Socialdemokrater i Faxe tilbød borgmesterposten til de konservative

Ole Vive (V) fortsætter som borgmester i Faxe Kommune trods flere forsøg på at danne flertal om en konservativ borgmester.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For fire år siden væltede han - til manges overraskelse - den socialdemokratiske borgmesterveteran Knud Erik Hansen (S). Nu holder han fortsat på borgmesterkæden i Faxe Kommune.

Det stod klart omkring midnat efter et langstrakt forhandlingsforløb.

- Der var rigtig mange løsningsmuligheder, der skulle afprøves. Der er jo også blevet forhandlet i flere grupper, og nogle gange tager sådan nogle ting bare lang tid, siger han til TV2 ØST.

quote Vi havde faktisk også så godt som en aftale på plads, hvor de Konservative havde borgmesterposten

Camilla Meyer, gruppeformand, Socialdemokratiet

Med i konstitueringen er Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Rene Tuekær fra Lokallisten. Hans lokale liste gik tilbage med ét mandat, så der efter nytår kun er ham selv tilbage i byrådet.

- Jeg synes, resultatet er endt med det mest fornuftige, også i forhold til hvad borgerne har stemt, siger han.

Veteranen René Tuekær har været i lokalpolitik i to årtier. Han er tilfreds med resultatet, der gav Ole Vive (V) magten igen.
Veteranen René Tuekær har været i lokalpolitik i to årtier. Han er tilfreds med resultatet, der gav Ole Vive (V) magten igen. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Konservative: - Vi må tage ved lære

Forhandlingerne om borgmesterposten i Faxe Kommune var dog lang, og armlægningen mellem partierne gik noget frem og tilbage. Det skyldtes ikke mindst, at Det Konservative Folkeparti gik fra et enkelt mandat til to og derfor forsøgte at få fingrene i borgmesterkæden.

bråbyvej
Læs også
Omfartsvej eller ej - ét emne skaber stor debat i valgkamp
bråbyvej
Læs også
Omfartsvej eller ej - ét emne skaber stor debat i valgkamp

 Dén ambition luftede spidskandidaten Michael Christensen (K) allerede på valgaftenen, da TV2 ØST talte med ham. Her gav han udtryk for, at hans største ønske var et bredt samarbejde.

- Hvis man mener det alvorligt, skal man også være i stand til at pege på for eksempel mig som borgmester, sagde han.

Michael Christensen viste tydelige borgmesterambitioner på valgaftenen. Dem prøvede han af - uden held.
Michael Christensen viste tydelige borgmesterambitioner på valgaftenen. Dem prøvede han af - uden held. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Derfor forhandlede Konservative både med Venstre og med Socialdemokratiet af flere omgange,  men han endte som bekendt uden uden nøglerne til borgmesterkontoret. Michael Kristensen vil dog ikke afsløre, hvad der præcis gik galt.

- Jamen der gik jo det galt, at det ikke lykkes. Jeg og vi andre må jo tage ved lære af, hvordan vi skal gribe det an, hvis det skulle ske igen, forklarer han.

Socialdemokratiet blev størst

Socialdemokratiet blev med sine 8 mandater det største parti i Faxe Kommune. Ifølge borgmesterkandidat Camilla Meyer gjorde de alt for at genvinde borgmesterposten ved at samle et flertal med blandt andet SF og Enhedslisten. De tilbød faktisk borgmesterposten til Konservative.

- Vi havde faktisk også så godt som en aftale på plads, hvor de Konservative havde borgmesterposten. Så jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over, at de lagde den ned og valgte at gå ind i et rent blåt flertal. Jeg er også - kan man sige - forundret over det, siger Camilla Meyer (S).

quote Vi skal kunne se hinanden i øjnene bagefter

Michael Christensen (K)

Michael Christensen ønsker ikke at kommentere på forhandlingerne, men siger at han ville stå i spidsen for det brede samarbejde - og ikke kun 11 røde mandater.

- Jeg konstaterer, at det ikke lykkedes, og dem, der var involvereret, ved det, og vi skal kunne se hinanden i øjnene bagefter og stadig have fortrolighed og tillid til hinanden, siger han.

En ny omfartsvej ved Haslev har været et af valgets store enkeltsager.
En ny omfartsvej ved Haslev har været et af valgets store enkeltsager. Foto: TV2 ØST

Vive: Omfartsvejen kommer

Et af valgkampens helt store temaer har været debatten om en kommende omfartsvej øst om Haslev. Den blev vedtaget med et spinkelt flertal til trods for stor protest fra borgere og adskillige virksomheder.

Mikkel Dam
Læs også
Har den eneste liberale byrådspolitiker i Faxe sænket skatten tre år i træk?
Mikkel Dam
Læs også
Har den eneste liberale byrådspolitiker i Faxe sænket skatten tre år i træk?

Selvom byrådet i det nye år nu ser en anelse anderledes ud, tror borgmesteren stadig på projektet.

- Vi er jo kun i den første spæde start, og der kan være rigtig mange hindringer i vejen. Sådan som jeg tæller lige nu, så kan vi tælle til et flertal, men der kan ske meget, siger Ole Vive (V).


Nyhedsoverblik