Skæbnemøde kan give borgere langt dyrere varme

Et møde i skifteretten fredag kan komme til at betyde langt højere varmepriser for fjernvarmekunder i Sakskøbing og i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En voldsom juridisk tvist mellem på den ene side fjernvarmeselskaberne i Maribo og Sakskøbing og på den anden side REFA kan komme til at betyde højere varmepriser i de to byer.

Der bliver nok ikke slukket for varmen - men resultatet kan blive langt højere priser for forbrugerne, når en en tvist om kontrakter for fjernvarmeselskaberne i Sakskøbing og Maribo fredag tørner sammen i fogedretten.

Her skal en plan for rekonstruktion af varmeforsyningsselskabet REFA Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk A/S godkendes af selskabets kreditorer. Det oplyser selskabet til TV2 ØST.

Godkendes planen, så bliver kontrakterne med fjernvarmeselskaberne Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarme opsagt, og skal så forhandles på ny. Samtidig vil en række økonomiske krav fra fjernvarmeværkerne mod Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk blive nedskrevet eller fejet af bordet. Sker det ikke, så kan kraftvarmeværket gå konkurs og slukke for kedlerne allerede i weekenden.

- Kunderne får varme i rørene, på en eller anden måde. De kommer ikke til at fryse i weekenden. Hvis de lukker Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk ned, så har vi en nødplan, siger Ole Jensen fra Sakskøbing Fjernvarme.

I stedet vil de to fjernvarmeselskaber tænde for deres egne kedler, der dog producerer varme til en helt anden pris, og som ifølge kommunen ikke er godkendt som en løsning til normal varmeforsyningsdrift.

Langt forløb

Op til mødet fredag er gået et langt forløb, hvor selskaberne har været på kant med hinanden.

Striden startede ifølge selskabets bestyrelsesformand Henrik Høegh, da et statsligt tilskud på otte millioner kroner om året til at fyre med halm i kraftvarmeværker faldt væk og elprisen samtidig faldt.

Det betød, at værket ikke længere kunne drives af REFA, så økonomien kan hvile i sig selv.

- Vi vil i REFA vil rigtig gerne levere varme. Det gør vi i dag, men det må vi ikke, hvis det er underskudsgivende, siger Henrik Høegh, der er bestyrelsesformand for kraftvarmeværket.

Underskuddet i værket ville være mere end 60 millioner kroner i resten af kontrakternes løbetid - og dette underskud ville kunne sammenlignes med kommunal støtte til varmen i området. Derfor har selskabet følt sig nødt til at handle for at undgå regningen.

Fjernvarmeselskaberne og REFA forhandlede derfor om at få en ny aftale på plads - men aftalen faldt, da fjernvarmeselskaberne angiveligt krævede, at prisen lå fast indtil 2036.

Det kunne kommunen ikke acceptere af hensyn til mulige fremtidige ændringer i værkets økonomi. Omvendt frygter fjernvarmeselskaberne, at REFA vil bruge en ny aftale til at nedskrive værdien på værket på deres bekostning.

- Der står i varmeforsyningsloven, at man skal nedskrive anlægget. Men REFA har ikke nedskrevet så meget som en krone på værket. Det kan de kun gøre, hvis de tjener flere penge, så vi frygter højere varmepriser for at betale for deres nedskrivninger. Det er ikke noget de er åbne om, men vi har fundet oplysningerne i et revisionsprotokollat, siger Ole Jensen fra Sakskøbing Fjernvarme.

quote Reelt set, så er det kommunen, der her presser deres borgere til at få en højere varmepris

Ole Jensen fra Sakskøbing Fjernvarme

Rekonstruktion for at komme ud af aftale

Tvisten blev alvorlig skærpet i december, da ledelsen i Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk gik til skifteretten og bad om at blive taget under rekonstruktion. Det kan sammenlignes med det, der tidligere var en betalingsstandsning. Under en rekonstruktion, så får en advokat til opgave at rydde op i selskabets aftaler, så det kan gøres rentabelt igen.

Fjernvarmeselskaberne mener, at REFA og de to kommuner bag har været særdeles brutale i deres handlemåde i forhold til proceduren.

- Der findes en varmeforsyningslov. Den er lavet for at beskytte forbrugerne, men de har tilsidesat den med det, der er foregået. Den aftale vi havde, har de sagt op. Det mener vi ikke, at de kan. Men det er første gang, at der er opstået en sag som den her. Reelt set, så er det kommunen, der her presser deres borgere til at få en højere varmepris, siger Ole Jensen fra Sakskøbing Fjernvarme. Han peger på, at kontakten gav mulighed for at sende sagen i voldgift - en mulighed som kommunen ikke benyttede sig af.

Bestyrelsesformand Henrik Høegh afviser dog, at voldgift eller mere forhandling var en mulighed.

- Det, de bad om, var reelt en kommunal garanti for deres varmepriser - og det vil hverken være lovligt eller rimeligt at sige ja til. Det skulle betyde, at borgerne i Nakskov og Nykøbing Falster kunne komme til at betale for varmen i Maribo og Sakskøbing. De to byer har i mange år haft nogle af Østdanmarks laveste varmepriser, og det andet kan de altså ikke forlange, siger han.

Normalt drives fjernvarmeværker og fjernvarmeselskaber i Danmark som selskaber, der skal hvile i sig selv. Normalt ejer fjernvarmeselskaberne også fjernvarmenettet, og deres priser vil derfor altid blive justeret efter ændrede udgifter. Grundet en række forhold helt tilbage til 1990'erne er det dog ikke tilfældet på Lolland, hvor værket de seneste år har været ejet af REFA, efter blandt andet DONG havde ejet værket.

Beskyldninger begge veje

De to parter mener begge, at de har strakt sig for at få en dialog i gang - og føler omvendt, at den modsatte part har svigtet.

Henrik Høegh fortæller således om syv indkaldelser til forhandlinger, som enten er blevet afvist eller ignoreret - og Ole Jensen fra Sakskøbing Varmeværk fortæller om et forhandlingsudspil til en ny aftale, som ikke er blevet kommenteret af kraftvarmeværket.

- Selvfølgelig vil vi forhandle med dem. Men det skal være økonomisk forsvarligt for os. Aftalen vi havde, det var en forsættelse af vores egen produktionspris. Men der er nogle reguleringsfaktorer. Den har fungeret i 20 år, og vi mener altså, at den var et godt grundlag for en ny aftale, siger Ole Jensen fra Sakskøbing Fjernvarme.