Varmeværk har næsten ingen prisstigninger - sådan gør de

Fjernvarmekunderne i Høng ved Kalundborg har satset på at have flere forskellige varmekilder - og derfor slipper kunderne nu billigere.

Man skal aldrig lægge alle sine æg i én kurv. Sådan går et gammelt mundheld, og det er netop hvad de har gjort på Høng Varmeværk og med et fornuftigt resultat.

Ligesom hos andre varmeværker har energikrisen medført, at Høng Varmeværk har måttet hæve prisen for varmekunderne. Men ikke nært så voldsomt som det andre varmeværker på det seneste har annonceret. Eksempelvis stiger fjernvarmeprisen i Fensmark snart med 60 procent, mens prisen for Nykøbing Mors Fjernvarmeværk stiger med omkring 220 procent til nytår.

Fra nytår stiger prisen en smule i Høng, men sammenlignet med priserne for sidste år vil der kun være tale om en stigning på 4,5 procent.

- Alle er glade og tilfredse. Og vi er heldige, at der var nogle mennesker i sin tid, som sagde, vi skulle ikke have naturgas, siger Palle Krogh, bestyrelsesformand, Høng Varmeværk, til TV2 ØST.

Sådan ser Høng varmeværk ud fra oven.
Sådan ser Høng varmeværk ud fra oven. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST
Læs også
Kæmpe fjernvarmeinvestering i Odsherred skal sikre billig varme
Læs også
Kæmpe fjernvarmeinvestering i Odsherred skal sikre billig varme

Han henviser til, at der i dag er ikke færre end fire forskellige kilder til varmeproduktion på Høng Varmeværk, som gør det muligt at skifte brændselskilde, så det gøres billigst muligt.

Og det er ikke kun varmeværkets daglige ledelse, der er glade for det – det er kunderne også, fortæller driftschef Henrik Rhode:

- I øjeblikket har vi mange henvendelser på vores lille varmeværk. De sidste kunder i byen, som har olie- eller træpillefyr især, de vil rigtig gerne høre om muligheden for at komme på fjernvarme og helst så hurtigt som muligt, siger han.

Skifter brændstof efter prisen

Netop træ er lige nu dyrt at købe, og derfor står varmeværkets skorsten til ovnen, hvorfra der fyres med træflis, også uden røg for tiden.

- Vi må indrømme. Vi forventer ikke prisfald. Der er stor konkurrence om at få flis fra de store værker også, forklarer Palle Krogh.

Driftschef Henrik Rhode foran det store lager af halm ved fjernvarmeværket.
Driftschef Henrik Rhode foran det store lager af halm ved fjernvarmeværket. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST
Læs også
Frygter russiske hackere - forsyningsselskaber skal sikres
Læs også
Frygter russiske hackere - forsyningsselskaber skal sikres

Derfor kan der i perioder være ræson i at skifte over til den anden varmekilde, som Høng Fjernvarme har til sin rådighed: Halm.

- Det er vores billigste brændsel lige nu. Så det betyder, vi forsøger at lægge så meget som muligt af vores produktion over på halm, så vi kan begrænse prisstigninger for vores forbrugere, forklarer driftschef Henrik Rhode.

Startede med olie

Det var tilbage i midten af 1980’erne, at halm indført på varmeværket som erstatning for olie, som allerede dengang var blevet for dyr at fyre med.

Det var med udgangspunkt i olie som energikilde, at varmeværket blev etableret i 1963.

- Det skulle være moderne, det var udvikling – vi skulle fremad – folk skulle have komfort. Der var ikke nogen, der havde lyst til at slæbe kokssække i deres kælder for at stå med en skovl for at smide den ind i et fyr, forklarer Henrik Rhode.

Læs også
Sidse spørger om krisen: - Hvor er hjælpen til os, der har pillefyr?
Læs også
Sidse spørger om krisen: - Hvor er hjælpen til os, der har pillefyr?

I dag er olien reduceret til en nødløsning, hvis alt andet glipper.

- Sidste gang vi producerede varme på olie, var i 2010, forklarer driftschefen.

Store forskelle på priserne

Reddes af solen

At kunne skifte mellem flis og halm har vist sig at være godt økonomisk.

Det er dog den seneste store investering, som har været den afgørende faktor til at holde prisen i ave: Det 20.000 kvadratmeter store solvarmeanlæg til 36 millioner kroner.

Anlægget stod færdig i 2019 og kan ifølge Høng Varmeværk på en god sommerdag dække 25 procent af varmeværkets samlede årsproduktion på anlægget.

- For mig er det super godt, at vi tog den risiko og lånte de penge, der skulle bruges. Vi ved, de afskrives over 30 år, men kan holde i 50 år – det ved man – så det er en win-win-situation, påpeger bestyrelsesformanden.

Det store solcelleanlæg ved Høng kostede 36 millioner kroner, men er nu med til at redde driften for varmeværket.
Det store solcelleanlæg ved Høng kostede 36 millioner kroner, men er nu med til at redde driften for varmeværket. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST