Kvinde idømt fængsel for svindel med lønkompensation - skal betale 579.000 kroner i bøde

En 42-årig kvinde skal i fængsel for at have svindlet med lønkompensation. Det har retten i Næstved afgjort torsdag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Du er ikke frifundet.

Sådan lød det fra dommeren i retssalen i Næstved i sagen mod en 42-årig kvinde, der var tiltalt for svindel med lønkompensation for 579.000 kroner. Kvinden nåede at få udbetalt 76.000 kroner fra Erhvervsstyrelsen.

Kvinden blev idømt ti måneders fængsel, fire af månederne er ubetinget, hvor straffen skal afsones i et fængsel.

Den ubetingede del er dog udstået, da kvinden har siddet varetægtsfængslet siden oktober 2020. Anklageren gik også efter, at kvinden, der ikke er dansk statsborger, skulle udvises. Det skete dog ikke, men kvinden fik en advarsel efter udlændingeloven.

I 2020 trådte en ny paragraf i kraft, der gør det muligt for domstolene at give personer op til firdobbelt straf, hvis de specifikt udnytter covid-19-udbruddet til at begå tyveri, indbrud eller bedrageri. Det valgte retten ikke at gøre, da de ikke mener, at den dømte svindlede bevidst.

Den dømte kvinde nikkede, mens dommeren forklarede, at det er forkert at søge om kompensation, når der ikke er udbetalt løn. Efterfølgende græd kvinden af lettelse, da dommeren læste dommen op og understregede, at kvinden nu var fri til at tage med sin familie hjem.

Kvinden accepterede dommen på 10 måneders fængsel, og at hun nu skal tilbagebetale de cirka 76.000 kroner, til Erhvervsstyrelsen svarende til det beløb, som styrelsen nåede at udbetale, inden svindelen blev afsløret.

Derudover skal kvinden også betale en tillægsbøde på 579.000 kroner.

Anklagemyndigheden gik efter tre års fængsel og vil nu vurdere, om de vil anke dommen.

I videoen herunder kan du se, hvad forsvareren og anklageren sagde efter dommen:

Artiklen fortsætter under videoen.

Svindel for en halv million

Den 42-årige kvinde var tiltalt for at have søgt om lønkompensation til sig selv og tre medarbejdere i sine firmaer beliggende i Haslev i forskellige perioder fra foråret til sommeren 2020.

Den ene af de personer, der blev søgt lønkompensation til, er kvindens egen samlever, der ligesom hende selv står anført som ejer af to af virksomhederne. Den tredje virksomhed ejer kvinden selv.

Kvinden er også tiltalt for at have søgt lønkompensation til sig selv, selvom hun var direktør og ejer af virksomheden, og derfor ikke kan være ansat som lønmodtager af sig selv.

Samlet set er hun - i det punkt alene - anklaget for at forsøge at få udbetalt 187.255,80 kroner i lønkompensation, som virksomheden ikke var berettiget til.

På samme måde var hun i to andre anklagepunkter tiltalt for uberettiget at søge lønkompensation til enten personer, der ikke var reelt ansat, eller til sig selv som virksomhedsejer.

I alt løber beløbet, hun var tiltalt for at søge i uberettiget lønkompensation, op i 579.000 kroner. Svindlen blev opdaget efter den første udbetaling på omkring 76.000 kroner.

Søgte kompensation for forventet omsætning

Kvindens tre virksomheder havde endnu ikke givet overskud. Derfor havde ingen af de personer, der var tilknyttet virksomheden, formelle kontrakter, før der skulle søges om lønkompensation.

Det skyldtes, forklarede kvinden i retten, at det var aftalt med medarbejderne, at de først skulle have løn, når der var råd til det. Forventeligt i marts måned 2020. Men det fik coronanedlukningen sat en stopper for, og det var netop derfor, den 42-årige kvinde fandt det naturligt, at hun var berettiget til at søge lønkompensation.

Der blev også udbetalt kompensation til én af medarbejderne, efter den tiltalte havde sendt den første ansøgning afsted. Virksomheden fik omkring 76.000 kroner udbetalt, hvoraf nogle af dem blev sat ind på den pågældende medarbejders konto. Resten blev brugt til at betale nogle af virksomhedernes udgifter.

Svært at finde rundt i reglerne

Andre ansøgninger blev af Erhvervsstyrelsen afvist. Eksempelvis fordi kvinden havde søgt om lønkompensation til sig selv, selvom hun er direktør og ejer af virksomheden, og derfor ikke kan være ansat som lønmodtager af sig selv.

Og det var da også ganske forvirrende at finde rundt i, lød det fra kvinden.

Hun understregede, at hun aldrig har haft til hensigt at snyde med sine ansøgninger. Men at hun derimod gjorde alt, hvad hun kunne for at søge viden om reglerne for kompensation, og at hun på intet tidspunkt har indgivet forkerte oplysninger.

Hun forklarede i øvrigt, at hun flere gange har taget kontakt til Erhvervsstyrelsen og løbende har været i dialog med styrelsen om, hvordan hun og hendes tre virksomheder var stillet i forhold til at søge om kompensation. Og at hun netop ønskede at få hjælp til at søge de støttekroner, hun eventuelt var berettiget til at modtage.

I sin argumentation for, hvorfor kvinden burde frifindes, lagde kvindens advokat vægt på, at lovgivningen omkring lønkompensation blev udfærdiget så hurtigt, at det krævede en ekstrem indsigt, hvis en almindelig erhvervsdrivende skulle kunne forstå, hvad der kunne søges af hvem. 

I videoen her kan du se, hvad der skete under den første dag i retten onsdag: