtig godt for elefanterne, og jeg tror, at det bliver til stor glæde også for mange danskere, at det bliver muligt at opleve dem i bedre og langt mere naturlige omgivelser i Knuthenborg, siger Mogens Jensen.

Knuthenborg Safaripark har eksisteret siden 1969 og har omkring 620 dyr fordelt på 28 arter.


Nyhedsoverblik