Hvad kan gøre dig så nervøs, at du fælder tusindvis af træer, og skaber en enorm mur af spidse træpæle på havbunden, der skal forhindre alt andet end godkendte og venligtsindede skibe i at sejle forbi?
Svaret er med stor sandsynlighed vendiske sørøvere eller vendiske soldater på plyndringstogt- og dermed er en del af mysteriet bag en omfattende søspærring på havbunden i Guldborgsund også et skridt nærmere sin løsning.
Arkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde har nu fået sat tidsperiode på opførslen af forsvarsanlægget, der også kendes som en søspærring. Det ligger tværs over Guldborgsund i havet nord for Kong Frederik IX Bro i Nykøbing Falster.
Det er dateret midt i en tid, hvor vi ved, at der er masser af uroligheder hernede
Arkæologer fra Vikingeskibsmuseet gennemførte i forsommeren en dykkerundersøgelse af stedet, og analyser af en række prøver viser nu, at spærringen er bygget omkring år 1090 - tidligst i 1020 og senest i 1160. Det er den tidlige middelalder i Danmark, hvor konger som Knud den Store, Svend Estridsen, Knud den Hellige og Svend, Knud og Valdemar var konger i Danmark.
Artiklen fortsætter under billedet.
Venderne var en række vestslaviske folk, der boede i det område, der nu er det østlige Tyskland og den vestlige del af Polen. Især de danske kampe mod venderne på øen Rügen er kendt i dag.
De endte, da Valdemar den Store i 1168 knuste borgen Arkona, og ødelagde guddommen Svantevit og andre guddomme i form af udskårne træstammer. Vendiske sørøvere fortsatte dog med at hjemsøge de danske kyster i yderligere godt 100 år.
Hvis du sejlede hårdt ind i sådan en søspærring, så kunne du knække din køl, og så var du ukampdygtig
- Det er megaspændende, fordi vi her gør fund i forbindelse med historien om kampen mod venderne, som Saxo også beskrev dengang. Her kan vi være med til at give helt ny viden om et stort og tilsyneladende sammenhængende forsvarssystem, som findes i området, fortæller arkæolog Andreas Kallmeyer Bloch fra Vikingeskibsmuseet. Han var en af de arkæologer, der dykkede og udforskede det store forsvarsværk i forsommeren.
Mange tusinde træer brugt
Det store forsvarsanlæg er ikke så bredt som først antaget. Det er et sted mellem 15 og 18 meter bredt, og sandsynligvis omkring 700 meter langt. Det består af tusindvis af tilspidsede pæle, der var sat skråt ned i havbunden, og ville forhindre skibe i at sejle forbi, uden at de kendte den fastlagte, sikre sejlrende.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det har været en meget effektiv forhindring mod fjendtlige skibe. Det er ikke sådan, så den enkelte pæl har været en stor fare for skibene, og billedligt talt har kunnet spidde dem. Men hvis du sejlede hårdt ind i de mange pæle i sådan en søspærring, så kunne du knække din køl, og så var du ukampdygtig.
- Det har nok været en reel fare, hvis du ikke kendte farvandet godt, og selv kunne finde den smalle sejlrende, der nok har været igennem spærringen, siger Andreas Kallmeyer Bloch.
Hovedparten af pælene i det store forsvarsanlæg er mellem seks og otte centimeter tykke, og det virker som om, at de er blevet sat mere eller mindre tilfældigt ned i havbunden.
- Det kunne eksempel være bygget fra en pram, hvor man har sat så mange pæle ned i havbunden, som man kunne nå til. Det kan være grunden til, at de står i alle mulige retninger. Men vi ved det ikke, og vi ved ikke, om der har været en særlig form i anlægget - om det eksempelvis er bygget som en vifte, siger han.
Det har været en meget effektiv forhindring mod fjendtlige skibe
Datering er vigtig
Det er dateringen af fundet, der for alvor sætter det i forbindelse med de mange angreb og hævntogter, som på netop denne tid fandt sted mellem danskerne og venderne. I Danmark blev vendernes plyndringstogter udråbt som hedensk sørøveri - og den kulørte historieskriver Saxo beskriver omkring år 1200, hvordan der i tidligere generationer langs Lollands og Falsters kyster blev bygget søspærringer som den i Nykøbing Falster. Det skete ved at nedsætte lange pæle i havbunden og installere bomme, som skibe skulle passere.
Der er tidligere fundet en lang række lignende spærringer langs Sydsjællands, Falsters og Lollands kyster. De kendes blandt andet fra Vordingborg og ved Nysted. Alene i Guldborgsund kendes til fire andre søspærringer.
Det bedst undersøgte anlæg ligger nordvest for Rødbyhavn, og beskyttede den tidligere Rødby Fjord, der blev indvundet som landbrugsjord for knap hundrede år siden.
Fundet i Nykøbing Falster er da også meget interessant i kraft af sin datering, siger Leif Plith Lauritsen, der er middelalderarkæolog på Museum Lolland-Falster.
- Det er dateret midt i en tid, hvor vi ved, at der er masser af uroligheder hernede. Danskere tager på raids til vendernes land - og de tager så bagefter på hævntogt. Vi ved ikke hvem der var værst - måske har begge parter gjort det lige meget. Men det er meget spændende set i forbindelse med de mange anlæg på land - som for eksempel Trygge Slot.
- Saxo beskriver det som en borg, hvor Falsters indbyggere kunne søge tilflugt. Det har de gjort som en sidste mulighed - for eksempel hvis søspærringerne ikke var nok til at standse dem. På den måde passer det godt ind i det puslespil af forsvars- og angrebsbølger, som vi allerede kender til, siger han.
Strategisk placeret
Han mener, at det er rigtig interessant, at fundet er gjort i Nykøbing Falster, hvor havnen jo fortsat er en aktiv industrihavn.
- Det er vildt sjovt, at man midt i havnen gør sådan et fund, der er næsten 1.000 år gammelt. Det har helt sikkert irriteret folkene til søs gennem alle tider, siger han.
Anlægget er bygget på et strategisk meget vigtigt sted - det sted hvor Guldborgsund er smallest - og placeringen af spærringen har været nøje gennemtænkt. Ingen ved dog i dag, hvad søspærringen blev anlagt for at beskytte. Det kan dog have været den lille naturhavn, der lå lige nord for stedet, ligesom det kan have været indsejlingen til Tingsted Å, der var en direkte sejlforbindelse ind til de indre dele af Falster.
Det ligner jo næsten helt nyt tømmer, selvom det næsten er 1.000 år gammelt
- Vi tror, at der har ligget en handelsplads på stedet, der senere er blevet beskyttet af en borg. Spørgsmålet er, om den allerede dengang har været så betydelig, så forsvaret af den i sig selv kunne retfærdiggøre et forsvarsanlæg til søs, siger Leif Plith Lauritsen.
Stedet nævnes første gang i de historiske kilder i 1250, hvor byen og dens tilhørende borg bliver brændt af i en krig mod Lübeck. Derfor ved man ikke, hvordan stedets historie har været omkring år 1090.
Kan gå til grunde
Anlægget blev fundet i 1968 - men blev dengang rapporteret ødelagt, da man nedgravede et kabel i havbunden. I dag kan man dog med sikkerhed sige, at anlægget stadig findes, og at det efter omstændighederne er velbevaret.
En række tykkere pæle, der i første omgang forvirrede billedet fra undersøgelsen, og blev antaget til måske at være en afgrænsning af søspærringen eller måske en middelalderbro, har vist sig at stamme fra en moderne bro, der blev opført i området senere end 1950.
Det gamle anlæg er meget velbevaret på bunden - men det er stærkt truet, fastslår Andreas Kallmeyer Bloch.
- Træpælene er virkelig godt bevaret i op til omkring 40 centimeters højde. Pælene er stadig fint tildannede, og formen er stadig intakt, selvom der nok ikke er meget oprindeligt træ tilbage i pælene. De har dog stadig megen styrke - og det ligner jo næsten helt nyt tømmer, selvom det næsten er 1.000 år gammelt. Stedet er dog udsat for en meget stærk nedbrydning fra havstrømmen på stedet. Strømmen gnaver havbunden væk, og når bunden forsvinder, så forsvinder pælenes hæfte også. Der ligger også stadig pæle løst på havbunden og flyder rundt, forklarer han.
Han tror ikke, at det vil være hverken let eller billigt at beskytte anlægget mod ødelæggelsen fra naturens side. Derfor er det vigtigt at indsamle information om anlægget, før det går tabt, siger han.
Der er dog håb for den del af anlægget, der ligger nærmest kysterne. Her er pælene nemlig helt begravet i moderne slam. Det kan betyde, at anlægget her er bedre beskyttet. Det er dog ikke undersøgt nærmere endnu.
Kan indgå i stort forsvarsanlæg
Det er en mulighed, at de mange søspærringer langs kysten på Lolland og Falster kan have indgået i et samlet forsvarssystem rettet imod venderne.
- Vi ved ikke om de mange søspærringer er samtidige - men de ville bestemt give mening, hvis i hvert fald nogen af dem er det. Det ville være spændende at undersøge nærmere. Det kunne give os helt ny viden om den del af danmarkshistorien, og den måde, som vi beskyttede vores kyster i middelalderen, siger han.
Han oplyser samtidig, at vi trods alt endnu mangler at skaffe megen viden om det store forsvarsanlæg i Nykøbing Falster.
- Det er et meget kompliceret sted at arbejde, fordi der er megen havstrøm og der oftest ikke er særlig god sigtbarhed i vandet. Men vi ved endnu ikke præcist, hvor stort anlægget er, og hvilken form det havde. Samtidig er en del af anlægget allerede forsvundet, siger han.
Han oplyser desuden, at der endnu ikke er fundet tegn på, at anlægget rent faktisk har været involveret i en konfrontation.
- Vi kan ikke se tegn på den slags med det blotte øje. Den øverste del af anlægget er jo væk - så medmindre vi finder vrag fra skibe, der er gået ned, så er det nok svært at sige. Det kan dog være, at der er vragrester at finde nærmere kysten. Det ved vi ikke endnu, fordi det ikke er undersøgt, siger Andreas Kallmeyer Bloch.