Jordbærplukkere og turister skal kunne coronatestes ved grænserne

Danskerne vil fra den kommende uge kunne blive testet for coronavirus ved de blå grænser i Gedser og Rødbyhavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når de danske myndigheder mandag den 15. juni åbner grænserne for rejser mellem blandt andet Danmark og Tyskland, vil det være muligt at blive testet for coronavirus ved de blå grænser i Gedser og Rødbyhavn.

quote Ved at blive testet ved grænserne har man mulighed for at undgå selvisolation

Benny Jørgensen, præhospital direktør i Region Sjælland

Testen er frivillige, og vil i første omgang være et tilbud til danske statsborgere. Senere vil udenlandske turister og arbejdsfolk fra andre lande også få muligheden for at blive testet.

Det er Region Sjælland, som er blevet pådraget opgaven med lejlighedsvis at tilbyde de frivillige test.

- Når grænserne åbner på mandag, skal vi stå klar med podningskapacitet ved de blå grænser. Det er dog et ikke et permanent tilbud, som vi kommer til at have i Gedser og Rødby, og det er frivilligt, om vi lade sig teste, siger Benny Jørgensen, præhospital direktør i Region Sjælland.

Regeringen åbner mandag grænserne til Norge, Island og Tyskland. Hvis man rejser til andre lande såsom Polen eller Sverige, skal man ifølge retningslinjerne på området gå i 14 dages hjemmekarantæne for at hindre en eventuel smittespredning.

Charlotte Dyrberg og Jan Ruiter
Læs også
Regeringen åbner grænser yderligere - kærestepar fra Lolland og Holland kan endelig se hinanden
Charlotte Dyrberg og Jan Ruiter
Læs også
Regeringen åbner grænser yderligere - kærestepar fra Lolland og Holland kan endelig se hinanden

- Ved at blive testet ved grænserne har man mulighed for at undgå selvisolation. Når man bliver testet ved grænserne, har man svar inden for 28 til 32 timer, og kan igen gå på arbejde, siger Benny Jørgensen.

- Det er også en mulighed til folk, der har været på ferie i udlandet og utrygge ved, at man har raget noget til sig. Så har man lejlighedsvis muligheden for at blive testet ved grænsen, tilføjer han.

Ringer direkte til udlændinge med coronavirus

Tilbuddet om frivillige test ved grænserne skal ifølge Benny Jørgensen udvides, så udlændige også snart kan have glæde af tilbuddet.

- Der arbejdes på at udlændige kan blive testet. Men der er selvfølgelig nogle tekniske udfordringer med, at man ikke selv kan komme på Sundhed.dk med sit NemId. Derfor bliver der arbejdet på højtryk inde i ministerierne og hos Statens Serums Institut på at lave nogle løsninger, så man for eksempel bliver ringet op, hvis man er testet positiv, siger Benny Jørgensen.

DANMARK ÅBNER GRÆNSERNE YDERLIGERE

Den 10. juni meldte Justitsministeriet ud, at de danske grænser åbner yderligere.

 

For det første kan personer med bopæl i Slesvig-Holsten fra den 15. juni 2020 indrejse i Danmark uden at opfylde kravet om et anerkendelsesværdigt formål. De skal alene dokumentere, at de bor i Slesvig-Holsten.

 

Listen over anerkendelsesværdige formål bliver samtidigt udvidet for indrejsende med fast bopæl i EU og Storbritannien. Personer, der er bosat i EU- og Schengenområdet samt Storbritannien, kan derfor også rejse ind i Danmark fra den 15. juni, for at besøge kærester, forlovede, bedsteforældre og børnebørn samt ved erhvervsrejser og jobsamtaler mv. Derudover åbnes der for personer, der er bosat i EU- og Schengenområdet samt Storbritannien, og som ejer sommerhus i Danmark, eller som kan dokumentere alene at være i transit i Danmark med henblik på ferieophold eller turisme uden for Danmark. Ferielejligheder, kolonihaver eller både beliggende i Danmark vil i den forbindelse fremover blive sidestillet med sommerhuse. Det samme gælder fastliggerpladser på campingpladser i Danmark.

 

Regeringen vil endelig se på en snarlig regional åbning i forhold til Sydsverige og en åbning over for hele Finland.

 

 

Kilde: Justitsministeriet.

- Vi har også en hel del mennesker med administrative CPR-numre, som skal til Danmark for at arbejde – det kunne være folk som jordbærplukkere eller frugtplukkere, dem er der cirka 40.000 af om året, og dem skal vi også have mulighed for at teste, tilføjer han.

Seks personer passer jobbet

Torsdag besøgte Benny Jørgensen sammen med sine kollegaer i Region Sjælland både Gedser og Rødby for at tilse områderne og finde ud af, hvor sundhedspersonalet helt konkrete skal udføre de frivillige podninger.

- Vi skal være tæt på grænserne, så folk kan køre fra, lade sig teste og fortsætte umiddelbart derefter, siger Benny Jørgensen.

Folk står i kø for at blive testet ved Slagelse Sygehus
Læs også
Sundhedsmyndigheder advarer før sommerferien - smittetrykket på Sjælland kan vokse voldsomt igen
Folk står i kø for at blive testet ved Slagelse Sygehus
Læs også
Sundhedsmyndigheder advarer før sommerferien - smittetrykket på Sjælland kan vokse voldsomt igen

Muligheden for frivilligt at lade sig teste kommer til at være klar i Rødbyhavn fra mandag den 15. juni i alle hverdage mellem klokken 10.00 og 15.00. Her skal arbejdet med at teste danske statsborgere foregå i telte.

- Når vi har fået nogle erfaringer i Rødbyhavn, begynder vi midt i den kommende uge at bygge op i Gedser, siger Benny Jørgensen.

Region Sjælland forventer, at hver teststation ved grænserne skal have tre ansatte. En administrativ medarbejder samt to ansatte til at udføre selve arbejdet med at teste folk.


Nyhedsoverblik