11. marts er det præcis et år siden, at Danmark lukkede ned for første gang som følge af coronapandemien.
Det store spørgsmål er fortsat, hvornår vi kan vende tilbage til et liv uden truslen fra coronavirus. Det gav 17 eksperter deres forsigtige bud på i december sidste år.
Nu har TV 2 igen bedt eksperterne give deres bedste svar på baggrund af den situation, vi står i lige nu, hvor vaccineprogrammet for alvor er i gang, mens virusmutationer skaber øget usikkerhed om fremtiden.
Denne gang har 19 eksperter svaret. De tæller virologer, epidemiologer, immunologer, infektionsmedicinere, biostatistikere og andre, der har beskæftiget sig med covid-19.
Mange af eksperterne understreger, at det er meget svært at gætte på fremtiden, og at deres svar derfor skal tages med store forbehold.
Særligt fordi det er usikkert, hvornår alle danskere er vaccinerede, hvordan politikerne vælger at prioritere samt ikke mindst, hvordan mutationerne udvikler sig.
- Det er umuligt at forudse, hvad der præcist kommer til at ske - det kan være mange af mine svar ville være meget anderledes, hvis jeg udfyldte dette om et par måneder, siger Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi på Oxford University om usikkerheden.
Astrid Iversen (svarede august til ovenstående): - Jeg tror ikke, at skolerne kommer til at fungere helt som før covid-19. Der vil nok stadig være behov for regelmæssig testning af elever og personale, bedre rengøring, hygiejne og udluftning. Et bedre indeklima kan blive et positivt resultat af krisen. Til efteråret og vinteren kan der komme et behov for masker og måske noget online undervisning.
Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, SDU (svarede august til ovenstående): - Der vil være normal skolegang, men med hygiejneforbedringer belært af covid-19. Det vil betyde mere robust lokaleindretning med fokus på, at eleverne selv deltager og medvirker til at tørre berøringsflader af og sørger for hyppig udluftning. Fokus på håndhygiejne overalt.
Lone Simonsen, professor i folkesundhed, RUC (svarede juni til ovenstående): - Jeg tror, skolerne kan åbne, når vi er godt inde i foråret, og med hurtigtests af alle elever og lærere nogle gange om ugen. Men det afhænger enormt meget af den øvrige genåbning, for hvis epidemien tager fart i marts-april og er ved at overvælde hospitalerne, så er det ikke muligt.
Theis Lange, lektor i biostatistik, KU (svarede 2022 til ovenstående): - De "almindelige" kontorarbejdere når nok ikke at komme tilbage, inden efteråret rammer os. Og så vil det være denne gruppe, der lettest kan holde igen.
Lone Simonsen (svarede juni til ovenstående): - Jeg tror, at når vi når frem til sommer, så spreder epidemien sig noget langsommere, og hurtigtests af alle på arbejdspladsen kan "suge" noget af smitten ud. Men - og det er med forbehold - hvis vi åbner for hurtigt lige nu, og en stor epidemi truer sundhedssektoren på det tidspunkt, så må vi vente indtil vaccineprogrammet dækker danskere over 50-årsalderen.
Gitte Kronborg, overlæge, infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital (svarede juni til ovenstående): - Helt afhængig af hvilke erhverv vi taler om. Nogle vil aldrig arbejde helt som før grundet det hensigtsmæssige i mødeafholdelse på skærm frem for flyrejser kloden rundt.
Astrid Iversen (svarede 2022 til ovenstående): - Det er ikke til at forudse på nuværende tidspunkt, da det afhænger af, hvor godt vaccinerne virker, og hvor godt vi får undertrykt virusspredningen i samfundet.
Hans Jørn Kolmos (svarede maj til ovenstående): - Nok allerede i maj, hvis alle i risikoklasserne er færdigvaccineret, og vi har hygiejniske forholdsregler.
Kåre Mølbak, fhv. faglig direktør i SSI (svarede juni til ovenstående): - Igen vil det ske gradvist, så til sommer kan jeg godt se arrangementer på 50-200 mennesker som en realistisk mulighed, men de helt store arrangementer er mere usikkert.
Lone Simonsen (svarede august til ovenstående): - Dette kan først ske, når vaccineprogrammet er rullet ud. Jeg giver en ekstra måned til at få det helt færdigt. Brugen af hurtigtest er en god måde at nedsætte risikoen for, at der er en smittet til stede.
Gitte Kronborg (svarede juni til ovenstående): - Mit gæt er og min anbefaling vil være, at det er udendørsarrangementer - og det er helt afhængigt af, hvad april og maj bringer - så det er alt for tidligt at sige noget om.
Astrid Iversen (svarede 2022 til ovenstående): - Det vil måske snart blive muligt at besøge dem, hvis de er vaccineret, og man selv er vaccineret og har en negativ coronatest. Det sidste vil være vigtigt - i hvert fald i starten - da vi endnu ikke ved med sikkerhed, hvor effektivt vaccinerne forhindrer, at man spreder smitte, hvis man på trods af vaccinationen er blevet smittet.
Kåre Mølbak (svarede juni til ovenstående): - Det kan vi, når vi er vaccinerede. Håber jeg. Usikkerheden beror på, om vaccineforsyningen lever op til planerne, og om vi udfordres af nye varianter som den sydafrikanske.
Lone Simonsen (svarede juni til ovenstående): - Jeg tænker, at når ældre har fået to vaccinedoser, og der er gået et par uger, at det vil være sikkert at besøge dem. Data fra Israel viser, at vaccinen er effektiv blandt de ældste. Men for at gå med livrem og seler, er det nok en god ide at dem, som besøger, også er vaccinerede eller har taget en hurtigtest.
Claus Thorn Ekstrøm, professor i biostatistik, KU (svarede maj til ovenstående): - I maj vil mange af de udsatte være vaccineret, og vi har forhåbentlig et fornuftigt test-setup klar, der sikrer, at smittespredningen bliver reduceret.
Astrid Iversen (svarede 2022 til begge ovenstående): - For hverken restauranter, caféer og natteliv er det ikke til at forudse på nuværende tidspunkt, da det afhænger af, hvor godt vaccinerne virker, og hvor godt vi får undertrykt virusspredningen i samfundet. Nye varianter af virus, der måtte opstå, kan også gøre store forsamlinger mere risikable.
Hans Jørn Kolmos (svarede juli til begge ovenstående): - Det forudsætter, at flertallet af de der går på restaurant er vaccineret, så vi nærmer os flokimmunitet.
Lone Simonsen (svarede juli spørgsmål om cafeer og restauranter og august til spørgsmålet om natklubber): - Det kan de, når sommeren er her, og når vaccineprogrammet er færdigt. Men jeg tænker, der vil komme krav om "vaccinepas" eller hurtigtest til både gæster og de ansatte. I nattelivet vil der med høj sandsynlighed også være brug for vaccinepas eller et negativt testresultat fra samme dag.
Gitte Kronborg, (svarede 2022 til ovenstående): - Det, der taler for festivaler, er, at de er udendørs. Men hvad politikerne vælger at tillade, er svært at vide.
Hans Jørn Kolmos (svarede august til ovenstående): - Det forudsætter, at epidemien er under kontrol. Man kan starte i det små med coronatest eller vaccinepas som adgangsbillet. Storskala-festivaler som Roskilde bliver ikke til noget i år.
Lone Simonsen (svarede august til ovenstående): - Det vi først, når vaccineprogrammet er rullet ud. Til flerdags-festivaler er det fint med et vaccinepas eller alternativt en hurtigtest af en slags ved indgangen.
Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, RUC (svarede september til ovenstående): - Vi burde nok vente til 2022, men jeg venter, at det sker tidligere.
Astrid Iversen (svarede 2022 til ovenstående): - Nye varianter af virus, der måtte opstå, kan gøre det nødvendigt at bære mundbind i for eksempel offentlig transport for at begrænse spredningen af disse - og det kan være, man ophæver krav om mundbind i sommerperioden og genindfører det om efteråret og vinteren.
Hans Jørn Kolmos (svarede maj til ovenstående): - Mundbind var det sidste, vi indførte, og det første vi smider. Det sker nok først, når vi er sikre på, at alle i risikogrupperne er vaccineret. Men det forudsætter, at virus ikke muterer i en mere smitsom retning med reel risiko for luftbåren smitte.
Lone Simonsen (svarede august til ovenstående): - Efter at vaccineprogrammet er færdigt. Men det er muligt, at mundbind kommer tilbage som et ekstra middel for at hæmme sæson-covid-19 om vinteren, når den har bedre fat.
Hans Jørn Kolmos (svarede maj til ovenstående): - Det forudsætter, at man har håndsprit med.
Lone Simonsen (svarede august til ovenstående): - Når vaccineprogrammet er rullet ud. Når jeg selv er vaccineret og ved, at jeg formodentlig ikke vil smitte andre.
Theis Lange (svarede 2022 til ovenstående): - I situationer som hos lægen tror jeg aldrig, vi vil gøre det igen.
Gitte Kronborg (svarede juni på ovenstående): - Som læge har jeg altid givet hånd til alle patienter. Men det tror jeg måske er noget, vi laver om på. At man begynder at hilse anderledes på fremmede mennesker fremover.
Kåre Mølbak (svarede efter 2022 til ovenstående): - Vi skal tænke på, at store dele af verden stadig vil have betydelig coronasmitte i slutningen af 2021. Så selv med en gunstig udvikling i Danmark i 2021, vil der være globale hensyn at tage.
Lone Simonsen (svarede august til ovenstående): - Når vaccineprogrammet er rullet ud. Så vil alting ændre sig, for da er hospitalerne sikret og få vil dø - sådan som man begynder at se det i Israel. Men kommer der en ny variant, så er det muligt, at vi må benytte restriktioner indtil en booster-vaccine, som dækker flugtvarianten, er rullet ud. Med hensyn til international rejse, tror jeg, at coronapas bliver en realitet. Men alle pandemier får en ende!
Gitte Kronborg (svarede oktober til ovenstående): - De næste par måneder vil vise meget. Det afhænger af, om der sker noget dramatisk og om alle vaccineres, som de skal. Vaccinernes virkning skal også have en tid til at sætte sig hos folk - vi skal tro på, det virker.
Claus Thorn Ekstrøm (svarede 2022 til ovenstående): - På globalt niveau vil der gå lang tid førend, vi helt slipper for coronapas. Forskellige lande er forskellige steder i deres håndtering af epidemien, og derfor vil et coronapas være en naturlig del af vores dagligdag i lang tid fremover.
Thomas Benfield, professor og overlæge, infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital (svarede efter 2022 til ovenstående): - Der kan være kontrol over epidemien i Danmark, men ikke i resten af verden. Vi kommer til at bruge vaccinepas i mange, mange år. Ligesom med gul feber i nogle lande.
Kåre Mølbak (svarede nej til ovenstående): - Det er sandsynligt, at der vil komme genvaccination med en andengenerations covid-19-vaccine, men jeg tror ikke, det vil blive et influenzalignende set-up med årlige vaccinationer. Dertil er virus alligevel for forskellig.
Lone Simonsen (svarede ja til ovenstående): - Det faktum, at flugtvarianterne gang på gang kommer op med den samme mutation, gør, at jeg tror, vi kan følge med dens udvikling og klare at få opdaterede vaccineboosters - måske årligt - som dækker alle store varianter som cirkulerer.
Gitte Kronborg (svarede ved ikke til ovenstående): - Det afhænger helt afhængig af udbruddenes hyppighed og karakter. Så det er for tidligt at sige noget om.
De 19 eksperter har givet deres svar primært via en skriftlig rundspørge. Besvarelserne blev afgivet inden statens vaccineplan blev ændret fra 21. juni til 18. juli.
Eksperterne er:
Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi, Nina Weis, professor i infektionssygdomme, Lone Simonsen, professor i folkesundhed, Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, Thea Kølsen Fischer, professor i virusepidemier og forskningschef, Gitte Kronborg, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling, Kåre Mølbak, fhv. faglig direktør, SSI, Kasper Karmark Iversen, professor i akutmedicin, Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi, Nils Strandberg Pedersen, fhv. direktør i SSI, Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi, Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, Claus Thorn Ekstrøm, professor i biostatistik, Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, Theis Lange, lektor i biostatistik, Anne Øvrehus, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling, Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Thomas Benfield, professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling.