Kendte ansigter hos hjemmehjælpen sikrer tilfredse ældre

Et forsøg med at bruge faste teams og dermed sikre kendte ansigter i ældreplejen i Guldborgsund har været en succes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ordning, der sikrer, at det er de samme kendte ansigter, der yder hjemmehjælp, har vist sig at være en succes i Guldborgsund Kommune.

En spørgeskemaundersøgelse blandt de ældre brugere viser således, at 84 procent siger, at de får "den omsorg og nærvær, som de finder betydningsfuld”.

Forsøget er blevet gennemført i ét af kommunens 12 hjemmeplejeteams. Teamet har base i Sakskøbing, og det er kommet ældre i teamets område til gavn.

Mangler evaluering

Endnu mangler evalueringen af medarbejdernes erfaringer dog at blive klar, og derfor er Bob Richard Nielsen (DF) endnu forbeholden for at drage endelige konklusioner om ordningen.

- Umiddelbart ser det ud til, at medarbejderne ligesom borgerne har været rigtig glade for ordningen, men vi skal lige se det sort på hvidt, før vi beslutter noget, siger han.

Han understreger dog, at erfaringerne hos de ældre gør, at man på en eller anden måde skal rulle erfaringen med faste teams ud i hele kommunen.

Læs også
Faste teams med faste hjemmehjælpere skaber tryghed for både ældre og ansatte
Læs også
Faste teams med faste hjemmehjælpere skaber tryghed for både ældre og ansatte

- Det er lidt dyrere, men kun meget marginalt. Og hvis det, som vi venter, samtidig forbedrer medarbejdertilfredsheden markant, så er det penge, der er givet godt ud i en tid, hvor vi gør alt, hvad vi kan for at tiltrække medarbejdere, siger han.

Han understreger dog, at der ikke er tale om nogen endelig løsning, som kan gennemføres i alle dele af kommunen.

- Jeg tror ikke på, at en løsning, der fungerer godt ét sted, nødvendigvis vil gøre det alle steder. Skal det implementeres i hele kommunen, så skal der tages højde for de lokale forhold. Det skal planlægges sammen med de enkelte medarbejdere, siger han.

Kræver mere

Bob Richard Nielsen siger, at ordningen blandt andet kræver, at medarbejderne får en større selvbestemmelse - og samtidig får et større medansvar for plejen til de ældre.

- Det er noget, som de ansatte skal være klar til at påtage sig, hvis det her skal fungere. Men det er klart, at vi skal lære af erfaringerne - også uden for selve hjemmeplejen, siger han og peger blandt andet på kommunens 12 plejehjem og tre hjemmesygeplejeteams som oplagte steder, hvor man kan lære af erfaringerne.

Læs også
Faxe-borgmester lovede tid til ældrepleje - men ansat havde "vanvidssommer"
Læs også
Faxe-borgmester lovede tid til ældrepleje - men ansat havde "vanvidssommer"

Flere andre kommuner i vores landsdel har de seneste år forsøgt sig med faste teams i hjemmeplejen. Blandt andet i Odsherred og i Faxe har man gjort sig erfaringer med ordningen, og ligesom i Guldborgsund er der generelt gode erfaringer med ordningerne.


Nyhedsoverblik