Få indvandrere blandt kandidaterne til kommunalvalget

Landet er fyldt med valgplakater, men de viser ikke et retvisende billede af befolkningssammensætningen her i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Knud, Anne, Per, Christina, Finn og Laura.

Sådan lyder det, når man går årets kandidatliste til kommunal - og regionsrådsvalget igennem. Her er ikke mange med navnet Mahmoud og Ahmed. Faktisk har kun 43 ud af i alt 1.544 kandidater en ikke-vestlig baggrund.

Det viser en opgørelse, som TV ØST har foretaget.

quote Når jeg er til arrangementer, spørger folk, hvem der kan sige mit efternavn hurtigt fem gange i træk

Bigman Nkunkununu (S), byrådskandidat i Vordingborg Kommune

Kun 3 procent af kandidaterne er indvandrere og efterkommere. Til sammenligning er det i Region Sjælland 6 procent af befolkningen, der er indvandrere og efterkommere. Det svarer til, at der er 50 procent underrepræsentation sammenlignet med befolkningen, og det kan der ifølge Yosef Bhatti, valgforsker i lokaldemokrati ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, være flere forklaringer på.

- Mange har ikke været så lang tid i landet, man er måske vokset op med et andet politisk system, og man har ikke fået det ind med modermælken, siger Yosef Bhatti til TV ØST. 

150618_stillbillede_stemmeboks.jpg
Læs også
Mange polakker, rumænere og englændere kan stemme til kommunalvalget
150618_stillbillede_stemmeboks.jpg
Læs også
Mange polakker, rumænere og englændere kan stemme til kommunalvalget

Han peger desuden på, at noget af forklaringen har at gøre med de karakteristika indvandrere generelt har. At stille op - og blive valgt - som kommunalpolitiker hænger sammen med uddannelse, og den gennemsnitlige uddannelse er kortere blandt indvandrere, end den er blandt befolkningen generelt.

- Der er også nogle der kommer fra ikke-demokratiske lande, hvor der er endnu mere, man skal lære, tilføjer Bhatti.

Man skal blot have boet fast i Danmark i tre år for at stille op til kommunalvalget.

Nkunkununu og Badr stiller op til kommunalvalget

Spørger man de kandidater, der stiller op, som selv har en anden etnisk baggrund end dansk, hvad de tænker om, at der ikke er flere, der stiller op, bliver stemningen lidt trykket.

quote Det er virkelig ærgerligt, at vi ikke er flere

Mustapha Badr (Mangfoldighedslisten), Kalundborg Kommune

Bigman Nkunkununu stiller op for Socialdemokratiet i Vordingborg Kommune. Han kommer oprindeligt fra Zimbabwe, men har været i Danmark i 30 år.

- Jeg tror, de ikke stiller op, fordi de er usikre. Det skyldes frygt. Men det tager også lang tid at tilegne sig viden om det politiske system. Det har taget lang tid for mig, siger Bigman Nkunkununu.

Anden etnisk baggrund:

Anden etnisk baggrund er defineret som ikke-vestlige indvandrere.
  • Vestlige lande: EU28 plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.
  • Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.

I Kalundborg Kommune glæder Mustapha Badr sig dog over, at han ikke længere er den eneste med anden etnisk baggrund i kommunalpolitik. Mustapha Badr stiller op for Mangfoldighedslisten og er født i Beirut.

- Jeg kan huske dengang, jeg var den eneste, siger Mustapha Badr.

Men som byrådskandidaten med libanesiske rødder siger:

- Det er virkelig ærgerligt, at vi ikke er flere.

Bigman fik 30.000 likes

Socialdemokraten Bigman Nkunkununu har dog ikke haft nogle negative oplevelser ved at stille op til kommunalvalget. Han synes faktisk, det kan være en fordel.

quote Nogle gange skal der komme nogle nye ind i et system, for at der kan opstå nye måder at gøre tingene på

Bigman Nkunkununu (S), byrådskandidat i Vordingborg Kommune

- Nogle gange skal der komme nogle nye ind i et system, for at der kan opstå nye måder at gøre tingene på, siger han.

Tre dage efter Bigman Nkunkununu havde hængt sine valgplakater op, delte den kendte Instagram’er, Anders Hemmingsen, hans valgplakat, som fik 30.000 likes.

Folk fortsætter med at skrive til mig, fortæller Bigman Nkunkununu:

- De skriver, at de vil stemme på mig på grund af mit navn, eller når jeg er til arrangementer, spørger folk, hvem der kan sige mit efternavn hurtigt fem gange i træk. Jeg har ikke oplevet noget negativt. Tværtimod. Folk siger til mig, at jeg bliver statsminister og, nu vi får vores egen Obama.

Det betyder noget for valgdeltagelsen

Forskellige studier viser, at der er en sammenhæng mellem etnicitet og valgdeltagelse.

- Det har betydning, om der stiller nogen op i ens lokalområde med ens egen etnicitet, og om man selv stemmer. Hvis der er nogle, der ligner dig selv, kan du identificere dig med dem, og derfor er der større tendens til, at du stemmer. Hvis du er tyrker, er du måske bedre til at mobilisere tyrkiske vælgere, end hvis du er dansker, forklarer valgforsker Yosef Bhatti. 

afe57637-4c9c-4aae-b2e6-9f8059eedfa3.jpg
Læs også
Er du stadig i tvivl? - tag vores kandidattest her
afe57637-4c9c-4aae-b2e6-9f8059eedfa3.jpg
Læs også
Er du stadig i tvivl? - tag vores kandidattest her

Det kan Mustapha Badr i Kalundborg godt nikke genkendende til.

- Selvfølgelig har det betydning for vælgerne. Vi viser jo andre med samme baggrund som os, at man kan gøre en forskel. Det er derfor, jeg stiller op, fordi jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel, siger Mustapha Badr.

Under forrige kommunalvalg i 2013, var der 43,1 procent indvandrere fra ikke-vestlige lande, der stemte og 38,9 procent efterkommere fra ikke-vestlige lande, der stemte på landsplan.

De 12 kommuner

Opgørelsen er lavet over de kandidater, som stiller op i TV ØST's sendeområde. Det drejer sig om 12 kommuner: Faxe, Kalundborg, Ringsted, Næstved, Vordingborg, Holbæk, Sorø, Ringsted, Slagelse, Odsherred, Guldborgsund, Lolland kommuner samt Region Sjælland.

Sammenlignes nydanske unge med etnisk danske unge, er valgdeltagelsen dog meget lav. Eksempelvis stemmer 20-årige etnisk danske unge næsten dobbelt så hyppigt som jævnaldrende efterkommere med ikke-vestlig baggrund.

- Valgdeltagelsen og det her med at stille op bider hinanden i halen, konstaterer Yosef Bhatti og fortsætter:

- Hvis der var flere der stiller op, var der nok flere der stemte, og så havde du også større chance for at blive valgt ind og et større incitament for at stille op. Hvis man generelt kunne få indvandrer og efterkommere til at stemme mere, var der måske også flere, der ville stille op.

Der er ikke nogen lette løsninger

Hvis vi har et mål om et repræsentativt demokrati, er det derfor ikke nok med anden etnisk baggrund, der stiller op til kommunalvalget. Men at løse den problematik fra et samfundsmæssigt synspunkt er ifølge valgforsker Yosef Bhatti ikke helt nemt.

- Der er ikke nogen lette løsninger. Det er fint at tale om det, så man bliver bevidst om, at der er en underrepræsentation, siger han.

SÅDAN GJORDE VI

TV ØST gennemgik KMD’s officielle kandidatliste til dette års kommunalvalg for udenlandske navne.

Først blev listen scannet for de personer, der var fra en ikke-vestlig baggrund. Derefter faktatjekkede TV ØST ved at kontakte de relevante partier eller enkelte kandidater og spurgte, om de selv er født i udlandet og/eller, om forældrene er født i udlandet.

Men det ville hjælpe endnu mere, hvis de forskellige partier og lokallister var særligt opmærksomme på problemet, påpeger Yosef Bhatti:

- Man kan som politisk parti være opmærksom på, at der er nogle erfaringer, man mangler i sit parti og så være bedre til at prøve at rekruttere kandidater, talenter, med den her baggrund, ligesom man kan være mere opmærksom på at få kvindelige og unge kandidater. 


Nyhedsoverblik