Vigtig tunnel spærres

Et arbejde med at opgradere Guldborgsundtunnelen betyder, at den vigtige motorvejstunnel er lukket tirsdag nat og de følgende to nætter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal du køre mellem Falster og Lolland på motorvejen tirsdag nat og de to følgende nætter, så skal du sætte lidt ekstra tid af.

Motorvejen lukker nemlig ved Guldborgsundtunnelen, mens der arbejdes på vejen ved tunellen.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Læs også
Vejstrækning for 15.000 køretøjer spærres
Læs også
Vejstrækning for 15.000 køretøjer spærres

Helt konkret skal der arbejdes på de såkaldte overledningsbomme på motorvejen, der let kan omdanne motorvejen fra en dobbeltsporet motorvej til en vej med ét spor åbent i hver retning. Det kan for eksempel komme i spil, hvis der er renoveringsarbejder i selve tunnelrøret, eller hvis der sker større ulykker.

Åben i dagtimerne

Lukningen træder i kraft klokken 20.00 tirsdag, og fortsætter til klokken 05.00 i morgen tidlig. Mønsteret gentager sig de to følgende nætter - natten til torsdag og natten til fredag.

I stedet vil trafikken blive ledt over på landevejen Rute 9 igennem Nykøbing Falster. Kommer man fra for eksempel Maribo eller Sakskøbing og skal mod Sjælland, vil det medføre en øget rejsetid på omkring 15-20 minutter.

Guldborgsundstunnelen er 460 meter lang. Der kører op mod 15.000 biler på forbindelsen i løbet af et gennemsnitsdøgn.

Læs også
88 år gammel vejbro varsles lukket for trafik de næste 14 nætter
Læs også
88 år gammel vejbro varsles lukket for trafik de næste 14 nætter

Ud over selve tunellen, så kan trafik mellem øerne komme over vejbroen i Nykøbing Falster og via Guldborgbroen.


Nyhedsoverblik