Britisk mutation rammer ældreplejen - Lolland må skrue ned for hjælpen

Ældreplejen i Lolland Kommune risikerer at komme gevaldigt under pres, hvis ikke det snart lykkes at få inddæmmet et nyt corona-smitteudbrud med den engelske mutation.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trods et fald i antal smittede med covid-19 på nationalt niveau og vaccinationer blandt landets ældste medborgere, døjer man helt aktuelt med et smitteudbrud hos ældreplejen i Lolland Kommune.

I løbet af weekenden har man konstateret flere nye tilfælde med covid-19 i Rødbyområdet, oplyser Lolland Kommune i en meddelelse. Heraf er flere ramt af mutationen B117, også omtalt som den engelske variant.

quote Man ser på, hvad er nødvendigt, og hvad kan forskydes. Det kunne være rengøringshjælp

Søren Wollesen, sektorchef for ældre & sundhed i Lolland Kommune

- Vi har siden jul set en stigning i smitte. Smitten på vores plejecenteret er en ting, men vi må også konstatere, at vores hjemmepleje især i Rødby er ramt, hvor det (smitten red.) løb rigtig stærkt, fortæller Søren Wollesen, der er sektorchef for ældre & sundhed i Lolland Kommune.

De nye smittetilfælde drejer sig dels om to hjemmeboende borgere, som modtager hjemmepleje, samt flere medarbejdere i hjemmeplejen, foruden fire borgere på plejecentret Blomsterparken-Kirsebærhaven.

- Nærmest simultant blev en medarbejder i nattevagten og en borger, der var kommet hjem fra julebesøg, konstateret smittet. Det er svært at sige, hvem der har smittet hvem, siger Søren Wollesen og tilføjer:

- Man skal være meget varsom – for det her løber meget hurtigt.

Skærpede retningslinjer for britisk variant

19. januar skærpede Sundhedsstyrelsen retningslinjerne for, hvordan man skal agere som nær kontakt til en person, der er smittet med den britiske coronavariant B.1.1.7. Man regnes for at være nær kontakt, hvis man har været inden for 2 meter i mere end 15 minutter med en, der har fået påvist coronavirus.

  • Nære kontakter til en smittet med B.1.1.7. skal testes efter på dag 4, dag 6 og dag 14 efter deres kontakt med den smittede.
  • Nære kontakter skal selvisolere, indtil de har fået et negativt svar på den test, de fik foretaget på dag 14 – også selvom der er kommet negativt svar på tests foretaget på dag 4 og dag 6.
  • Efter ophævelse af selvisolation skal nære kontakter have skærpet fokus på efterlevelse af de generelle, smitteforebyggende anbefalinger.


Udviklingen sammenholdt med de skærpede retningslinjer for nære kontakter til personer, der er smittet med B117, betyder, at flere potentielt skal være i selvisolation i op til 14 dage. Dette kan bringe Lolland Kommune i svære vanskeligheder, hvis situationen udvikler sig.

- Med flere medarbejdere, der skal gå i selvisolation, og nogle af dem måske i 14 dage, vil det blive nødvendigt i en periode at reducere omfanget af den hjælp, der kan ydes til borgerne, til det absolut nødvendige, oplyser Søren Wollesen og forklarer videre:

- Det indebærer, at man ser på, hvad borgerne får hjælp til. Man ser på, hvad er nødvendigt, og hvad kan forskydes. Det kunne være rengøringshjælp. Det har vi skubbet rundt på i nogle uger, når vi er nede på personale ressourcer.

corona-podning-mutation
Læs også
Den britiske corona-mutation - hvorfor er den så smitsom?
corona-podning-mutation
Læs også
Den britiske corona-mutation - hvorfor er den så smitsom?

Typisk handler det om at udsætte hjælpen en dag, oplyser Wollesen.

Han forklarer, at personalet arbejder i faste teams, og man ikke flytter rundt på personale, for at begrænse smitte. Dette gør omvendt, at nogle opgaver må udsættes.

Disse skærpede retningslinjer gælder ikke alene smittede med B117-varianten, men også nære kontakter, som har været inden for to meter i mere end 15 minutter, oplyser kommunen.

Det er første gang siden marts, at smitten har fundet ind på et plejehjem i Lolland Kommune. Derfor har borgmester Holger Schou Rasmussen (S) en vigtig appel til borgerne.
Det er første gang siden marts, at smitten har fundet ind på et plejehjem i Lolland Kommune. Derfor har borgmester Holger Schou Rasmussen (S) en vigtig appel til borgerne. Foto: TV2 ØST


Skal gå til grænsen

 Det er første gange siden marts, at smitten har fundet vej ind på et plejecenter i Lolland Kommune. Udviklingen får borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til at bringe en alvorlig appel til borgerne i kommunen:

- Vi ved, at B117 kan sprede sig meget hurtigt, så det er vigtigt, at vi alle gør vores yderste. Ikke mindst i Rødbyområdet, hvor smitten ser ud til at have fået fat, siger han og tilføjer:

- Jeg vil opfordre alle til at være ekstra opmærksomme på de vigtigste forholdsregler – husk at holde afstand, brug sprit og undgå at se flere personer end de absolut nærmeste. Det er desuden vigtigt at blive testet regelmæssigt, så vi kan nå at bremse smitten, før det udvikler sig.

quote Vi skal gå lige til grænsen med restriktionerne – det har jeg givet mandat til

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune

Borgmesteren oplyser videre til TV2 ØST, at man på kommunens plejecentre arbejder med nogle af de mest skrappe restriktioner, som det er muligt at indføre.

- Vi skal gå lige til grænsen med restriktionerne – det har jeg givet mandat til, siger Holger Schou Rasmussen og lader forstå, at ingen midler må skys for at få bremset smitten.

- De helt nøjagtige tiltag holder sig indenfor Sundhedsstyrelsens retningslinjer, men her skal vi gå lige til grænsen, forklarer han.

20200414-161547-L-1920x1078we
Læs også
Holbæk Kommune vil give coronabonus til samtlige medarbejdere
20200414-161547-L-1920x1078we
Læs også
Holbæk Kommune vil give coronabonus til samtlige medarbejdere

Risiko for nedskæring i ældreplejen

Borgmesteren understreger, at det er særligt vigtigt at tage hensyn, når det gælder områdets ældre og mest udsatte borgere:

- Jeg vil opfordre alle til at blive testet, før man besøger sine pårørende på vores ældrecentre. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at holde smitten ude, så vi kan undgå, at den får for let spil i forhold til vores ældre og svage borgere.

Den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut viste, at Lolland Kommune opgjort på antal smittede per 100.000 indbyggere har tredje flest smittede med et incidenstal på 131 smittede per 100.000 borgere. Lolland Kommune oplyser dog på baggrund af egne opgørelser for de seneste syv dage at incidensen nu er oppe på 156,2 svarende til 64 smittede i faktiske antal smittetilfælde.


Nyhedsoverblik