Lej et juletræ i Kalundborg: - Det er blevet modtaget fantastisk godt

I Kalundborg kunne man onsdag leje et levende juletræ af Lions Club Kalundborg. Det er første gang, de prøver at gøre juleaften lidt mere klimavenlig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Om mindre end en uge er det juleaften, og som altid kunne man derfor købe juletræer ved Kvickly i Kalundborg.

Men som noget nyt var det også muligt at leje et levende og mere klimavenligt juletræ i år.

Det tilbud havde Lions Club kalundborg sørget for, og derfor blev 18 levende juletræer afhentet onsdag. Træerne var bestilt på forhånd, og de er blev gravet op ude i Aggersvold Skovdistrikt ved Jyderup i mandags. Til nytår skal de plantes i skoven igen. 

quote Det er første gang, vi prøver det, og alle synes bare, det er en kanongod idé

Flemming Larsen, præsident, Lions Club Kalundborg

- Det er er gået rigtig fint. Vi har solgt 18 træer, og det var det, vi havde forventet. Vi havde måske ikke engang forventet så mange. Det er jo en prøve, hvor vi skulle ud og gøre det her. Det er første gang, vi prøver det, og alle synes bare, det er en kanongod idé, siger Flemming Larsen, som er præsident i Lions Club Kalundborg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Udlejningen af juletræerne foregik foran Kvickly i Kalundborg.
Udlejningen af juletræerne foregik foran Kvickly i Kalundborg. Foto: Privatfoto

Fik inspiration til idé fra København

Idéen til de levende juletræer har Lions Club Kalundborg fået ved at skæve til hovedstaden. I København har de nemlig prøvet noget lignende før. 

I år var tilbuddet så nået til borgerne i Kalundborg Kommune. Normalt er et juletræ mellem seks og otte år gammelt, når det bliver fældet og bliver omdrejningspunktet for danskernes jul. 

Juletræ
Læs også
Nyt tilbud fra juletræssælgere - lej et levende juletræ
Juletræ
Læs også
Nyt tilbud fra juletræssælgere - lej et levende juletræ

Hele idéen med de levende juletræer er, at de skal plantes i skoven igen.

Men det kan man ikke gøre med de store og gamle juletræer. I stedet udlejer Lions Club Kalundborg juletræer, der kun er mellem tre og fire år gamle. 

De bliver afhentet i en stor spand, så juletræet beholder sit rodnet. Men det betyder også, at de kun måler mellem 1 og 1,20 meter i højden.

- Dem der har hentet et juletræ fortæller, at det er et helt bevidst valg, de har taget, fordi de siger "at vi vil gerne give vores bidrag til miljøet". Der var en mor med en lille pige, og pigen siger "Det er jo ikke større end mig". Næh, men til gengæld syntes hun jo alligevel, det var rigtigt smart, at moren havde lejet det, siger Flemming Larsen. 

Se i videoen herunder, hvordan det gik med udlejningen af de levende juletræ.

Sådan her så det ud, da Lions Club Kalundborg udlejede de levende juletræer foran Kvickly.

- Det er oppe i tiden at genbruge

Det hele handler om at gøre noget godt for naturen og klimaet i stedet for, at man bare fælder et træ og smider det ud efter jul.

quote Det er blevet rigtig godt modtaget. Helt fantastisk godt

Flemming Larsen, præsident, Lions Club Kalundborg

De små juletræer koster 250 kroner, og afhentning af træet efter jul er inkluderet i prisen.

- Det er oppe i tidens ånd, at man ligesom kan genbruge tingene. Vi har så lavet en aftale med skovfogeden om, at vi kan komme tilbage med dem i den samme skov og plante de her træer igen, så man kan se sit træ år for år, siger Flemming Larsen. 

Når juletræet er kommet indendøre, kræver det omkring en liter vand hver tredje dag for at holde sig i live. Det er vigtigt at huske, understreger Flemming Larsen. 

Kø Storebælt
Læs også
Mindre trængsel i julen - her er dagene, du vil undgå at rejse på
Kø Storebælt
Læs også
Mindre trængsel i julen - her er dagene, du vil undgå at rejse på

Han er glad for, at de har fået idéen op at køre, selvom det har krævet lidt mere arbejde end forventet.

- Der er noget mere arbejde ved det, end jeg lige havde regnet med. Men sådan er det. Til gengæld er det blevet rigtig godt modtaget. Helt fantastisk godt, siger han. 

Lions Club Kalundborg sørger for, at juletræerne bliver samlet ind den 30. december, så de kan sættes ud i skoven igen og vokse videre. 


Nyhedsoverblik