Indvandrere bliver hentet med gratis bus for at øge valgdeltagelsen

Valgdeltagelsen hos indvandrere er markant lavere end etniske danskere, derfor iværksætter kommunerne initiativer for at få flere til stemmeurnen.

- Det er et kæmpe problem for demokratiet, at så få stemmer.

Sådan siger Remzi Grepi, formand for Integrationsrådet i Lolland Kommune, om den lave valgdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere. 

Ved det seneste kommunal- og regionrådsvalg i 2017 stemte 41,2 procent af indvandrerne i Lolland Kommune, mens tallet for efterkommere var 33,6 procent.

quote Hvis vi får folk på kontanthjælp og indvandrere til at stemme noget mere, så vil det gavne bestemte partier i den røde blok på bekostning af den blå blok

Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

På landsplan var tallet for indvandrere, der stemte, 38,8 procent. For efterkommere lå tallet på 40,9 procent. I begge tilfælde registrerede Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet et fald på 1,4 procent i valgdeltagelsen i forhold til kommunal- og regionsrådsvalget i 2013.

- Jeg hører fra mange forskellige indvandrere, at de ikke stemmer, fordi de tror, at deres stemme ikke betyder noget. Men det gør det, siger Remzi Grepi, der ud over sin formandspost i Integrationsrådet er tidligere medlem af borgerlisten Lokallisten Lolland.

Derfor arrangerer Integrationsrådet mandag den 1. november 2021 et særligt vælgermøde på biblioteket i Nakskov for borgere med anden etnisk herkomst end dansk.

- Vi skal høre fra de forskellige partier, hvad de står for i forhold til den her målgruppe, og de har også mulighed for at stille spørgsmål til de kommende kandidater af byrådet. De kan også fortælle om deres bekymringer, siger han.

Vælgermødet, der bliver oversat til arabisk, skal ifølge Remzi Grepi få flere indvandrere og efterkommere til at deltage i valget den 16. november.

- Og hvis der kommer nogen fra Bosnien eller Kosovo, så oversætter jeg til bosnisk eller albansk, siger han.

For at få flest mulige deltagere til vælgermødet tilbyder Lolland Kommune gratis bustransport fra Rødbyhavn, Rødby og Maribo.

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne med at skaffe gratis bus og samarbejde med sprogskolen for at reklamere for vælgermødet, så jeg er meget spændt på, hvor mange der kommer, siger Remzi Grepi og tilføjer:

- Dagens arrangement er vigtigt, fordi så få stemmer, og vi vil gerne have det tal meget højere op.

Opsætter særlige stemmesteder i boligområder

Længere mod nord forsøger Holbæk Kommune at øge valgdeltagelsen hos indvandrere ved at opsætte flere brevstemmesteder de steder, hvor stemmeprocenten historisk set er lavere end i resten af kommunen.

Derfor kan folk i blandt andet boligområderne Ladegårdsparken eller Grønneparken i den kommende tid finde et stemmested i nærheden af deres hoveddør.

- Det er politisk besluttet, at vi skal iværksætte en række initiativer for at hæve valgdeltagelsen. Vores valgfremmeindsats sigter efter at få flere unge i alderen 22-29 år, danskere med anden etnisk baggrund end dansk og socialt udsatte til at sætte kryds, da deres valgdeltagelse er lavere end andre vælgergruppers.

Hvem kan stemme?

- Det gælder for blandt andet Grønneparken og Ladegårdsparken i Holbæk, hvor vi kan se, at valgdeltagelsen generelt er lav. Derfor har vi i samarbejde med de boligsociale medarbejdere i de to områder arrangeret, at beboerne kan komme ned og brevstemme, hvilket vi selvfølgelig håber, at mange, der ellers ikke ville have stemt, benytter sig af, siger Lotte Strøm, der er valgprojektleder i Holbæk Kommune.

Indvandrere kan påvirke valgresultatet

Ønsket om at få flere indvandrere til at deltage i demokratiet kan dog ifølge Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, få konsekvenser for de borgerlige partier.

- Hvis vi får folk på kontanthjælp og indvandrere til at stemme noget mere, så vil det gavne bestemte partier i den røde blok på bekostning af den blå blok, siger Roger Buch.

- Ved det seneste valg sagde en DF’er meget klart og ærligt, da man i hans kommune foreslog at flygtninge og indvandrere skulle stemme noget mere, at det var en dårlig idé, fordi de ville nok ikke stemme på Dansk Folkeparti. Og det har han fuldstændig ret i, fordi bestemte grupper stemmer på bestemte partier, tilføjer han.

Roger Buch nævner de såkaldte valgbusser, der kører rundt til ungdomsuddannelserne for at få flere unge til at stemme, som et eksempel på tiltag, der kan skubbe til valgresultatet. Fordi Radikale Venstre og Enhedslisten ifølge Buch er mere populære blandt unge vælgere, end partierne er på landsplan generelt.

- Det er et grundlæggende et dilemma. Skal vi acceptere, at der er nogle grupper i samfundet, der ikke stemmer så meget? Eller skal vi acceptere, at vi kommer til at skubbe til valgresultatet? 

- Den eneste måde, man kunne undgå at skubbe til valgresultatet på, er, hvis man laver brede kampagner, der ikke retter sig mod bestemte grupper, men i stedet retter sig mod alle borgere, siger han.

Borgmestre dropper fokus på unge vælgere

Derfor har flere kommuner ifølge Roger Buch droppet kampagner, der aktiverer unge vælgere, fordi de eksempelvis ikke stemmer på Socialdemokratiet eller Venstre.

- Der er nogle borgmestre og politikere, som har gennemskuet det her, og nogle kommuner er stoppet med at lave kampagner, fordi en socialdemokratisk borgmester har tænkt, at det ikke er særlig smart, hvis ungdommen i kommunen stemmer noget mere, fordi de stemmer på andre en borgmesterens parti.

quote Vi er overhovedet ikke ude efter at hente støtte til et bestemt parti

Remzi Grepi, formand for Integrationsrådet i Lolland Kommune

Kan du komme med konkrete eksempler på det?

- Jeg vil helst ikke hænge bestemte kommuner ud, fordi jeg kan ikke bevise, det er sådan, at borgmesteren har tænkt. Men det er påfaldende, at nogle socialdemokratiske kommuner har skruet ned for kampagneblusset. Og hvis jeg var socialdemokratisk borgmester, så ville jeg ikke lave kampagner rettet mod unge, svarer Roger Buch.

Klaus Levinsen, lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet, fremhæver vælgermødet for indvandrere i Lolland Kommune som det gode eksempel i forhold til at inddrage borgere, der ellers ikke ville stemme.

- Ud fra et demokratisk perspektiv er det fint, at man har en ambition om at hæve valgdeltagelsen i befolkningen, al den stund at der nogle store forskelle på tværs af sociale grupper og på tværs af alder, siger han og fortsætter:

- Spørgsmålet er hvilke redskaber, man skal tage i brug. Der, synes jeg, at man skal skelne mellem initiativer, som forbereder vælgerne på at deltage i valget, og initiativer, der på den anden side gør det lettere at afgive sin stemme. Sidstnævnte kan være valgbusser eller placering af valgsteder i områder, hvor stemmeprocenten traditionelt er lav.

Her peger Klaus Levinsen på initiativet med at opsætte brevstemmesteder rundt omkring i Holbæk Kommune.

- Der kan være nogle diskussioner i forhold til at flytte valgstederne ud til folk, som man også har gjort med at køre valgbusser ud til ældre, der har vanskeligt ved at bevæge sig. Her kan der hurtigt opstå politiske diskussioner om, hvor valgbusserne eller valgstederne skal flyttes hen, fordi det vil være til bestemte partiers fordel, siger han.

Tilbage hos Integrationsrådet i Lolland Kommune forsikrer formand Remzi Grepi, at man ikke jagter stemmer, der er hverken den ene eller den anden farve, når man arrangerer vælgermødet.

- Vi er overhovedet ikke ude efter at hente støtte til et bestemt parti. Slet ikke. Vi vil bare gerne have, at stemmeprocenten kommer meget højere op, forklarer han.