Kronprinsesse Mary løber Royal Run i Nykøbing Falster

Deltagere til årets Royal Run i Nykøbing Falster får selskab af H.K.H. Kronprinsesse Mary, der snører løbeskoene og løber med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når Royal Run løber af stablen 2. pinsedag den 29. maj i Nykøbing Falster, vil H.K.H Kronprinsesse Mary være at finde blandt deltagerne.

Det afslører Royal Run sammen med kongehuset, skriver Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

- Vi er ved at planlægge en kæmpe folkefest for alle, der vil være med til en uforglemmelig dag. Med Royal Run i Nykøbing går både kommune, frivillige, foreninger og erhvervslivet sammen i ét stort fællesskab for at stable en fantastisk oplevelse på benene, og vi glæder os til, at H.K.H. Kronprinsesse Mary bliver en del af det fællesskab, lyder det fra Guldborgsund Kommunes borgmester, Simon Hansen (S). 

Det populære motionsevent skifter værtsbyer fra år til år, og udover Nykøbing Falster vil man i år også kunne løbe med i Aabenraa, Herning, Nyborg samt København/Frederiksberg.

Kronprinsessen slutter i Nykøbing

Kronprinsen og kronprinsessen har tradition for at fordele sig på de forskellige værtsbyer, så der er en kongelig repræsentant i alle værtsbyer i løbet af eventet.

Om Royal Run

  • Royal Run afholdes 2. pinsedag, den 29. maj 2023

  • Royal Run ’23 finder sted i Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg.

  • Royal Run ’22 blev afholdt 2. pinsedag i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og København/Frederiksberg. Her deltog 91.763.

  • Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag.

  • Man kan løbe og gå distancerne One mile (1,6 km), 5 km og 10 km.

  • Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – som DIF og DGI står bag – og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

  • Tilmelding og information: royalrun.dk

Kilde: Dansk Idrætsforbund (DIF).

Sidste år deltog kronprinsessen blandt andet i Næstved, hvor hun løb fem kilometer. I år bliver det så deltagere og publikummer i Nykøbing Falster, der får fornøjelsen af et besøg fra hende, efter at kronprinsessen har lagt vejen forbi Nyborg. 

- Finere gæster får vi ikke, og jeg glæder mig til, at vi skal vise H.K.H. Kronprinsesse Mary, deltagere, frivillige, publikummer og alle der ser med, hvor fantastisk et sted, Nykøbing Falster og hele Guldborgsund er, siger Ole K. Larsen, der er Formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget ved Guldborgsund Kommune.   

Således fordeler kronprinsparret sig under Royal Run ’23

  • Kronprinsen løber i Aabenraa

  • Kronprinsessen løber i Nyborg

  • Kronprinsen løber i Herning

  • Kronprinsessen løber i Nykøbing Falster

  • Kronprinsen løber i København/Frederiksberg

Distancer og nærmere tidsplaner følger.

Stadig billetter til salg

Over 7.500 har allerede sikret sig et startnummer til Royal Run i Nykøbing Falster, og dermed er der lidt under 2.500 billetter tilbage. 

Skal én af dem blive dine, kan startnumre købes via www.royalrun.dk.

Læs også
Nykøbing Falster bliver værtsby for Royal Run 2023
Læs også
Nykøbing Falster bliver værtsby for Royal Run 2023

Royal Run arrangeres af Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. 

TV 2 og regionerne er mediepartner på Royal Run, og Trygfonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.


Nyhedsoverblik