Kvindefængslet i Jyderup har været igennem en større ombygning for at huse både arrest, åben og lukket afdeling med plads til 143 kvinder fra hele landet.
Men stedet, der efter længere tids forberedelse blev indviet som rent kvindefængsel den 11. oktober sidste år, ligner stadig en byggeplads med grusbunker, manglende tekniske sammenslutninger og ufærdige rum.
Vi risikerer at lukke nogle mennesker ud, som er mindst lige så dårlige, som da de kom ind
- Det ligner stadigvæk en byggeplads, og det havde været fint, at man havde fået klemt ballerne sammen og fået det her projekt gjort færdigt til åbningen, siger formanden i Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, der repræsenterer de ansatte i landets fængsler.
Samtidig er der flere indsatte, end fængslet har plads til, hvilket tvinger personalet til at presse kvinderne på den åbne afdeling ind på celler, hvor de skal sove to og to sammen.
Ifølge Fængselsforbundet skaber overbelægningen konflikter og frustrationer blandt både ansatte og indsatte.
- Dobbeltbelæg giver altid konflikter, det har det historisk altid gjort, og det gør det stadigvæk. Det gør det måske en smule mere i et kvindefængsel end i et mandefængsel, siger Bo Yde Sørensen og tilføjer:
- Jo tættere man stuver hinanden sammen, jo større bliver konfliktniveauet.
Det er tilfældet på den åbne afdeling, hvor der er 40 senge i 28 celler, fordi personalet har været nødt til at sætte køjesenge ind på de ni kvadratmeter store rum.
- Vi skal huske, at de indsatte ikke har valgt at være sammen med alle de andre straffefanger. Derfor har vi for at begrænse konfliktniveauet behov for, at man har et sted, hvor man som indsat kan gå ind og lukke døren efter sig.
- Selvfølgelig skal man tage sin straf, men så skal vi heller ikke gøre det værre, siger Bo Yde Sørensen.
Fængselsformand savner flere celler
Pladsmangel er et landsdækkende problem, og antallet af indsatte bliver ifølge Bo Yde Sørensen ikke mindre.
- Man kan nødvendigvis ikke gøre noget ved det her på den korte bane, fordi vi har de celler, som vi har, og det er for lidt.
Jeg er meget ked af, at jeg skal tvinge dem til at bo to og to sammen
- På langt sigt kan der komme færre indsatte eller flere celler, det de to løsninger på problemet, siger han.
Den alternative løsning med dobbeltstuer ærgrer også fængselsbetjent Nina Odgaard. Hun beskriver afdelingen som et larmende sted med en blanding af unge, ældre, psykisk syge, andre med forskellige diagnoser og misbrugere.
- Jeg er meget ked af, at jeg skal tvinge dem til at bo to og to sammen. Jeg har for eksempel prøvet at måtte sætte en 50-årig kvinde med dårlig ryg sammen med en stærkt styrende misbruger, der nægtede at give underkøjen fra sig, så hende med dårlig ryg måtte lægge sig på gulvet, siger hun.
Problemet med pladsmangel gør sig dog ikke gældende i arresten og på den lukkede afdeling i Jyderup.
Kan ikke bruge multihallen og gartneriet
Selvom trusselsbilledet ifølge Nina Odgaard har ændret sig markant for dengang, hvor det fortrinsvis var mænd, der fyldte fængslet Jyderup, mener hun, at der burde skydes flere penge i kvindefængslet.
For ud over overbelægning mangler fængslet, ligesom mange af landets fængsler, personale.
I Jyderup betyder det, at aktiviteter i blandt andet stedets multihal og gartneri gennem et år har været lukket ned i lange perioder, selvom de indsatte ifølge personalet gerne vil arbejde og holde sig i gang.
- Et gammelt dansk ordsprog siger, at lediggang er roden til alt ondt. Det er lidt karikeret, men det gælder også i et fængsel.
- Hvis man går rundt og keder sig og kigger ud ad vinduerne, fordi man ikke kan få dage til at gå, så laver man narrestreger og ulykker i stedet for, siger Bo Yde Sørensen.
Derfor skal personalet i Jyderup og resten af landets fængsler hjælpe de indsatte med blandt andet uddannelse og produktionsbeskæftigelse, så de bliver forberedt til et liv uden for murerne. Men ifølge Bo Yde Sørensen bliver det arbejde ofte forsømt, fordi der er for få ansatte.
- Det er vores ansvar at forsøge at hjælpe de indsatte, så når de kommer ud, kan de passe et arbejde og få et liv, der ikke indeholder kriminalitet, men hvor de kan forsørge sig selv og en familie, siger han og tilføjer:
- Vi risikerer at lukke nogle mennesker ud, som er mindst lige så dårlige, som da de kom ind, og det har samfundet ingen interesse i.
Lejer 300 fængselspladser i Kosovo
Bo Yde Sørensen er udmærket klar over, at der allerede arbejdes på at skaffe flere celler og fængselsbetjente.
Den 15. december sidste år nåede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, SF og Det Konservative Folkeparti til enighed om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi fra 2022 til 2025.
Aftalen blev af Justitsministeriet beskrevet som et historisk stort løft af Kriminalforsorgen og første skridt i en genopretning af et presset Kriminalforsorgen.
Der var i aftalen blandt andet enighed om at leje 300 fængselspladser i Kosovo og udvide fængselskapaciteten i Danmark med flere hundrede pladser.
Samtidig skal forholdene for fængselsbetjente i Danmark forbedres, så det i højere grad bliver muligt at tiltrække og fastholde fængselsbetjente.
- Kriminalforsorgen har gennem ti år været på en rejse, hvor man ikke har forberedt sig på fremtiden. Det er sammenholdt med et stærkt stigende antal indsatte og et meget hårdt arbejdsmiljø, siger Bo Yde Sørensen og fortsætter:
- Når man lægger alle de parametre sammen, så betyder det, at vi bliver færre og færre år for år – uagtet at vi ansætter fængselsbetjente, så er der for mange, der stopper, og der er for mange, der bliver syge af at være i Kriminalforsorgen. Det er man først nu ved at få vendt, og det er man meget hårdt ramt af – især på Sjælland.
Trods gentagende henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra Kriminalforsorgen, der har ansvaret for landets arrester og fængsler.