Fængselsbetjentuddannelsen, der i 2022 åbnede i Nykøbing Falster flyttes til Storstrøm Fængsel ved Nørre Alslev.
Flytningen skyldes, at det ikke er lykkedes at tiltrække nok elever til uddannelsen.
På grund af for lavt optag af elever flyttes fængselsbetjentuddannelsen i Nykøbing Falster.
Fængselsbetjentuddannelsen, der i 2022 åbnede i Nykøbing Falster flyttes til Storstrøm Fængsel ved Nørre Alslev.
Flytningen skyldes, at det ikke er lykkedes at tiltrække nok elever til uddannelsen.
Jeg synes også selv, at det er ærgerligt
Det skriver Justitsministeriet i en mail til TV2 ØST.
Siden skolens opstart i 2022 er 22 elever startet på uddannelsen. Det er et stykke fra Kriminalforsorgens mål på 100 elever om året.
Det er forligskredsen bag den seneste flerårsaftale for kriminalforsorgen, der har besluttet at flytte skolen.
- Der har i forligskredsen været bekymring omkring det lave optag på uddannelsesstedet i Nykøbing Falster, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) og fortsætter:
- Jeg synes også selv, at det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes at optage flere elever på skolen, på trods af, at Kriminalforsorgen har gjort en kæmpe indsats for målrettet at rekruttere elever til fængselsbetjentuddannelsen.
Når uddannelsen flyttes til Storstrøm Fængsel, betyder det, at undervisningen vil foregå inden for fængslets mure, hvor eleverne også skal arbejde, når de er færdiguddannede.
Det samme har man for nylig gjort i Vestre Fængsel.
Det glæder samtidig justitsministeren, at skolen bliver indenfor kommunegrænsen.
- At bevare skolen i Guldborgsund Kommune er helt i tråd med regeringens ambition om, at vi skal have gode uddannelsestilbud i hele landet.
- Jeg håber, at flytningen af skolen vil give endnu flere potentielle elever mod på at søge ind på fængselsbetjentuddannelsen – for vi mangler dem, siger Peter Hummelgaard (S).