Det er ikke mere end et par ugen siden, at kameraet i ørnereden i Saksfjed-Hyllekrog på Lolland endnu en gang blev tændt.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) meldte hurtigt ud, at det bliver en ny fantastisk sæson af "ØrneTV", og nu, bare 16 dage efter præmieren, så er det første æg lagt.
- Jeg tænkte, det var fedt. Det er det helt afgørende for at yngle ørne, at de får lagt nogle æg, og får nogle unger ud af det. Det var rigtig fint, siger Ole Friis Larsen, der er medlem af Dansk Ornitologisk Forening og en del af styregruppen i Projekt Ørn.
Via et webcam placeret over reden kan man døgnet rundt følge med i livet hos den lille ørnefamilie.
Flere æg kan være på vej
Der har i gennem længere tid været tegn på, at ørnene ville lægge æg. Ørnene har nemlig brugt lang tid på at hente både mos og græs til reden.
Det er dog højst sandsynligt ikke det sidste æg, vi får at se i reden.
- Vi forventer, der bliver lagt flere æg. Sidste år lagde de tre æg. Det første lagde de samme dag som i dag og det næste den 10. marts, så der skulle gerne komme et mere i løbet af et par dage, siger Ole Friis Larsen.
Og netop det, at der bliver lagt flere æg, er rigtig godt for bestanden af ørne i Danmark.
- Det er vigtigt for artens overlevelse og for arten ynglesucces. For 25 år siden havde vi faktisk ingen ørne i Danmark, de er genindvandret især fra Tyskland, og nogle er kommet fra Sverige. Men vi skal selvfølgelig selv have en bestand, der kan klare sig selv, siger Ole Friis Larsen.
Ægget skal udklækkes
Det næste stykke tid skal ørneparret holde ægget varmt og ruge det i 38-40 dage. Går det som planlagt, så vil der titte en lille ørneunge frem. Der er dog ingen garantier, for der er flere ting, der vil true ørnefamilien.
- Deres største trusler lige nu er forstyrrelser og vejret. Det kan være mennesker, krager og andre fugle, der forstyrer dem for meget. De kan heller ikke tåle koldt vejr og regn. Hvis de små unger ligger alene, måske fordi forældrefuglene er skræmt væk, så kan de ikke ligge ret lang tid i kold regn eller frostvejr, siger Ole Friis Larsen.
Derfor opfordrer Dansk Ornitologisk Forening også til, at man holder sig god afstand til reden, så man ikke forstyrer fuglene.
Drama i ørnereden
ØrneTv startede i 2013, og i år er der blevet sat et endnu bedre kamera op, så er det blevet flyttet, så det fanger både reden og omgivelserne bedre. Sidste år blev der udklækket et æg for første gang i tre år. Det skete efter meget dramatik, da hun-ørnen i 2019 blev skudt. Hanen fandt dog en ny hun-ørn. Han forsvandt dog i løbet af efteråret og kom aldrig tilbage. Sidste år flyttede et nyt par ind i reden, som også er det par, der bor der i år.
- Det er spændende og meget umiddelbar tv. Vi har oplevet mange dramaer tidligere, både at æggene er blevet ædt af en mår, og vi har haft en handicappet hun, fortæller Ole Friis Larsen.
ØrneTV er da også bevet meget populært med mange seere, og det glæder Dansk Ornitologisk Forening.
- Vores ide med Ørnetv er, at det er en del af vores beskyttelse af ørnene i DOF, og en del af beskyttelsen er at skabe en stor interesse for ørnene. Vi får ikke beskyttet naturen, hvis ikke folk er interesseret i den, siger Ole Friis Larsen.
Ørne-TV bliver streamet 24 timer i døgnet fra Dansk Ornitologisk hjemmeside.
Nordeuropas største rovfugl
Havørnen er Nordeuropas største rovfugl. Fuglen er med sit vingefang blandt ornitologer kendt som den flyvende dør på grund af de stive, brede, rektangulære vinger og den korte, kileformede hale, som er hvid hos udvoksede fugle.
Næbbet på en havørn er kraftigt og dolkformet og hos de voksne fugle lysende gult, mens ungfuglenes næbfarve er grålig. En, voksen havørn er også karakteriseret ved et lyst hoved, mens ungfuglenes fjerdragt er ensfarvet brun. På vingernes underside har unge havørne ofte lyse tegninger, der kan ses på nært hold.
Havørnen er en vidt udbredt rovfugl, som forekommer fra Sydgrønland i vest gennem et bredt bælte østpå gennem Europa og Asien til Stillehavskysten. De fleste havørne i Europa findes i Norge (cirka 1200 par) og i landene omkring Østersøen samt i Østeuropa.
I Danmark er havørnen en sjælden ynglefugl ved større søer eller fjorde, der ofte er omkranset af skov. De fleste danske ørnepar findes på Lolland og Sydsjælland, men arten yngler blandt andet også i Sønderjylland og på Sydfyn.
Havørne bliver først kønsmodne i en alder af fem-syv år, hvor fuglene danner par og finder territorier, som de holder hele deres liv. Ungfuglene strejfer mere omkring.
Havørnens føde består af fisk, mellemstore fugle og ådsler. Fuglen har en lidt speciel jagtteknik, hvad angår svømmefugle, fordi den ved at flyve lavt ned over fuglen gentagne gange presser den til at dykke. På den måde udmatter havørnen sit bytte, som bliver et let offer. Historier fra Norge om havørne, som tager børn på fire-fem år, er ifølge Dansk Ornitologisk Forening uden hold i virkeligheden, fordi fuglen maksimalt kan løfte sin egen vægt, som er på tre-syv kg.
Før midten af 1800-tallet var havørnen en relativt almindelig dansk ynglefugl med en formodet bestand på cirka 50 par.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.