Grænserne åbner igen - sådan er coronareglerne i Tyskland

Her kan de få svaret på, hvilke coronarelaterede regler, der gælder, hvis du skal på besøg hos vores tyske naboer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 00.01 åbner den danske grænse igen for tyskerne, og siden fredag har det været muligt for danskere at rejse ind i Tyskland.

Når tyskerne kommer til landet, skal de – udover at bevise, at de skal overnatte her i mindst seks dage – naturligvis også overholde alle andre coronarelaterede regler, der gælder i Danmark. Det er for eksempel forbuddet mod at forsamles mere end 50 personer i offentligheden.

Men hvilke regler gælder egentlig, hvis du tager med færgen fra Rødby eller Gedser for at komme på besøg hos vores naboer sydpå?

20200507-180109-4-1920x1081we.jpg
Læs også
Tyskland åbner grænsen mod Danmark
20200507-180109-4-1920x1081we.jpg
Læs også
Tyskland åbner grænsen mod Danmark

Det kan du få overblikket over her.

Er der steder, jeg ikke må besøge?

Udenrigsministeriet opfordrer til ekstra forsigtighed, hvis du beslutter dig for at rejse til Tyskland. Derfor anbefalede de i en periode, at man ikke  rejste til byområder med over 750.000 indbyggere for på den måde at minimere risikoen for, at du bliver smittet med coronavirus. 

Hvilke lokale restriktioner gælder i Tyskland?

Du skal være opmærksom på, at der kan gælde forskellige regler fra delstat til delstat, og at vejledningerne kan ændre sig med kort varsel. Derfor er det altid en god idé at holde sig orienteret her hos den danske ambassade i Berlin.

Derudover er det også de enkelte delstater, der har ansvaret for genåbningen af landet, så der kan være forskellige regler, for eksempel i forhold til barer, restauranter og teatre.

Du kan finde de enkelte delstaters restriktioner på den tyske regerings hjemmeside.

Skal jeg i karantæne, hvis jeg rejser til Tyskland?

I Tyskland er der krav om to ugers obligatorisk karantæne, hvis du kommer fra et land uden for EU. Personer fra Island, Norge, Liechtenstein, Storbritannien og Nordirland behøver heller ikke at gå i karantæne – men der kan blive indført krav om karantæne, hvis nye smittetal fra dit hjemland overstiger 50 tilfælde per 100.000 indbyggere.

I øjeblikket er det kun Sverige, der ligger så højt, men du kan holde dig orienteret her hos Robert Koch-Instituttet.

faergen_er_i_havn_om_faa_minutter_.jpg
Læs også
Scandlines glæder sig til grænseåbning - men du skal være opmærksom på én ting
faergen_er_i_havn_om_faa_minutter_.jpg
Læs også
Scandlines glæder sig til grænseåbning - men du skal være opmærksom på én ting

Er der forsamlingsforbud i Tyskland?

Der er ikke indført forsamlingsforbud i Tyskland, men i de tyske delstater gælder omfattende begrænsninger, som overordnet indebærer: 

  • at alle borgere fortsat opfordres til at reducere kontakter til personer uden for egen husstand til et absolut minimum, og at en minimumsafstand på 1,5 meter bør overholdes.
  • at det er tilladt for samtlige medlemmer af to husstande eller grupper/forsamlinger på maksimalt 10 personer at mødes i det offentlige rum.
  • at alle virksomheder fortsat - hvor det er muligt – bør lade medarbejderne arbejde hjemmefra, overholde de gældende hygiejneforskrifter og sørge for beskyttelsestiltag for medarbejdere og gæster.
  • at større arrangementer er forbudt til og med 31. august 2020.

Også her kan reglerne variere mellem de enkelte delstater.

Skal jeg gå med mundbind?

I Tyskland er det et krav, at du har mundbind på, når du rejser med offentlig transport, og når du handler i butikker. Det kan være nok at dække mund og næse med et tørklæde.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg på min rejse?

Personer med symptomer på coronavirus kan risikere ikke at få lov til indrejse i Tyskland. Men hvis du får symptomer på coronavirus som for eksempel feber og hoste under din rejse, så bør du hurtigst muligt kontakte det selskab, hvor du har tegnet din rejseforsikring. Derudover skal du følge de lokale myndigheders anvisning, og i Tyskland anbefaler de følgende:

  • Undgå kontakt med andre, hvis du frygter, du kan være smittet med coronavirus.
  • Kontakt den lokale sundhedsmyndighed.
  • Hvis du har behov for hjælp, kan du kontakte den lægelige beredskabstjeneste på telefon 116 117, og hvis det er alvorligt, kan du ringe 1-1-2. Her er det en god idé at oplyse, at du har symptomer på coronavirus.
20200512-164956-l_57mb.jpg
Læs også
Jordbærplukkere og turister skal kunne coronatestes ved grænserne
20200512-164956-l_57mb.jpg
Læs også
Jordbærplukkere og turister skal kunne coronatestes ved grænserne

Hvis de lokale myndigheder beder dig gå i karantæne, så bør du følge deres anvisninger. Det danske Udenrigsministerium kan ikke påvirke de tyske restriktioner, som er indført for at forhindre yderligere smittespredning.

Hvis du er i tvivl om noget og har brug for rådgivning, kan du kontakte den danske ambassade eller Udenrigsministerets Globale Vagtcenter på telefon 3392 1112.

Det tyske politi i Slesvig-Holsten har oprettet en midlertidig hotline, der kan kontaktes ved særlige spørgsmål om indrejse fra Danmark til Tyskland. Hotlinen kan kontaktes mandag-søndag klokken 8:00-18:00 på telefon +49 461 31 32 300.

Kilder: Den danske ambassade i Tyskland, Udenrigsministeriet, Robert Koch-Instituttet.

Opdatering
Rejsevejledningerne bliver opdateret ofte, derfor opfordrer vi til, at man holder øje med Udenrigsministeriets anbefalinger.

 


Nyhedsoverblik