Mand fængslet for at true politi med bue og pil

En yngre mand varetægtsfængsles i fire uger på en psykiatrisk afdeling i en sag om trusler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 25-årig mand varetægtsfængsles i fire uger for trusler mod en kommunalt ansat og mod politiet. Han fængsles i surrogat og skal altså opholde sig på en psykiatrisk afdeling.

Det har en dommer ved Retten i Nykøbing Falster onsdag besluttet, fortæller specialanklager Susanne Bluhm.

Mandens forsvarer sagde ved begyndelsen af retsmødet, at hans klient nægtede sig skyldig, men manden har valgt ikke at kære kendelsen om fængsling til landsretten.

Læs også
Øjenvidne til skyderi i Dannemare: - Det er kun noget, man tror, der sker i storbyerne
Læs også
Øjenvidne til skyderi i Dannemare: - Det er kun noget, man tror, der sker i storbyerne

Sagen udspringer af episoder, der fandt sted onsdag i sidste uge. Her skulle den 25-årige angiveligt have truet en offentligt ansat i den lille by Dannemare, der ligger på Lolland.

Manden, der ifølge hans mor tidligere har gået til bueskydning, tog derefter en bue og pil med sig over til det grønne område Hundeparken.

Politiet affyrede skud

Politi var blevet tilkaldt, og de traf den yngre mand i parken, hvor de så sig nødsaget til at skyde ham, da han angiveligt truede dem med bue og pil.

Han blev ramt i maven og måtte indlægges på hospitalet til behandling. Og her en uge senere har han altså været frisk nok til at møde op i et grundlovsforhør.

Artiklen fortsætter under videoen.

Politiet var talstærkt til stede i Dannemare efter skyderiet onsdag i sidste uge.

Allerede dagen efter truslerne og skuddet blev den 25-årige mand fængslet, men det var in absentia, altså uden at manden selv var til stede i retten.

Den 25-årige mands mor talte efter hændelsen med Ekstra Bladet, hvor hun fortalte, at hendes søn har en psykisk lidelse, og at han tidligere har været indlagt. Han vil ikke tage medicin, forklarede hun.

DUP'en undersøger sagen

Som altid når nogen afgår ved døden eller kommer alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, er det Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der skal undersøge sagen.

Læs også
Tilfældig borger dræbt i Nykøbing Falster - gerningsmand skudt af politiet
Læs også
Tilfældig borger dræbt i Nykøbing Falster - gerningsmand skudt af politiet

Rigspolitiets seneste årsrapport om magtanvendelse viser, at der i 2019 var fem sager, hvor politiet skød mod personer. I den forbindelse kom fem personer til skade, men ingen afgik ved døden.

Mellem 2014 og 2019 er der indberettet mellem to og fem sager om året, hvor politiet har skudt mod personer. I 2014, 2015 og 2016 havde samlet set fem sager en dødelig udgang.



Nyhedsoverblik