Sådan ser tidsplanen for byggeriet af Storstrømsbroen ud

Første fase af byggeriet af den nye Storstrømsbro er allerede i gang. Her kan du få et overblik over den foreløbige tidsplan for projektet.

Tema: Den nye Storstrømsbro
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forberedelserne til byggeriet af den nye Storstrømsbro er i fuld gang, selvom en endelig aftale endnu ikke er underskrevet. 

I november gik anlægsarbejdet i gang på Masnedø. Her er man igang med at etablere det, der skal være hovedsædet for entreprenørerne og de håndværkere, der skal arbejde på projektet.

I januar næste år forventer man ifølge Vejdirektoratet at rive det store gartneri på Masnedø ned, hvor hovedsædet skal være. Det er dels en større skurby, der skal ligge her med kontorer og lignende. Dels er det også her, selve betonelementerne skal produceres. 

Samtidig er Vejdirektoratet også i gang med at rive nogle bygninger ned på Falster, hvor vejbanen og togtrafikken skal ledes forbi.

Masnedsundbro også igang 

Sideløbende med anlægsfasen af Storstrømsbroen er også byggeriet af en ny Masnedsundbro i fuld gang. Det er Banedanmark, der står for byggeriet af den mindre togbro. Her skal den gamle bro ikke rives ned, men i stedet bygges om, så der er mere plads til både tog og biler.

Masnedsundbroen forventes at stå klar for togtrafik i 2019, mens Storstrømsbroen forventes at være klar for biltrafik i 2022 og for togtrafik i 2023.

Både ombygningen af Masnedsundbroen og byggeriet af en ny Storstrømsbro er en del af Ringsted-Femern-forbindelsen.

Tidsplan for byggeri af Storstrømsbroen