Har den eneste liberale byrådspolitiker i Faxe sænket skatten tre år i træk?

I en valgvideo delt på de sociale medier fortæller Mikkel Dam fra Liberal Alliance, at han har sænket skatten i Faxe tre år i træk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I TV2 ØSTs program Analysen med Elholm og Langhoff blev der den 11. november kigget nærmere på en valgvideo, som Mikkel Dam fra Liberal Alliance i Faxe havde delt på de sociale medier.

I videoen bliver der blandt andet sagt om Mikkel Dam:

- Han har været med til at sænke skatten tre år i streg, selvom han er den eneste liberale i byrådet.

quote Det er det her jordflytningsgebyr, som tælles med

Mikkel Dam (LA), kandidat til byrådet, Faxe Kommune.

Efter at have set videoen igennem, sagde Louise Schack Elholm, der sidder i Folketinget for Venstre:

- Det er noget, der skurer i venstrefolks og mine ører, fordi vi hedder Danmarks liberale parti. Vi synes jo også, at vi er liberale, så jeg mener ikke, han er den eneste liberale i byrådet.

Kommuneskat er ikke blevet sænket tre år i træk

Der sidder syv venstrefolk i byrådet i Faxe, hvor også borgmesteren, Ole Vive, er fra Danmarks liberale parti.

Men Mikkel Dam mener alligevel godt, man kan sige, at han er den eneste liberale i byrådet i Faxe.

- Jeg er 100 procent den eneste liberale, og så er der 24 socialdemokrater, siger han og uddyber hvorfor:

- Det er min grundholdning, at den offentlige sektor er for stor, og at den skal være mindre. Jeg har arbejdet for i de her fire år konsekvent at gøre kommunen i Faxe mindre, og derfor har jeg også, som der også siges i videoen, været med til at sænke skatterne i tre ud af fire år, siger Mikkel Dam.

Læs også
Er alternativ ukrudtsbekæmpelse værre end sprøjtegifte?
Læs også
Er alternativ ukrudtsbekæmpelse værre end sprøjtegifte?

Af Skatteministeriets hjemmeside fremgår det dog, at kommuneskatten kun er blevet sat ned i to af de fire år, Mikkel Dam har siddet i byrådet. Nemlig i 2018 og 2020.

Men Mikkel Dam forklarer, at der i hans valgvideo henvises til en anden type af udgift, som man har sparet grundejere i Faxe Kommune for.

- Det er det her jordflytningsgebyr, som tælles med. Det er jo sådan set også en skattenedsættelse, fordi det jo er en skat på jord for grundejere, forklarer han.

- Og den har vi ikke bare nedsat, den har vi helt fjernet, siger Mikkel Dam.

Her kan man se udviklingen i skatten i Faxe Kommune. Skatter markeret med * eller ** er reguleret af staten.
Her kan man se udviklingen i skatten i Faxe Kommune. Skatter markeret med * eller ** er reguleret af staten. Foto: Skatteministeriet

Jordflytningsgebyret er et beløb, som husejere betaler i mange kommuner, og som dækker de administrative udgifter, kommunerne har ved flytning af jord fra forurenede områder.

Skattelettelserne i Faxe Kommune er blevet stemt igennem af et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Lokallisten, Liberal Alliance og Det konservative folkeparti.

Se hele Analysen med Elholm og Langhoff samt Mikkel Dams valgvideo her:

I Analysen Elholm og Langhoff tager vores vært Ivan Nielsen fat på de aktuelle historier i valgkampen sammen med folketingspolitikerne Louise Schack Elholm (V) og Rasmus Horn Langhoff (S).

Nyhedsoverblik