Terrorsag: Fandt tændsnore og radikaliseret litteratur i tysk lejlighed

Retten i Holbæk behandler onsdag en retssag, hvor tre personer står tiltalt for forsøg på terror og for at støtte terrorbevægelse økonomisk

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en lidt forladt lejlighed, de tyske politifolk kom ind i, da de efter et tip fra polsk virksomhed i februar 2021 ransagede en adresse i den tyske by Dessau. Tippet kom fra medarbejdere, der havde studset over, at der af en privatperson blev bestilt store mængder kemikalier til adressen Am Alten Teater. Kemikalier, der i de rette blandingsforhold kunne anvendes til fremstilling af sprængstof.

Den lille lejlighed i Dessau er registreret i en nu 37-årig syrisk mands navn. 

I dag sidder han i Retten i Holbæk, tiltalt for forsøg på terror og for at have støttet Islamisk Stat med pengeoverførsler. Også mandens 35-årige bror og dennes 31-årige irakiskfødte hustru står tiltalt i sagen. Parret boede i en villa på Anders Larsens vej i Holbæk, mens den 37-årige, ifølge eget udsagn på grund af sygdom, boede hos sine forældre i et rækkehus i Holbæk. Lejligheden i Dessau har han dog stadig, ligesom han også får overførselsydelse fra Tyskland.

Politiaktion Holbæk, Anders Larsens Vej
Læs også
Tiltalt for forsøg på terror - bror poserede med lig på billede
Politiaktion Holbæk, Anders Larsens Vej
Læs også
Tiltalt for forsøg på terror - bror poserede med lig på billede

Flag og bøger med radikaliseret indhold

I lejligheden fandt betjentene, der blandt andet bestod af folk fra den tyske efterretningstjeneste, sprængstofeksperter og bombehundeførere, blandt andet en del fyrværkeri, ligesom de fandt tændsnore til sprængstof og kuverter, der havde indeholdt kaliumnitrat. Nu var kuverterne tomme.

Det var først, da den tyske politikommissær fra terrorbekæmpelsesenheden i en kasse med bøger fandt et hjemmelavet islamisk stat-flag, at ransagningen tog en drejning. Herefter undersøgte de blandt andet den litteratur, der lå i kassen sammen med flaget, og her fandt man flere bøger med radikaliseret indhold. Indhold, der var markeret med bogmærker.

Sådan forklarer politikommissæren i vidneskranken i Retten i Holbæk onsdag.

Tidligere er det kommet frem, at man i lejligheden blandt andet fandt en koran med understregninger de steder, hvor der står beskrevet, hvordan man skal behandle vantro.

VIDEO: Specialanklager John Catre Nielsen fortalte tidligere i retssagen om de alvorlige fund, der er gjort i sagen.

Den 37-årige, der også selv afgav forklaring onsdag, har tilkendegivet, at han ikke sympatiserer med Islamisk Stat, og at han lavede flaget for hyggens skyld, mens han kedede sig på det asylcenter, hvor han boede, inden han fik lejligheden i Dessau. Han lavede også andre flag. Disse har han dog ikke gemt.

ransagninger Holbæk
Læs også
Tiltalt for terrorforsøg: Man smider ikke flag med Guds navn ud
ransagninger Holbæk
Læs også
Tiltalt for terrorforsøg: Man smider ikke flag med Guds navn ud

Går ind for jihad

Ligeså har han understreget, at de bøger, han havde liggende om religion, ikke udelukkende handlede om Islam, men også om for eksempel kristendom.

Det er dog ikke nemt for hverken anklagerne eller de juridiske dommere at få ud af den 37-årige mand, der forklarer sig via tolk, hvad han egentlig tror på. For eksempel fortæller han, at han ikke lytter til de sange, der handler om jihad, altså hellig krig, fordi han sympatiserer med teksten. Herunder for eksempel sangen ”spræng dem i luften”. Han lytter, fordi han synes om melodien.

Men når han af anklageren bliver spurgt, om han går ind for jihad, siger han ja.

Hvis der er nogen, der gør dig fortræd, så har man ret til at forsvare sig selv. Det er min holdning, siger den 37-årige mand og tilføjer: "Men man skal kæmpe mod dem, der angriber en, og man skal ikke gøre folk fortræd."

- Jeg forstår ikke, hvad du svarer her, siger anklager John Catre Nielsen. Går du ind for jihad?

- Ja, siger den tiltalte, og gentager, at man ikke må slå nogen ihjel.

På en lydfil i en familiechat citerer den 37-årige en imam. ”Vi er terrorister, og terrorisme er vores religion”, siger han. Det skal skrives med flydende guld, siger den 37-årige på lydfilen.

- Ja, det er bare en provokation, siger han dog onsdag, mens han sidder i vidneskranken, og forklarer, at han blot forsøgte at provokere sin far til en diskussion.

- Hvorfor provokerer du ham? spørger Kirsten Jensen.

- Jeg sidder bare og keder mig, og vi har ikke noget at snakke om. Det er bare informationer, jeg har hørt, som jeg viderebringer, siger den 37-årige.

Gav penge til fattige

Den 37-årige, der ligesom sine to medtiltalte nægter sig skyldig i forsøg på terror, afviser ligeså, at han skulle have støttet Islamisk Stat med penge. I retten erkender han, at han har overført penge til sin bror, ligesom han erkender, at han har afleveret penge i en kuvert til en mand i Leipzig i Tyskland.

- Det var min bror, der bad mig om det. Når det er ham, der spørger, så spørger jeg ikke, hvad pengene skal bruges til. Men jeg går ud fra, at de blev brugt til at dele ud til fattige mennesker, der blev glade for dem, siger den 37-årige mand og afviser, at han har haft til hensigt at støtte Islamisk Stat på noget tidspunkt.

Video: Den 37-årige mand afgav forklaring i retten den 20. september.

Retssagen fortsætter torsdag. Der forventes skyldkendelse og eventuel dom i december. 


Nyhedsoverblik