Den britiske corona-mutation - hvorfor er den så smitsom?

Vi ved ikke præcis, hvorfor den nye mutation er mere smitsom, men der er to mulige forklaringer, fortæller virusforsker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den nye og meget omtalte virusvariant af coronavirusset, SARS-COV-2, hedder egentlig cluster B.1.1.7. Men fordi den nye variant af coronavirusset blev opdaget i England og har spredt sig hurtigt der, går den nu også under navnet ”Den engelske mutation”. Cluster B.1.1.7 er siden fundet i flere andre lande, herunder Danmark.

Statens Serum Institut vurderer, at den nye variant, cluster B.1.1.7, er op til 70 procent mere smitsom end den nuværende udgave af coronavirusset. Hvorfor den er mere smitsom, ved forskerne ikke præcist, men der kan ifølge virusforsker Anders Fomsgaard være to forklaringer:

- Der er to muligheder. Den ene mulighed er, at patienten udskiller mere virus, fordi virus opformeres bedre i svælget hos den enkelte patient, forklarer Anders Fomsgaard, der er leder af Virus Forskning og Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut.

- Den anden forklaring er, at der skal færre virus til at inficere en borger, fordi virus passer bedre til vores ACE-2 receptorer, siger Anders Fomsgaard.

Anders Fomsgaard er virusforsker og leder af Virus Forskning og Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut.
Anders Fomsgaard er virusforsker og leder af Virus Forskning og Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut.

ACE-2 receptorer er et enzym, forkortelsen står for Angiotensin-converting enzyme 2. Enzymet sidder som en slags modtager på overfladen af kroppens celler og fungerer som en indgang til dem. Populært sagt har cluster B.1.1.7. altså nemmere adgang til vores luftveje.

Der er også foreløbige tegn på, at det er en kombination af de to muligheder, der skyldes, at B.1.1.7 er væsentlig mere smitsom.

- Foreløbige observationer fra England viser både, at den her variant "passer bedre" til vores receptorer, og vi kan se, at der generelt er flere virus i svælgprøver fra covid-19 positive. Så måske skyldes den højere smitsomhed en kombination af de to ting, siger Anders Fomsgaard.

Smitten er ikke længere tid i luften 

Han mener ikke, at man skal være bekymret for, at den nye variant kan smitte på længere afstand. Smitten rejser altså ikke længere tid i luften end hidtil.

- Anbefalingerne fra WHO og eCDC (Det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme, red.) har skiftet lidt. Vi havde en anbefaling på to meter i foråret, så var det en meter, og nu er vi tilbage. Det skyldes, at man løbende tager stilling til omstændighederne, såsom årstiderne, og om mennesker ses udendørs eller indendørs, siger Anders Fomsgaard.

Cluster B.1.1.7

Coronavirus og den nye engelske mutation, cluster B.1.1.7, er en luftvejsvirus, og er altså ikke en luftbåren virus som eksempelvis mæslinger.

- Virus overføres med dråber direkte, og det kalder jeg ikke ”luftbåren”, selv om dråberne hænger i luften eller sidder på overflader, som en smittet har rørt ved. Virus kan ikke mutere til en anden slags egenskaber som at være luftbåren, siger Anders Fomsgaard.

Statens Serum Institut regner med, at cluster B.1.1.7 bliver den dominerende coronavirus i Danmark fra midten af februar. Cluster B.1.1.7 har ramt England hårdt, men også herhjemme har den spredt sig. Fra den 14. november til den 2. januar er cluster B.1.1.7 fundet hos 134 danskere.

Antallet af indlagte skal ned

I Region Sjælland følger specialeansvarlig overlæge på Infektionsmedicinsk Afsnit på Sjællands Universitetshospital, Lothar Wiese, også nøje udviklingen:

- Cluster B.1.1.7 er ikke mere aggressiv, man bliver ikke mere syg af den variant, og der er ikke flere, der dør af den, fortæller Lothar Wiese.

For den enkelte borgere er den altså ikke mere dødelig, men fordi den smitter flere, er frygten, at langt flere risikerer at dø af den.

Udviklingen i antallet af smittede med den nye smitsomme variant kan også få indflydelse på indlæggelsestallene på sygehusene i Region Sjælland. 

- De tiltag og nedlukninger, der er nu, betyder, at der er færre og færre smittede for hver uge. Men den her nye variant kan betyde, at det ikke er nok. Derfor vil vi meget gerne have, at antallet af indlagte falder endnu mere, så vi er nede på så lavt et niveau, at vi er klar til at tage imod de nye syge, fortæller han.

Lothar Wiese er infektionsmediciner på Sjællands Universitetshospital. Foto: Gert Ellegaard/Region Sjælland
Lothar Wiese er infektionsmediciner på Sjællands Universitetshospital. Foto: Gert Ellegaard/Region Sjælland
Foto: Gert Ellegaard / Region Sjælland

Ifølge Lothar Wiese kan man ikke gøre ekstra for at beskytte sig mod cluster B.1.1.7 udover at overholde alle de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen allerede har udstukket.

- Hvis man overholder retningslinjerne, så kan det for de fleste lykkes at undgås at blive smittet, og situationen på sygehusene kommer til at afhænge af, hvor mange man når at vaccinere, hvor få, der bliver smittet, og foråret, hvor vi kan være mere ude. Men cluster B.1.1.7 er lidt en joker, som vi endnu ikke ved, hvordan udvikler sig, siger Lothar Weise.

800 danskere smittet med ny variant

En opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at andelen af danskere, der er smittet med covid-19-varianten cluster B.1.1.7, er stigende. I Danmark er cluster B.1.1.7 indtil videre blevet påvist hos 134 danskere. De er fundet ved hjælp af såkaldt sekventering af positive covid-19 prøver i perioden fra den 14. november til den 2. januar, og her har antallet været stigende fra uge til uge. 

Den nye variant er blevet fundet i 0,9 procent af de knap 15.000 prøver, der er blevet undersøgt for den nye virustype. Da det ikke er alle positive coronaprøver, der er blevet undersøgt for cluster B.1.1.7, vurderer Statens Serum Institut, at det reelle antal personer, som er smittet med den engelske mutation er ca. 800 danskere.