¨

Nyt tilbud fra juletræssælgere - lej et levende juletræ

Den 30. december vil Lions Club samle træerne ind og kører dem ud i skoven, hvor de bliver plantet igen Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I Kalundborg kan man i år leje et levende juletræ, som bliver plantet ud i skoven igen til nytår.

Hvert år bliver en masse juletræer fældet, for at danskerne kan stille dem i stuerne til jul.

Den slags træer har Lions Club i Kalundborg solgt rigtig mange af i årenes løb. Men julen 2019 byder på et helt nyt koncept.

- Folk kan leje et træ af os til jul, og så kan vi bringe det tilbage i skoven igen, fortæller Flemming Larsen, der er præsident i Lions Kalundborg.

Folk kan leje et træ af os til jul, og så kan vi bringe det tilbage i skoven igen

Flemming Larsen, præsident, Lions Kalundborg.

Foreningen har lavet en aftale med en lokal skovfoged om at leje træer fra hans skov ud. Træer, som kommer tilbage til deres plads, når julen er ovre.

- Vi graver træerne op, og når folk er færdige med at bruge dem, så er der plads til, at de kan blive gravet ned igen i den samme skov, forklarer Flemming Larsen.

Skal bestilles på forhånd

Hvis man godt kunne tænke sig at leje et træ til jul, skal man bestille det i Kvickly i Kalundborg inden den 14. december.

- I første omgang gør vi det med 20 træer, og så må vi se, hvor stor interesse, der er, fortæller Flemming Larsen, der er forberedt på, at der kan komme flere bestillinger end det.

- 50 eller 100 træer kan vi godt håndtere, det vil være rigtig fint, siger han.

Med det levende juletræ følger en instruktion fra skovfogeden om, hvilken temperatur træet har bedst af at stå under, og hvor meget det skal vandes.

- Der er en vejledning med om, hvordan de skal passe og pleje træet, mens det er i deres varetægt, siger Flemming Larsen.

Et lille brandsikkert træ

Der er ikke nogen begrænsninger på, hvilkeb pynt, man må hænge på det levende juletræ, fortæller præsidenten for Lions Kalundborg.

Hvis det er over en meter, så kan vi ikke grave det op

Flemming Larsen, præsident, Lions Kalundborg.

Man kan også roligt sætte levende lys på træet, for der er meget fugt i nålene.

- Det vil næsten ikke kunne brænde, for det er jo stadigvæk et levende træ, siger han.

Den 30. december vil Lions Club samle træerne ind og kører dem ud i skoven igen, hvor de bliver plantet Efter et visit hjemme i folks stuer, får træerne fred til at vokse sig store. Hvis idéen med at leje levende juletræer ud, vil de næste år grave nogle nye små træer op og leje dem ud.

- Hvis det er over en meter, så kan vi ikke grave det op, for så skal der for stor en jordklump til, siger Flemming Larsen.

Et levende juletræ komme til at koste 250 kroner at leje. Overskuddet fra salget går til at sende trængte familier på sommerferie.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App