Efter et år med aflysninger - band, festivalarrangør og revydirektør holder vejret

Sommeren står for døren, men vaccineplanen er netop blevet udskudt flere uger. Bands, festivaler og revyer holder vejret og håber på det bedste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg kan huske, jeg har stået derovre med en promille på cirka to og hakket i en kontrabas, siger, Esben Beldring. 

Sammen med Thomas Kann fra bandet Sømændene er han tilbage på Karrebæksminde Havn, hvor det hele startede.

- Det her var et af de første steder, vi spillede en koncert med Sømændene i sin tid, siger Esben Beldring.

quote Oddsene er jo noget bedre for os, der ligger i august måned, end den er for de arrangementer, der ligger i maj og juni

Anders Sørensen, festivaldirektør for Ringsted Festival

I år kan bandet fejre 20-årsjubilæum, blandt andet med en lang række sommerkoncerter – hvis de altså får lov.

- Jeg vil sige det sådan, at vi er optimister, men det ser svært ud, siger Thomas Kann.

Sidste år spændte epidemien ben for et hav af bandets festivalkoncerter. Ligesom resten af branchen frygter de at gå glip af endnu en sommersæson.

- Det er der, vores musik lever allerbedst. Det er, når vi kommer på græs, og når vi kommer på de store scener, festivalpladser og til byfester. Vi er et meget folkeligt orkester. Det er der, hvor folk kommer ud af deres vinterhi, siger Esben Beldring.

Ringsted Festival: - Vi har grund til optimisme

Et sted, hvor Sømændene efter planen skal give koncert til sommer, er på Ringsted Festival. Her er forberedelserne i fuld gang og på trods af manglende politiske udmeldinger og tvivlende eksperter, så er festivalsdirektøren optimistisk.

- Oddsene er jo noget bedre for os, der ligger i august måned, end den er for de arrangementer, der ligger i maj og juni. Så jeg har da grund til en lille optimisme – også ud fra de vaccinationsplaner, der ligger, siger Anders Sørensen.

Festivaldirektør Anders Sørensen er optimistisk, fordi Ringsted Festival ligger i august i slutningen af sommeren og håber, de kan afvikle det, som de plejer.

Anders Sørensen understreger dog, at hvis festivalen bliver underlagt restriktioner, der for eksempel kræver færre gæster, så bliver festivalen aflyst.

- Hele vores koncept bygger jo på, at vi kan lukke 13.000 gæster ind i tre dage og med det antal campinggæster, vi nu skal have, og vores budgetter er stramtskåret. Så bare en lille-bitte ændring i forudsætningerne betyder måske, at vi får et kæmpe underskud.

Læs også
Coronavirus rykker Døllefjelde-Musse Marked
Læs også
Coronavirus rykker Døllefjelde-Musse Marked

TV 2 har igen spurgt en række af landets førende eksperter, hvad de forventer af fremtiden.

Her påpeger flere af dem, at man burde vente til vaccineprogrammet er rullet ud eller til 2022, men at man muligvis kan starte lidt før i det små med et vaccinepas eller alternativt en hurtigtest af en slags ved indgangen.

Ti ud af de 19 eksperter vurderer, at det først bliver muligt at gå til store festivaler i 2022.

- Det forudsætter, at epidemien er under kontrol. Man kan starte i det små med coronatest eller vaccinepas som adgangsbillet. Storskalafestivaler som Roskilde bliver ikke til noget i år, lyder vurderingen fra Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi.

Læs også
Et år efter coronavirus ramte - her er 19 eksperters bud på fremtiden
Læs også
Et år efter coronavirus ramte - her er 19 eksperters bud på fremtiden

Revyen rykker ind i håndboldhallen

Også regionens markeder og revyer er ramt af usikkerhed. Det har fået Døllefjelde Mussemarked på Lolland, der hvert år tiltrækker op mod 100.000 gæster, til at udskyde årets begivenhed fra maj til september.

Læs også
Efterlyser hjælpepakke - over 100 års revyhistorie er truet af corona
Læs også
Efterlyser hjælpepakke - over 100 års revyhistorie er truet af corona

Også Nykøbing Falster Revyen vil blive afholdt på en anden måde i år.

- Her kommer der til at være en noget større scene, end vi plejer at have på Nykøbing F. Teater, siger revydirektør Mickey Pless.

Her i Håndboldhallen i Nykøbing Falster er der plads til 450 gæster med afstand til sommerens Nykøbing F. Revy.

Normalt foregår forestillingerne på Nykøbing Falster Teater, men i år rykker revyen ind i byens håndboldhal.

- Fordi her kan vi sidde med bedre afstand og for os handler det om at passe på publikum. Her kan vi sidde 450 hver aften med en meters afstand, siger Mickey Pless.

Revydirektør Mickey Pless mener, det vigtigste er at passe på publikum, og derfor er revyen rykket ind i byens håndboldhal, hvor der er mere plads til at holde afstand.
Revydirektør Mickey Pless mener, det vigtigste er at passe på publikum, og derfor er revyen rykket ind i byens håndboldhal, hvor der er mere plads til at holde afstand.

På havnen i Karrebæksminde kan Sømændene ikke gøre andet, end at krydse fingre for dem selv og resten af branchen.

- Det er ikke kun musikerne, det er rigtig hårdt for alle. Men heldigvis er det en branche, der står sammen. Vi håber, at vi kommer ordentligt ud på den anden side, siger Thomas Kann.


Nyhedsoverblik