Forbrugerne i Sakskøbing vil stadig have varme i deres radiatorer, når urskiven passerer midnat. Men alt tyder på, varmen kommer fra et olieopvarmet anlæg, og ikke længere fra halmkraftvarmeværket Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk. Der er nemlig ikke nogen ny aftale på trapperne om kraftvarmeværket.
Sådan er status otte timer før, at varmeværket klokken 23.55 fredag aften lukker for varmeforsyningen til Sakskøbing Fjernvarme. Fjernvarmeselskabet vil derefter efter alt at dømme selv skulle stå for opvarmningen af vandet til de mange private og firmaer i byen.
- Jeg tror ikke, at vi kan nå at få en ny aftale på plads. Der er så mange der skal høres, at jeg ikke rigtig tror på det, siger Ole Jensen fra Sakskøbing Fjernvarme til TV2 ØST.
Sidste fredag blev konsekvensen af et møde i skifteretten, at der blev lukket for varmeforsyningen til Maribo Varmeværk, der siden selv har stået for opvarmningen af byen på et flis-opvarmet værk. I løbet af fredag eftermiddag blev der dog lavet en aftale med Sakskøbing Fjernvarme, der sikrede varmeforsyningen til byen i én uge mere. Det er den aftale, der udløber ved midnat, og endnu en forlængelse kommer ikke på tale i denne omgang, siger kraftvarmeværkets rekonstruktør Søren Christensen Volder til TV2 ØST.
- De midlertidige aftaler fører ingen steder hen. Efter retsmødet blev vi kontaktet af Sakskøbing Fjernvarme om at levere varme i yderligere en uge. Den uge skulle så bruges til at finde en mere permanent løsning. Men da jeg så inviterede til forhandlinger, fik jeg at vide, at de ikke var interesserede i flere forhandlinger. Så nu stopper vi altså, siger han.
Alvorlig strid
Striden mellem varmeværkerne handler - meget forenklet - om et tilskud fra staten på årligt omkring otte millioner kroner, som er faldet bort. Samtidig ønsker kraftvarmeværkets ejer REFA at få opdateret de aftaler fra 1994, der ligger til grund for varmesalg fra kraftvarmeværket til fjernvarmeselskaberne i Maribo og Sakskøbing.
REFA mener, at aftalerne er for ufleksible, og ikke passer til nutidens krav - mens de to fjernvarmeselskaber omvendt har været glade for aftalerne, der har sikret varmeforbrugerne noget af Østdanmarks billigste varme de seneste mange år.
Parterne var da også i efteråret blevet enige om en ny rammeaftale for varmesalget - men her blev et krav om en fast pris i årene frem til 2036 afgørende.
På den ene side frygtede fjernvarmeselskaberne, at REFA ville bruge den nye aftale til gradvist at skrue prisen på varme i vejret. De mente nemlig ikke, at REFA de seneste år har afskrevet nok på kraftvarmeværket.
På den anden side, så så REFA det i stedet som et krav om, at lade ejerne - i sidste ende skatteborgerne i Guldborgsund og Lolland Kommune - garantere for fremtidige ændringer i prisen på varmeproduktionen. Det ville være ulovligt, og derfor valgte selskabet at gå i skifteretten og bede om en rekonstruktion - det moderne ord for en betalingsstandsning.
Under rekonstruktionen er ledelsen af selskabet blevet overdraget til først en og siden to advokater, der med konkursloven og skifteretten i ryggen har valgt at opsige de gamle aftaler med fjernvarmeselskaberne i Sakskøbing og Maribo.
Beredskab er klart
I Sakskøbing ser man med stor alvor på situationen, men har et beredskab klart, hvis en aftale ikke kommer på plads i de kommende timer.
- Forbrugerne får varme. Vi har en pligt til at levere til dem, og det gør vi, om så varmen kommer fra olie eller halm. Men vi har et beredskab klart, hvis det bliver aktuelt, og vi har kontrolleret både kedlen og oliestanden i tanken, siger Ole Jensen fra Sakskøbing Fjernvarme til TV2 ØST.
Han oplyser, at fjernvarmeselskabet kun skal trykke på en knap, så kører kedlen. Der er altså ikke en timelang opstartsproces, der skal gennemføres, før værket er oppe på fuld kraft og klart til at sikre varme radiatorer i den kolde januarnat, hvor der loves ned til 12 graders frost.
Politianmeldelse
Ved at overtage produktionen selv er de to fjernvarmeværker dog ikke fri for juridiske problemer.
Deres varmekedler er nemlig kun godkendt til at producere varme ved spidsbelastningssituationer og som et reserveanlæg ved driftsforstyrrelser på kraftvarmeværket. Hvis de imidlertid overtager den fulde opvarmning af radiatorerne i byen, så varmer de i stedet med såkaldt grundlast, som er underlagt andre krav. Og det kan være ulovligt.
Efter Maribo Kraftværk begyndte at producere grundlast sidste fredag, har Lolland Kommune da også indledt en proces mod værket.
- Vi har som varmeplanmyndighed forlangt en statusredegørelse. Ud fra den vil vi vurdere den aktuelle drift, og hvorvidt den er i overensstemmelse med seneste projektgodkendelse fra 2016, oplyser direktør Bjarne Hansen fra Lolland Kommune, der har ansvaret for teknik og miljømyndigheden i kommunen, til TV2 ØST.
Efterfølgende har kommunen valgt at melde bestyrelsen i Maribo Varmeværk til politiet.
Bjarne Hansen har tidligere oplyst, at sagen set fra kommunens synspunkt kan sammenlignes med en situation, hvor en bygherre pludselig beslutter sig for at bygge et højere eller større hus, end det, som byggetilladelsen giver tilladelse til.
Om Guldborgsund Kommune også vil politianmelde vides i skrivende stund ikke.
Kostede halv milliard
Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk blev bygget i 1994 af Sjællandske Varmeværker. Det har siden skiftet hænder flere gange, før det i 2012 blev købt af REFA. Værket kostede ved etableringen op mod en halv milliard kroner, men siden er værdien af værket nedskrevet betydeligt.
At det både er en kommunal virksomhed, der ejer kraftvarmeværket, og som står for at udstede tilladelserne til fjernvarmedrift, har fået selskaberne til at beskylde Guldborgsund og Lolland Kommuner for magtmisbrug, noget der dog på det kraftigste er blevet afvist af den modsatte part.
Skarp retorik
TV2 ØST har talt med flere udestående eksperter og iagttagere af sagen, der kalder konflikten om kraftvarmeværket unik, fordi fronterne er trukket så skarpt op, og fordi sagen juridisk set er meget kompleks. Det er således første gang, at et kommunalt forsyningsselskab på denne både bliver rekonstrueret med baggrund i konkursloven.
Parterne har gentagne gange opfordret modparten til at bøje af og indgå et kompromis i sagen. I stedet for at bøje af, er retorikken i sagen dog blevet skærpet betydeligt - blandt andet i annoncer i ugeaviser, og breve sendt direkte til varmekunderne.
Begge parter har hyret juridiske eksperter til at hjælpe sig i sagen. TV2 ØST har haft mulighed for at læse en del af kommunikationen mellem parternes advokater, og her er det tydeligt, at der fortsat skydes med skarpt, og at tonen om muligt er blevet skærpet løbende siden kraftvarmeværket bad om rekonstruktion i december.
Mens fjernvarmeværkernes advokat afviser nogensinde at ville indgå en ny aftale med kraftvarmeværket og samtidig varsler erstatningskrav på flere hundrede millioner kroner, så afviser kraftvarmeværkets advokat ligeledes at indgå kompromisser i sagen, og kræver fremtidens varmepriser beregnet på en måde, så der fremover kan afskrives på værket.
I det hele taget er retorikken omkring sagen kommet for langt ud, mener kraftvarmeværkets bestyrelsesformand, Henrik Høegh (V).
Mens selskabet er under rekonstruktion, så spiller han kun en birolle i selskabets ledelse. Han mener dog, at der nu er brug for forhandlingsro om værket.
- Jeg vil ikke sige noget, der kan skærpe tonen. Vi skal have retorikken under kontrol, og det her skal ikke udvikle sig til en krig i medierne. Det her er ved at udvikle sig til en dyr fornøjelse for varmekunderne på Lolland, siger han.
Brancheorganisation peger på Christiansborg
Hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, der repræsenterer alle parter i sagen, er man omhyggelige med ikke at tage stilling til fordel for den ene eller anden part.
De peger dog på, at det er ændringer i tilskuddene til produktion af energi fra halm fra Christiansborg, der ligger til grund for konflikten om varmeproduktion på Lolland.
- Kraftvarmeværket producerer jo fortsat el, selvom politikerne på Christiansborg har besluttet sig for at fjerne tilskuddet til den produktion. Det er altså på Christiansborg, at sagen er opstået - og nu er der så nogle varmeforbrugere, der står med et problem. Og det er jo uheldigt, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.
Hos Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk er konsekvensen af striden dog klar.
Værkets to største kunder er væk ved midnat, og derfor er værkets drift nu trimmet, så det er klart til at levere varme til de kun 525 husstande i blandt andet Bandholm, Reersnæs, Nørreballe, Østofte og Stokkemarke, der fortsat skal have varme fra anlægget igennem fjernvarmeselskabet Lolland Varme A/S.
- Vi tilpasser os den situation, som vi er i nu. Vi har brugt de seneste dage til at trimme driften til, så det passer til det, der sker i aften og videre frem. Og så kan vi kun afvente og se, om der sker noget i Maribo og Sakskøbing, siger rekonstruktør Søren Christensen Volder til TV2 ØST.