Øjenvidne til skyderi i Dannemare: - Det er kun noget, man tror, der sker i storbyerne

Pia Madsen så episoden i Dannemare, hvor en 25-årig mand blev skudt i maven af politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 25-årig mand er onsdag blevet skudt af politiet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Skudepisoden fandt sted cirka klokken 13.20 på Jørgen C Pedersensvej, der er et beboelsesområde i Dannemare på Lolland, hvor politiet har været til stede lige siden.

Den unge mand er ifølge politiet blevet skudt i maven og blev efterfølgende hentet med en lægehelikopter, som fragtede ham til Rigshospitalets traumecenter, hvor han skal behandles.

Pia Madsen, der bor i Rudbjerg, så episoden, da hun besøgte nogle venner i Dannemare.

- Det er frygteligt, konstaterer hun.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politibus kørt ud til Dannemare

Politiet har onsdag eftermiddag kørt politibussen ud til Dannemare for at skabe tryghed for borgerne i byen.

Læs også
Politi har afgivet skud - ung mand ramt i maven
Læs også
Politi har afgivet skud - ung mand ramt i maven

De beder borgerne om at rette henvendelse der – også hvis de har oplysninger i sagen. 

Pia Madsen er chokeret over hændelsen. 

- Det havde vi jo ikke troet skulle ske her. Det er kun noget, man tror, der sker i storbyerne. At det så lige skulle komme til vores lille provinsby, det havde vi jo ikke troet, siger Pia Madsen. 

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvorfor den 25-årige mand blev skudt. De oplyser dog i en pressemeddelelse, at den 25-årige er anholdt og fremstilles torsdag i grundlovsforhør in absentia ved Retten i Nykøbing. 

Sagen er ligeledes overgået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvilket er standardprocedure, når en politimand har afgivet skud.

- Derfor er der lige nu ikke yderligere oplysninger i sagen, lyder det fra politiet.


Nyhedsoverblik