Eleverne jubler. Lærerne er begejstrede - og borgmesteren er glad og stolt.
Der er ikke mange negative holdninger til frihedsforsøget at spore i Holbæk Kommune. Tvært imod vil begejstringen nærmest ingen ende tage.
Holbæk Kommune er en del af Folketingets frihedsforsøg. Et treårigt forsøg, hvor udvalgte kommuner får frihed til at gøre tingene på nye måder på en række velfærdsområder.
Holbæk Kommune blev sammen med Esbjerg Kommune udvalgt på folkeskoleområdet, og her giver kommunen eleverne, forældrene, medarbejderne og lederne på skolerne mulighed for at skabe en skole, der passer til netop dem og det lokalområde, skolen ligger i.
Større frihed - mere trivsel
Målet er, at ændringerne skal skabe bedre resultater for eleverne. De skal opleve større trivsel og lære mere. Samtidig skal de have frihed til selv at præge hverdagen på deres skole.
Nu er første år gået - et år, som Absalonskolen i Holbæk har brugt på at undersøge hvilke tiltag og ændringer, der passer dem bedst.
- Vi startede med at inddrage eleverne, og bad dem om at fortælle om deres ønsker til deres skolegang. Vi har desuden i lærerstaben arbejdet med at arbejde på kryds og tværs af årgange og re-tænke undervisningen og den måde, der undervises på. Alle idéer og ændringer har vi afprøvet i temauger, og vi kan se, at det har haft stor effekt - ikke bare blandt eleverne, men også blandt lærerne. Alle er mere glade, friske og åbne for ny læring. Det er helt fantastisk, siger Hanne Grethe Pigonska Hansen.
Færre timer - mere støtte til svage elever
Efter sommerferien bliver erfaringerne så implementeret helt på skolen. Timetallet bliver sat ned, så de yngste klasser får 26 timer om ugen - mens de store elever fra 6. klasse og op får 27 timer om ugen. Samtidig kommer der mere undervisning på tværs af klasserne - og det frigiver en masse ekstra lærertimer.
- Vi kan se, at vi frigiver 40-50 procent flere timer, så vi har meget mere tid og fokus på alle elever nu. Blandt andet bliver der endnu mere tid til at følge op og støtte de svage elever, så de får mere hjælp og opmærksomhed. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at komme rigtigt i gang efter sommerferien, siger Hanne Grethe Pigonska Hansen.
13-årige Ea Hjulmann Flyvholm fra 7.b på Absalonskolen mener, at det er blevet meget bedre at gå i skole. Og ser frem til at frihedsforsøget rulles helt ud efter ferien.
- Jeg er glad for gruppearbejdet, hvor man får en masse ny viden på kryds og tværs af gruppen. Og så er det rart, at skoledagene ikke er så lange, for man er ikke så træt sidst på dagen længere. Hvis man ved, at der er færre timer, så koncentrerer man sig også mere. Man er ikke så udmattet i forhold til de lange dage, siger Ea Hjulmann Flyvholm.
Bliver bedre elever
Hun bakkes op af klassekammeraten, Emilie Skaaning Jensen. Hun er enig i, at de kortere skoledage betyder meget i forhold til koncentrationen, men skoledagene starter også anderledes end tidligere.
- Vi starter ofte dagen med en gåtur. Det er super fedt at starte med noget luft og komme ud og gå en tur. Jeg kan mærke, at jeg er mere frisk og koncentrerer mig mere i undervisningen, siger Emilie Skaaning Jensen.
Begge er de enige i, at de bliver bedre elever i det kommende år, da der kommer mere tid til den enkelte elev og kortere skoledage.
Stolt borgmester
Selv om det først er første år af forsøget, og der derfor ikke er kommet nogle konkrete tal og karaktergennemsnit endnu, der kan underbygge om forsøget virker eller ej, så er borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen (S) allerede svært begejstret.
- Jeg er enormt stolt og glad over den feedback fra skolerne, som vi allerede har fået. Alle skoler er på forskellige stadier i forsøget - og det er jo også pointen. Det er op til skolerne selv, at finde den løsning, der passer dem bedst. Men selv om det også giver skolerne nogle udfordringer, så får jeg så mange positive tilbagemeldinger fra dem. Lærerne har mere overskud og eleverne er mere glade for at gå i skole, siger borgmesteren.
Hun er ikke i tvivl om, at forsøget med at give skolerne frihed til selv at styre undervisningen og tilpasse det til lokalmiljøet, er vejen frem.
- Det er ikke kun godt i forhold til at få de bureaukratiske bindinger væk - det er også godt i forhold til elevernes og medarbejdernes trivsel. Derudover kan vi allerede nu se, at det også er gavnligt for foreningslivet, da børn og unge har mere tid og overskud til at involvere sig i de lokale klubber og foreninger efter skoletid. Jeg kan kun opfordre alle kommuner til at afprøve det - jeg har i hvert fald ikke lyst til at gå tilbage til den gamle måde at drive skole på, siger Christina Krzyrosiak Hansen.