Borgers klager har kostet varmeværk næsten en million kroner

En årelang klagesag fra en borger har kostet Sydfalster Varmeværk i Væggerløse op mod 800.000 kroner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Falster har en flere år lang strid mellem en enkelt borger og Sydfalster Varmeværk i Væggerløse nået nye højder.

Manden har indsendt flere anmodninger om aktindsigt og klager i forbindelse med en flere år gammel sag. Det har kostet varmeværket mange timer og flere hundrede tusinde kroner at behandle anmodningerne, fortæller Søren Møller-Madsen, næstformand hos Sydfalster Varmeværk.

- Det er dels begæringer om aktindsigter, dels er det klager, siger han.

Læs også
Varmeværk er et skridt tættere på lukning
Læs også
Varmeværk er et skridt tættere på lukning

Søren Møller-Madsen anslår, at der er blevet udleveret mere end 700 sider.

- Vi har brugt et sted mellem 700.000 og 800.000 kroner på den her sag alt i alt. Jeg tør ikke sige, hvor mange timer, men alene inden for det seneste år har det været over 300 timer, fortæller næstformanden. 

Det er efterhånden blevet til mange udleverede papirer. Med end 700 sider.
Det er efterhånden blevet til mange udleverede papirer. Med end 700 sider. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Klager over gratis tilslutning

Sagen udspringer af, at Sydfalster Varmeværk tilbage i 2018 gav gratis tilslutning til 31 boliger i et seniorbofællesskab ved Hasselø syd for Nykøbing Falster.

Det har Gunnar Mikkelsen, der er andelshaver i varmeværket, klaget over. 

- Det er da et problem, for skal man lave gratis tilslutning, så skal der laves entreprenørarbejde, og det koster penge. Hvem betaler det? Det gør værket. Og hvem betaler alle værkets udgifter? Det gør samtlige forbrugere, siger han.

Læs også
Varmeværk har næsten ingen prisstigninger - sådan gør de
Læs også
Varmeværk har næsten ingen prisstigninger - sådan gør de

Varmeværket mener dog, at det ikke er en usædvanlig procedure.

- Det er relativt almindeligt indenfor fjernvarme-netværk, at man giver gratis tilslutning, hvor man kan lave et større antal tilslutninger på én gang, fordi det er nemt og billigt, siger Søren-Møller-Madsen, der altså mener, at sagen har taget overhånd.

-  Borgeren har ret til at søge aktindsigt, men jeg vil gerne nævne, at sagen handler om meget andet end aktindsigtsbegæringer, fordi der er mange postulater om lovovertrædelser, han mener, vi har begået, siger han.

Søren Møller-Madsen, næstformand i Sydfalster Varmeværk, mener, at sagen har taget overhånd.
Søren Møller-Madsen, næstformand i Sydfalster Varmeværk, mener, at sagen har taget overhånd. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Ret til aktindsigter 

Ifølge Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, har man som borger ret til at anmode om aktindsigt, men der er grænser. 

- Aktindsigt er kun en ret, man har, i forhold til at få udleveret bestemte oplysninger, som vedkommende beder om at få svar på. Om man overtræder regler og den slags, behøver man ikke nødvendigvis at få svar på, siger han.

Gunnar Mikkelsen mener ikke, at han bærer ansvaret for, at behandlingen af henvendelserne er løbet op i flere hundrede tusinde kroner for varmeværket. 

- Jeg er dybt overrasket over, at de overhovedet kan finde på at bruge så mange penge, fordi de kunne bare have udleveret de dokumenter, som jeg har bedt om, men værket har lagt alle obstruktioner i vejen. 

Gunnar Mikkelsen kigger de mange aktindsigter igennem.
Gunnar Mikkelsen kigger de mange aktindsigter igennem. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Sagen har nu stået på i to år, og korrespondancen mellem Gunnar Mikkelsen og varmeværket er stadig i gang.

- Jeg har tænkt mig at forsætte den her sag ind til de begæringer om aktindsiger og klagesager, der er kørende, er endelig afgjort, siger han.

Men det er altså svært for varmeværket at følge med.

- Det er en lille organisation, det er ikke en organisation, hvor der sidder jurister, der varetager sådan nogle ting her. Det er praktiske folk, der har fokus på, at der bliver leveret varme til forbrugerne, siger Søren Møller-Madsen.

Varmeværket i Væggerløse bringer fjernvarme til omkring 1.300 husstande på Falster.


Nyhedsoverblik