Dyreværn vil hjælpe socialt udsatte med at pleje hunden

I et nyt forsøg vil Dyreværnet hjælpe socialt udsatte på Lolland og Falster med at sikre deres hunde et godt liv, uden at det ender i mislighold eller dyreværnssager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alt for ofte må Dyreværnet reagere i alvorlige sager, hvor dyr ikke trives hos deres ejer. Nu vil værnet med et nyt initiativ forsøge at hjælpe dyrenes ejer med at holde dyret og få et bedre liv i eget hjem.

- Vi har kørt dyreværnssager i mange år. Og vi har været ude i mange sager, hvor politiet har været med. Det her er noget helt andet. Her er målet at hjælpe dyr og ejer, så dyrene kan blive hjemme hos sin ejer og stadig få et godt liv.

Sådan siger Nina Amdi, der er hundeadfærdsbehandler og veterinærsygeplejerske hos Dyreværnet.

quote Vi må se, om borgerne tør og om de har overskud til det. Det er tit en overvindelse for folk at bede om hjælp

Nina Amdi, veterinærsygeplejerske, Dyreværnet

Det nye forsøg skydes afsted fra den 1. marts på Lolland og Falster, varer i første omgang i tre måneder – og gælder i første omgang kun hundeejere.

- Vi har allerede tilbud, hvor vi hjælper med dyrlægebesøg og den slags – men det kræver, at borgerne møder op ved vores mobile dyreklinik. Og vi frygter lidt, at der er en stor gruppe, som ikke rigtig kan komme ud af døren, når den mobile klinik er i byen, men som godt kunne have brug for hjælpen, siger hun.

Skal hjælpe udsatte med at beholde hunden

Tanken er især at hjælpe udsatte, der er ensomme og måske ikke selv kan eller tør gå ud. Her kan det være dyrlægebesøg og rådgivning om foder og pelspleje, der kunne være på dagsordenen.

- Det er et forsøg på at hjælpe dem, hvor det at have dyr måske begynder at vokse dem over hovedet. Vores indtryk er ikke, at det er kærligheden til dyrene, der mangler, men måske overskud og organiseringen af forholdene omkring det at have dyr, siger Nina Amdi.

Kanin
Læs også
44 kaniner levede i en halv meter afføring - syv måtte aflives
Kanin
Læs også
44 kaniner levede i en halv meter afføring - syv måtte aflives

Hun siger, at det at have dyr samtidig kan rumme over en stor del af livskvaliteten ved det at have dyr.

- For nogle, der kæmper mod ensomhed, kan hunden være den sidste kontakt til andre. Vores fokus er naturligvis dyrets velfærd – men næste skridt er ejerens livskvalitet, og her betyder det noget at have hunden og have den derhjemme, siger hun.

Hun understreger, at organisationen gerne vil hjælpe dem, som har det svært.

- For mennesker, der allerede er presset, kan det være en stressfaktor, at man ikke kender til ens dyrs helbred. Nogen går måske med en bekymring, som der ikke er nogen grund til at have. Andre ved måske godt, at der er et problem, men kan ikke finde kræfterne eller pengene til at få hjælp.

Fakta

Forsøgsprojektet begynder den 1. marts 2020 og tilbydes til en start kun til hundeejere. Dyreværnet tilbyder rådgivning om foder, pleje samt træning og adfærd i ejerens private hjem.

For tilmelding skal man sende en mail til obs@dyrevaernet.dk eller ringe på tlf. 91894735 mellem kl. 9-15.

 

Ved henvendelse vil Dyreværnets rådgiver vurdere, om der er behov for et hjemmebesøg, eller om telefonisk rådgivning er tilstrækkelig. Et besøg forventes at vare en til halvanden time. Som en tak for at være med i forsøgsordningen medbringer rådgiveren en lille goodiebag til både ejer og hund.

Er spændte

Dyreværnet er selv spændte på det nye forsøg – og tvivlen går især på, om den udsatte gruppe borgere på de to øer vil melde sig til værnet for at komme med i ordningen.

- Vi må se, om borgerne tør, og om de har overskud til det. Det er tit en overvindelse for folk at bede om hjælp – selv når det hele begynder at vokse en over hovedet. Det er klart, at det for nogen vil være et nederlag at erkende, at man er lidt udsat, og at ens dyr måske ikke har det godt, siger Nina Amdi.

0df4fd44-a750-4f37-8531-04eb3b655e11.jpg
Læs også
Lollandsk dyrlæge kåres som årets dyreven
0df4fd44-a750-4f37-8531-04eb3b655e11.jpg
Læs også
Lollandsk dyrlæge kåres som årets dyreven

At forsøget i første omgang handler om hunde - og ikke eksempelvis katte, kaniner og kanariekugle - er et bevidst valg. 

- Det handler simpelthen om de kræfter, vi har. Ordningen, tror vi, kommer til at koste en masse ressourcer, før det kan virke. Derfor tester vi konceptet af på hunde. Så må vi senere se, om andre dyr skal være en del af ordningen, siger hun.

quote Vi vil gerne forhindre dyreværnssager – og det her er netop forebyggelse af, at der skulle opstå sådanne sager

Nina Amdi, veterinærsygeplejerske, Dyreværnet

Pres på mobil klinik

At forsøget kommer til at foregå på Lolland og Falster skyldes, at den mobile dyreklinik har særligt travlt, når den er på de to øer i Østersøen.

- Vi har den oplevelse, at vores klinik er helt booket op, når vi er på Lolland og Falster. Og det er nærliggende at tro, at endnu flere sidder derhjemme og ikke kommer afsted.

- Jeg tror, at vi skal måle ordningens succes med, om vi faktisk får dem, der ikke har kræfterne til at komme afsted, i tale med denne ordning. Vi vil gerne forhindre dyreværnssager – og det her er netop forebyggelse af, at der skulle opstå sådanne sager, siger Nina Amdi.

Går ordningen godt på Lolland og Falster, er det meningen, at den skal udbredes til hele landet.


Nyhedsoverblik