Da skolernes sommerferie i 2021 var slut, vågnede eleverne på Holbæks folkeskoler op til en helt ny hverdag.
Fra det nye skoleår fik de enkelte folkeskoler i Holbæk Kommune nemlig mulighed for selv at bestemme, hvordan skoledagen skulle se ud - helt uden den lange liste af love og regler, som alle andre skoler i landet skal følge. Kommunen ville nemlig ikke bruge frihedsforsøget til at anvise én fælles retning for samtlige skoler. I stedet lod man selv skolerne bestemme, hvordan de hver især kunne blive den bedst mulige skole for deres lokalområde.
Det har givet en god energi
Nu er forsøget med at sætte kommunens folkeskoler fri halvvejs, og ifølge borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) er forsøget en succes.
- Vi havde gode skoler før, men følelsen var, at de blev topstyret. Nu har skolerne taget meget mere ansvar til sig. Det er vokset en stolthed i dem, og skolen er deres. Det har simpelthen givet bedre mening at være en del af skolerne, lyder det fra Christina Krzyrosiak Hansen.
Annonceret i tale
- Jeg indrømmer, det er en lidt vild ide, sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun ved Folketingets åbning i 2020 foreslog, at syv kommuner landet over skulle sættes fri fra de gældende love, regler og bureaukratiet på visse områder.
Meningen med forsøget var, at det skulle hjælpe med at finde nye måder at lede og styre på i den offentlige sektor.
Forslaget blev ført igennem, og Helsingør og Rebild Kommuner blev sat fri på dagtilbudsområdet.
Viborg, Langeland og Middelfart Kommune blev sat fri på ældreområdet, mens Esbjerg og Holbæk Kommune blev sat fri på skoleområdet.
Forsøget blev skudt i gang i august 2021 og løber ind til august 2024. I Holbæk var det essentielt for kommunalbestyrelsen, at frihedsforsøget skulle bruges til at sikre, at de vigtigste beslutninger blev taget tæt på eleverne - ikke på fjerne kontorer.
- Når frihedsforsøget er blevet omtalt af presse og politikere, er det gået meget på spørgsmålet omkring frihed. Men det, jeg synes, forsøget kan og har vist, er, hvad tingene har vist sig at kunne blive til, når man udøver nærledelse på skolerne, siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Kortere skoledage og tid til fordybelse
Forsøget er blevet godt modtaget på Bjergmarkskolen i Holbæk.
- Jeg synes, det har givet en god energi hos både lærere, pædagoger og ledelse, at man ikke skal tænke så meget på, hvad reglerne er, men mere, hvad der er den gode idé, siger Per Gjerrild, der er skoleleder på Bjergmarkskolen i Holbæk.
På Bjergmarkskolen har de blandt andet forkortet skoledagene for i stedet at have to voksne på i nogle timer.
Lærerne oplevede nemlig, at elevernes energiniveau faldt meget i skoledagens sidste timer, og det gik ud over indlæringen.
- Det er klart, at en time om formiddagen er bedre givet ud end en time om eftermiddagen, og så vil jeg sige, at nu når vi mere i de timer, hvor eleverne er klar og friske, siger Per Gjerrild.
De er helt naturligt glade for, at skoledagen ikke er så lang.
Skolen har også valgt at oprette såkaldte fordybelsesdage. Hver uge bruger eleverne, hvad der svarer til én skoledag, på at gå i dybden med ét bestemt emne.
- Det kan være en klasse, der har været ude at se en plastfabrik og så arbejdet med plastik en dag, siger Per Gjerrild.
Han oplever også, at eleverne har taget godt imod de nye initiativer.
- Eleverne er enormt glade for de timer, hvor der er to voksne, og så er de helt naturligt glade for, at skoledagen ikke er så lang, siger Per Gjerrild.
Nyt valgfag og anderledes skolestart
Også på Kildebjergskolen i Holbæk har man valgt at forkorte skoledagene.
Her har man tilmed oprettet det nye valgfag "juniortræner", hvor de ældre elever underviser de yngre.
Til sommer indfører skolen desuden en fleksibel skolestart for de mindste.
Det betyder, at eleverne ikke længere behøver at starte i 0. klasse i august, men kan starte, når de er klar til at komme i skole.
- Så er der nogle af dem, der kommer den 1. maj, nogle der kommer den 1. august og nogle der kommer den 1. november, siger Mette Arnth Vadsager, der er skoleleder på Kildebjergskolen.
Enkelte opstartsproblemer
Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen anerkender, at der har været flere opstartsproblemer med forsøget.
Blandt andet har nogle forældre klaget over buskørslen, fordi eleverne nu møder på forskellige tider på de enkelte skoler.
- Der har jeg henvist forældrene til skolebestyrelserne, i forhold til om de kan finde en løsning. Det har været meget vigtigt for mig at bakke forsøget op og være ærlig omkring, at der også kan være konsekvenser ved det, fortæller Christina Krzyrosiak Hansen.
Borgmesteren har også oplevet, at det har været svært med de store ambitioner for forsøget.
- Vi er ikke helt i mål med løbende at bruge forsøget aktivt, fordi det er hårdt at være i forandring. Og når man driver et skolevæsen, skal hverdagen også fungerer, siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Borgmesteren fortæller, at kommunalbestyrelsen spiller en vigtig rolle i forhold til forsøget ved løbende at være i kontakt med de enkelte skoler om, hvad de kunne have brug for.
Planer om at fortsætte
I sin nytårstale i 2022 åbnede statsminister Mette Frederiksen for, at alle landets kommuner fremover skal sættes fri på linje med de syv kommuner, der er en del af forsøget.
- I det nye år vil vi tilbyde alle landets kommuner det samme. Så I lokalt kan skabe den folkeskole. Den ældrepleje. Den børnehave, I ønsker, sagde Mette Frederiksen.
Det er endnu ikke sket, men Christina Krzyrosiak Hansen er sikker på, at modellen er fremtiden.
- Vi mangler stadig svar på elevernes trivsel og karaktergennemsnit, efter man har sat forsøget i gang. Hvis svarene viser sig at være negative, skal man stadig lede skolerne lokalt. Så må vi løse problemet, siger borgmesteren, der vurderer, at ejerskabet til skolerne er blevet større.
- I dét sekund jeg så, hvad det gjorde, at beslutningerne ligger ude på skolen, fik jeg en følelse i kroppen af, at det her kan vi ikke gå væk fra igen, slutter Christina Krzyrosiak Hansen (S).
Skolelederne Per Gjerrild og Mette Arnth Vadsager tror og håber, at ordningen fortsætter efter det tre-årige forsøg.
- Jeg kan slet ikke forestille mig en hverdag uden det her, slutter Mette Arnth Vadsager.